Med den samlede genudgivelse af de fem oprindelige bind i Francois Bourgeons Vindens passagerer er en af den franske albumtraditions hovedværker atter tilgængelig på dansk.
Da jeg voksede op i lille landsby udenfor Vejle var det lokale bibliotek fast leverandør af læsestof. Jeg arbejdede mig forholdsvis hurtigt i gennem børne- og ungdomsafdelingens beholdning af tegneserier, og begyndte (nok en del år for tidligt), at snige mig ind i voksenafdelingen og låne de såkaldte ”Tegneserier for voksne”; en betegnelse der primært dækkede over værker indenfor den fransk-belgiske albumtradition af folk som Bilal, Lauzier, Cosey og lignende.
Personligt var jeg ligeglad med, om jeg læste Henrik og Hagbard og Lucky Luke eller Stenskibet og Jonathan. Der var en del humor der gik hen over hovedet på mig, og volds- og sexscenerne var noget mere eksplicitte end jeg var vant til, men så længe der var tegninger og talebobler var jeg glad.
Af de værker jeg læste i den periode var det nok Francois Bourgeons serie om Vindens Passagerer der gjorde det største indtryk på mig. Ikke på grund af Bourgeons tegninger, som (lærte jeg senere) er berømmede for deres detaljerigdom, brug af farver og historiske akkuratesse. Det var derimod personbeskrivelserne og den måde hvorpå forskellige menneskers historier og skæbner blev flettet ind og ud af hinanden på, der satte sig spor i den unge og letpåvirkelige Carstens sjæl.
Vindens passagerer er fortællingen om en række personer, Isa, en forbyttet fransk adelskvinde, den bretonske sømand Hoel og Mary, en engelsk pige fra en rig familie, der ved skæbnens gunst (eller måske snarere ugunst) kastes sammen og på et slaveskib på Atlanterhavet i starten af 1780’erne. Seriens fem bind følger i grove træk trekanthandlens rute: Fra England til Afrika og videre til de Caribiske øer, og et af seriens gennemgående temaer er datidens syn på og forståelse af slavehandlen og slavernes status.
Seriens personer er komplekse karakterer, hvis handlinger og bevæggrunde det ikke altid er let at afkode. Bourgeon antyder snarere end forklarer hvad der foregår, og man kan bruge lang tid på at studere en side eller et enkelt billede, for at finde ud af præcis hvad der foregår og hvad den (som oftest implicitte og underforståede) kontekst egentlig er. Ofte foregår det væsentligste lige uden for billedrammen, eller må udledes på baggrund af en billedkomposition, der udelader netop det, man ellers normalt ville forvente. Se f.eks. scenen øverst på s. 232, hvor Isa griber Hoel ”in flagrante” med en anden kvinde. Hoel selv afbildes ikke og det gør samlejet heller ikke. I stedet skildres hele forløbet via tegninger af de to kvinders ansigtsudtryk. Den scene tænkte jeg som barn meget over.
Et andet karakteristisk træk ved Vindens passagerer er, at hoved- og bipersoner løbende glider ind og ud af handlingsforløbet. Personer der i et bind, eller i en enkelt scene, har været helt essentielle, forsvinder, dør, bliver såret og dukker (måske, måske ikke) op igen senere, mens tilsyneladende ubetydelige bipersoner pludselig viser sig at være blevet hovedrolleindehavere – i det mindste for en stund.
Skibslægen de Saint-Quentin er en af hovedpersonerne i seriens to første bind, men han forbliver i Frankrig da Isa, Hoel og Mary af omstændighederne tvinges til at drage videre. John Smolett, Marys elsker og faderen til hendes barn, bliver alkoholiker og får et sørgeligt endeligt i Afrika i slutningen af bind 4. Og Hoel og Isa, hvis forhold ellers har været et af seriens gennemgående temaer og været med til at drive personerne videre, glider i bind fem langsomt fra hinanden og må, da serien slutter, lære at leve uden hinanden.
Familier, venskaber, kærlighed og alle øvrige sociale relationer afbildes således som flygtige og midlertidige forhold, der er underlagt tilfældighedernes magt og skæbnens luner. Vindens passagerer er således ikke blot seriens titel og en betegnelse for den gruppe af mennesker, hvis liv man følger. Det er også et udtryk for et af menneskets eksistentielle grundvilkår: At intet er sikkert og alt flyder, og at vores liv på et øjeblik kan blive vendt på hovedet pga. en tilfældighed. Vi drives alle rundt af vinden, og hvordan vores liv forløber er ikke nødvendigvis op til os selv. Det er denne indsigt, som Bourgeon søger at give kunstnerisk udtryk i Vindens Passagerer.
Alt dette kan lyde meget tungt, og der er da også passager, hvor Bourgeon skruer lidt for meget op for de politiske og eksistentielle overvejelser, og serien dermed kommer til at fremstå opbyggelig og en smule prædikende. Dette sker specielt, når han lader sine figurer diskutere problemerne i stedet for at lade deres holdninger komme til udtryk i deres handlinger. For det meste formår Bourgeon dog at lade historien vise pointerne frem for at lægge dem i munden på karaktererne. Og når han gør dette så fungerer det, og det fungerer godt, og man bliver grebet af fortællingen og personernes skæbne.
Kort sagt: Vindens passagerer er et af den fransk-belgiske albumtraditions hovedværker, og det er en fornøjelse at kunne læse alle fem album i sammenhæng i Forlaget Cobolts flotte samleudgave. Serien kan anbefales på det varmeste. Men går man i gang med den skal man forberede sig på, at den ikke lige er til at slippe igen. Den bliver hængende i baghovedet lang tid efter, man er færdig med at læse den.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Vindens passagerer – Den samlede udgave
Forlag: Forlaget Cobolt
Forfatter og tegner: Francois Bourgeon
Oversætter: Jens Peder Agger og Ole Steen Hansen
Farve og form: Farve/Hardcover
Sidetal: 240
Pris: kr. 498
ISBN: 978-87-7085-444-3
Aktuelt udgivelsesår: 2011
Originalt udgivelsesår: Frankrig: 1979-1984. Danmark: 1981-1984
Aktuelt udgivelsesland: Danmark
Originalt udgivelsesland: Frankrig
