Franske Blutch’s snart 20 år gamle mesterværk Peplum er endelig tilgængeligt på engelsk, og minder os om, at der findes fuldblods tegneseriepoesi.
Blutch er en af den nyere franske tegneseries absolut mest indflydelsesrige billedefortællere. Han er penselsvingeren over alle penselsvingere, og det er ham, der med sine virtuose strøg, sin udprægede franske smag for skønhed, bedrag, dårskab, begær – tragedie og komedie – står fadder til penselsvingerbølgen (der naturligvis har forløbere, se nedenfor), som har præget ikke blot fransk men også europæisk og nordamerikansk tegneseriekunst de sidste 10-20 år. Se for eksempel Craig Thompson (Habibi, En dyne af sne), Christophe Blain (Donjon, Isaac le pirate), Dupuy + Berberian (Monsieur Jean) og såmænd også Joann Sfar og Manu Larcenet (Linda og Valentin: Jakolassens Rustning), alle distingverede medlemmer af penselsvingerbanden.
Peplum er Blutchs gennembrudsværk og regnes blandt flere for hans mesterværk (den mere flippede Robert Mitchum-drøm Mitchum er dog nok en tand vildere, men byder kun knap og nap på et egentligt narrativ). Det udkom samlet for første gang i 1997, og er det første fra hans produktion som er udkommet i engelsk oversættelse på det estimerede New York Review of Books’ nye graphic novel-linje af “new editions of out-of-print masterpieces and new translations of books that have never been published in English — from intimate memoirs to absurdist gags, graphic novels to dizzying experiments” på herligt tungt ubestrøget papir.
Peplum er en samplet fabel fra det antikke Rom, som med meget løst udgangspunkt i Petronius’ Satyricon blander motiver og tekstfragmenter fra her og der. Det gennemgående hovedmotiv, en mystisk, guddommelig smuk kvinde indefrosset i en stor isblok, er lånt fra Roland Petits ballet Kvinden i isen fra 1953, men kvindens hoved er tegnet efter Kvinden fra Auxerre, en kretansk buste som kan ses på Louvre i Paris, kroppen fra en ægyptisk skulptur, og hovedpersonens anden kærlighedsobjekt, en smuk androgyn dreng har ansigtet fra den hellenistiske bronzefigur Dreng med tjørn fra Palazzo dei Conservatori i Rom. Blutch har yderligere krediteret store filmkunstnere som inspiration, heriblandt Pier Paolo Pasolini, Orson Welles og naturligvis Federico Fellini, der som bekendt også har brugt Satyricon som forlæg til sin berømte film af samme navn.
Hvad er en “penselsvinger”?
Som tegner er Blutch influeret af Morris (Lucky Luke) og Will Eisner (The Spirit, En kontrakt med Gud), og selvom man ikke umiddelbart kan se sammenfald, mærker man det hen ad vejen. Blutch begyndte sin karriere på det satiriske magasin Fluide Glacial, men fortsatte på det mere tegneseriekunstneriske orienterede A suivre, i samme periode som Moebius, Tardi, Hugo Pratt og Munoz/Sampayo, hvor man må forestille sig at også Jose Munoz må have påvirket Blutch (der selvfølgelig – som alle andre franske penselsvingere – bygger videre på den prætentiøse godfather of penselsving, Edmond Baudoins fundament). Prædikatet “penselsvinger” er afledt af den omstændighed, at Blutch tilhører den moderat begrænsede skare af tegnere, der tegner med pensel i stedet for pen eller dyp-pen (altså et skaft med et metalblad man dypper i tusch) – eller nu om dage med en digital pen på en skærm. Forskellen er kontrol, en pensel tenderer ofte mod et vildere og mere ekspressivt udtryk (men ikke altid), og i en fortællende og almindeligvis deadlinekrævende kunstart er der mange fordele i at vælge pennen/dyppennen. Men for Blutch er det en ret bred pensel, der tegner løjerne, vild, sart, stemningsfuld – og dog præcis; Blutchs billedkompositioner og fortælleteknik er krystalklar, man er aldrig i tvivl om hvad billederne forestiller og netop fortæller, for Blutch er ikke blot en tegner, men en ægte billedfortæller med appetit på vilde, skægge og tankevækkende ideer.
Historien i Peplum har klassisk episk tilsnit: en flok banditter opdager i udkanten af romerriget den omtalte indefrossede kvinde, og slæber rundt på isblokken, mens selskabet gradvist svinder ind. En ung mand blandt dem er sidste overlevende, og han forelsker sig i kvinden i isen, og overtager ved tilfældets gunst identiteten fra en bortvist, men nobel romer ved navn Publius Cimber. Det er optrin på optrin og fra asken til ilden og over stok og sten, og skønt luften er tyk af symbolik og metaforik og halv- og helbelæste referencer, går det aldrig ud over den rene, smittende underholdningsværdi.
I en tid hvor entusiasmen for at lære fransk er lav, er sprogbarrieren en stor forhindring for for fransk kultur og kulturformidling, og det går naturligvis også ud over landets stolte tegneseriekultur, hvorfor Blutch er forblevet noget nær en hemmelighed i den internationale populærkultur. Men mange ambitiøse tegnere, også dem, der ikke læser fransk, er i den grad bekendte med Blutch, for han er, som indledningsvist fastslået, noget særligt, og det er derfor en stor begivenhed, at Peplum nu er tilgængelig på de facto-verdenssproget engelsk.
Men for nu at vende tilbage til det, det hele handler om: når man åbner Peplum, er det næsten umuligt ikke at stirre komplet forbløffet på det ene vibrerende, virtuose, legesyge og bare sublimt fantastisk tegnede opslag efter det andet. Det er en drømmetegneserie, en af de sjældne, i klasse med Den hermetiske garage og få andre store klassikere, som fuldstændig forkaster tegneseriens uendeligt mange storyboardtegneserier, til fordel for ægte poesi, ægte liv, ægte kunst – a la Frrraaance!
Karakter: 6/6
Titel: Peplum
Tegner/Forfatter: Blutch
Forlag: New York Review of Books
Form: 160 sider, s/h, softcover
Pris: $24.95
ISBN: 9781590179833
Aktuelt udgivelsesår: 2016 (opr. 1997)
Udgivelsesland: USA