Tegneserieantologien Allt för konsten døde, som den levede: Pakket til bristepunktet med skandinavisk serieskabertalent.
Da Optimal Press drejede nøglen om i januar måned, udløste det stor sorg i skandinaviske tegneseriekredse. Det svenske forlag har gennem 21 år udgivet en lang række kunstnerisk ambitiøse titler signeret serieskabere fra Sverige og nabolandene – heriblandt danskere som Henrik Rehr, Rikke Bakman og Søren G. Mosdal – og det er ikke indlysende, hvem der skal overtage stafetten fra enmandshæren Ingemar Bengtsson.
Tiende ombæring af antologien Allt för konsten blev én af forlagets allersidste udgivelser. Den opsummerer nydeligt, hvad Optimal stod for: Voksenserier i smukt udstyr forfattet af nordiske talenter og kapaciteter.
Bag det flotte omslag af Marcus Ivarsson – lige dele Simon Bukhave og trendy tatovør – gemmer sig en række fortællinger om livet, døden og alt det ind imellem, organiseret tematisk-associerende og med et bogmærke i stof til læsepauserne. Ikke alt i Allt för konsten 10 er fremragende, men meget lidt er decideret spild af plads: Antologien holder, hvad sportsjournalister ynder at kalde ”et højt bundniveau”.
Så hvad kan man vente sig af Optimal Press’ 336 sider lange svanesang? Som minimum fem virkeligt vedkommende kortfortællinger.
Martin Ernstsens ”Den virkade bollen” er en skarpt observeret hverdagsberetning om drengebørns bizarre små besættelser, hvor den underspillede indie-streg går kongenialt i spænd med fortællingens sorgløse vid.
I ”Slings seriedagbok” leverer Sofia Lindh veloplagte små nedslag i en hverdag med punkergarn, politiske demoer og konsekvent brug af det kønsløse pronomen ”hen”. Lindhs seriedagbog er måske ikke præget af de store, dybe tanker, men til gengæld smittende energisk og ærlig.
”Et hem” og ”Fia” er to små hverdagsglimt fra finske Mika Lietzén, udført i en nøgtern, lidt Emmanuel Guibert’sk streg og med en udsøgt fornemmelse for, hvordan virkelige mennesker virkelig opfører sig. Lovende!
Så er der Pentti Otsamos ”Det döende barnet”, samlingens åbenbaring for denne anmelder, en hjerteskærende præcis coverudgave af en finsk fortælling fra 1800-tallet – om et barn, der fødes døende, og om den ludfattige familie, der følger hende til himlens port. Otsamo balancerer elegant på grænsen mellem tragik og komik og hans enkle, cartoony streg er rørende udtryksfuld. Det er rent ud sagt mesterligt, læg f.eks. mærke til måden, Otsamo bruger sorte og hvide baggrunde til at skildre jord og himmel på – elegant og indlysende rigtigt.
Endelig bidrager vores egen Johan F. Krarup med ”Nostalgi”, et fornemt miniportræt af den selvudleverende seriesamler, der kalder sig Berti Stravonsky. Den har vi allerede skrevet en masse om.
Allt för konsten 10 rummer selvsagt også bidrag, hvis berettigelse i de fine omgivelser er mindre end indlysende, især Bjarni Hinrikssons fjollede klippe-klistre-comic ”Gruvdrift i Sverige” er helt ligegyldig. Men hvorfor lægge fokus dér, når man kan glæde sig over finske Tommi Musturis uudgrundelige pantomimeserie ”Samuel”, Hanna Gustavsson bizarre white trash-drama ”Reno Royal”, Tiitu Takalos fine lille ”Frostnatt” eller noget af alt det andet fine, antologien byder på?
Optimals allersidste Allt for konsten er en værdig svanesang for Ingemar Bengtssons lille serieforlag, og det siger ikke så lidt endda.
Karakter: 4 / 5
Titel: Allt för konsten 10
Forlag: Optimal Press
Forfatter/tegner: Diverse
Redaktør: Ingemar Bengtsson
Farve og form: Farve og sort/hvid, hardcover
Sidetal: 336 s.
Pris: 140 Skr.
ISBN: 978-91-85951-44-4
Udgivelsesår: 2012
Udgivelsesland: Sverige
