Der er sagt så meget om Israel og Palæstina, verdens mest hypede konflikt, at det var med en vis bekymring, jeg indledte læsningen af Guy Delisles nyeste ‘travelogue’ Jerusalem – Chronicles from the Holy City. For vil Delisles petit-journalistiske, hverdagshumoristiske og gag-baserede tilgang, som er blevet hans varemærke, fungere i Jerusalem, Israels gordiske konflikt-knude? Vil hans ofte veloplagte, men lige så ofte forudsigelige sludder for en sladder tilbyde verden en interessant vinkel på emnet? Det overraskende svar er: JA!
Guy Delisle har rejst rundt til verdens brændpunkter og rapporteret gennem sit medie, tegneserien, takket være sin kone. Hun arbejder nemlig som koordinator for Læger uden grænser, så Delisle følger med som det tynde øl, der tager sig af børn og familieliv, mens hans kone er på arbejde. Denne mulighed griber han til at skitse hver gang, han får mulighed for det. På den måde har han bedrevet hverdagsfortællinger fra Burma, Kina og nu Jerusalem. (Pyongyang var imidlertid hans eget projekt, nemlig en rejse til Nordkorea, hvor han skulle tilse et animationsfilm-studie i et fransk-nordkoreansk samarbejde.) Som medfølgende familiefar er Jerusalem den første rigtig vellykkede rejsebeskrivelse fra Delisles hånd og så afgjort hans hidtil bedste tegneserie.
De små hverdagsoptrin, som jo hele Delisles tegneserieproduktion består af, er i Jerusalem usædvanligt godt orkestreret og giver et sjældent indblik i almindelige menneskers tankegang, følelser, ignorancer og hverdagsnavigation. Vi lærer, at indbyggerne i Jerusalem på ingen måde kan deles meningsfuldt op i de tre grupperinger: jøder, kristne, muslimer. Indenfor hver hovedreligion findes nemlig et utal af undergrupperinger, der ligger i intern, uforsonlig strid med hinanden. Det er bizart f.eks. at læse om kristne gruppers rivalisering i kristendommens helligste kirke ‘Den Hellige Gravs Kirke’ (‘The Holy Sepulchre’), hvor de kæmper – nogle gange også korporligt! – om retten til hvert et lille hjørne af kirken og dens inventar (seriøst: En vindueskarm tilhører én gruppe, mens stigen op til karmen tilhører en anden gruppe).
Også israelerne er inddelt i et utal af grupperinger. Det er komisk og tankevækkende at læse om de forskellige bosættere, hvoraf nogle er ekstremt aggressive og kaster sten efter palæstinensiske skolebørn, mens andre har åbnet deres bosættelse op for udefrakommende ikke-jøder. En araber siger med glimt i øjet, at han har bosat sig i en af de tolerante bosættelser: altså en arabisk bosættelse i en jødisk bosættelse i et arabisk område. Delisle bor i Øst-Jerusalem i den arabiske bydel, men køber ind – tynget af skam – i et supermarked i en jødisk bosættelse. Her er vareudvalget nemlig meget større, og det har en hel del burkaklædte araberkvinder også fundet ud af, så de køber flittigt ind hos bosætter-jøderne.
Alle disse hverdagssituationer siger noget væsentligt om Jerusalem, der viser sig at være en by med så mange nuancer, at man måbende læser og kigger med over Delisles skulder, mens han observerer og navigerer gennem diverse absurditeter. Og hele tiden bliver vi mindet om den dybtliggende og højtravende konflikt med det evigt tilstedeværende murværk, der er opført på kryds og tværs for at holde Jerusalems grupper adskilt fra hinanden. På en normal arbejdsdag må man derfor planlægge et betydeligt tidsrum i trafikkøer frem til og ventetid ved de mange checkpoints.
Jerusalem tilbyder ikke helikopterperspektivet på konflikten, som vi f.eks. så det i Joe Saccos Footnotes in Gaza samt i utallige bøger, film, avisartikler etc. Nej, Jerusalem dykker ned på gadeniveau og viser en tegners forsøg på at lære, hvad der er tilladt eller forbudt og hvordan man opfører sig hvor og hvornår.
Stilistisk har Delisle udviklet en farveholdning, som er både klædelig, forfriskende og virkningsfuld. Hans evindelige ensartede farvetoner er suppleret med gule og røde signalfarver, der illuderer høje lyde, overraskelses- og chokeffekter. Desuden bruger han pludselige ændringer i farveholdning (fra grå til blå farveholdning, f.eks.) til at lave tempo- eller sceneskift.
Jerusalem er afgjort et velkomponeret værk. Det er første gang, jeg har siddet med fornemmelsen af, at Delisles ret overfladiske tilgang til dokumentarisme faktisk er en effektiv måde at fortælle om netop Jerusalem. Selvom jeg aldrig har været i byen (og formentlig er afskrækket nok til aldrig at besøge den) føler jeg mig overbevist om, at jeg har fået et grundigt indblik i denne underlige smeltedigel af en by, der er delt op i ghetto-lignende kvarterer, hvor beboerne intet kender til deres naboer. Eller som en forundret jødisk taxa-chauffør spørger Delisle: “The Arabs have busses?!?”
Karakter: 5 ud af 5
Titel: Jerusalem – Chronicles from the Holy City
Forfatter/tegner: Guy Delisle
Forlag: Jonathan Cape
Format: Hardcover, farver, 336 sider
Pris: Ca. 12 pund på Amazon.co.uk
Udgivelsesår: 2012
Udgivelsesland: England
ISBN: 978-0224096690
