Der er kæk humor og masser af hjerte i serien om den muslimske teenage-superhelteinde Ms. Marvel.
Første side i første nummer af “Ms. Marvel”: Teenagepigen Kamala Kahn stirrer som forhekset på montren med bacon-sandwich.
“Lækkert, lækkert vantro kød,” mumler hun.
Så er tonen slået an i Marvels serie om den muslimske teenagesuperheltinde Ms. Marvel. Det er kvikt, sjovt, hverdagsagtigt, og helt uden berøringsangst overfor Kamals muslimske baggrund.
Og så er hun en dejlig pige: en nørdet 16-årig pakistansk-amerikaner fra Jersey, der skriver fanfiction om Avengers og må navigere fortumlet mellem koranskole og fratfester, strenge, (men kærlige) muslimske forældre og søde, milde Bruno-der-vil-mere-end-bare være-ven. Smart, sej, skrupforvirret og med et stærk moralsk kompas. En Peter Parker-underhund for det 21. århundrede.
Kamala sniger sig ud en aften og tager til fest ved søen, hvor mystiske ting sker, og hun får superheltekræfter, der gør at hun kan skifte form og størrelse. Hvordan det lige sker er svært at forstå, hvis man ikke er inde i Marvel-universets metafortællinger, og det er jeg ikke, så det gør jeg ikke. Superhelte-aspektet er i det hele taget og en smule paradoksalt det mindst vellykkede i superhelteserien “Ms. Marvel”. Kamala roder sig ud i noget ballade med nogle unge bøller med laserskydende robotedderkopper, men det hele afvikles for fjollet til rigtig at være spændende eller engagerende. Altså, bagmanden, superskurken, er tilsyneladende en forvokset undulat. Her hjælper Adrian Alphonas levende streg, der vandrer mellem følsom indie-realisme og karikatur, heller ikke til.
Det gør den til gengæld, når det handler om det bedste i serien, den solidariske og ofte morsomme beskrivelse af Kamala selv og hendes Jersey-hverdag. Her kommer tegnerens humor, hans detaljerede, rodede realisme, og hans sans for ung mode til sin ret.
Vi er meget langt fra ruminvasioner, multiverser, verdens undergang og Marvels sædvanlige high koncept-gøgl. Det her er en prosaisk verden af døgnkiosker, skoleomklædningsrum og teenagepigeværelser. Særlig er der autenticet og klarsynet ærlighed i fremstillingen af det pakistansk-muslimske miljø med forældrene, den (skin)hellige storebror Aamir og den tyrkisk-amerikanske veninde Nakia. Bag serien står da også to kvinder med vi-har-været-der-selv-erfaringer, redaktøren Sana Amanat, der selv er vokset op i New Jersey som muslimsk amerikaner og forfatteren G. Willow Wilson, der er muslimsk konvertit.
Det mærkes og er velgørende. Wilson skriver kæk, kvik dialog i øjenhøjde, som kun amerikanerne mestrer det, og fortæller en historie for unge, der rent faktisk forholder sig til både tro og det at være en ung muslimsk kvinde i vesten, uden at blive hverken prædikende eller politisk korrekt. I koranskolen tjekker pigerne deres iPhones og Kamala kæmper kønskamp med den kyskhedsprædkende imam, før Nakia lokker hende til at pjække. Og da Kamala får sine superheltekræfter i noget der synes som et syn, er profeterne Iron Man, Captain America og en urdu-messende Captain Marvel, Kamalas idol og den oprindelige Ms. Marvel.
“Hvem vil du være?” spørger Captain Marvel
“Jeg vil være dig,” svarer Kamala. “Bortset fra at jeg ville have den klassiske, politisk ukorrekte dragt på og sparke røv i gigantiske kilehæle.”
“Du må have en eller anden sær støvlefetish”, siger Captain Marvel.
Ms. Marvel er på en gang kynisk kommerciel kalkule og agit-pop. Marvel vil både have fat i de unge kvindelige læsere og skabe superhelte-forbilleder for andre end hvide drenge. Men det gør ikke noget, for der masser af hjerte i serien. Og i Kamala Kahn, en helt almindelig nørdet pige, der må lære at leve og vokse med sine ekstraordinære kræfter.
Det er nyklassisk.
Karakter: 4/5
Titel: Ms. Marvel: No Normal
Forlag: Marvel
Tegner: Adrian Alphona
Forfatter: G. Willow Wilson
Farver: Ian Herring
Form: Softcover (indeholder de oprindelige Ms. Marvel (2014) #1-5, samt materiale fra All-new Marvel Now! Point one #1)
Pris: $ 15.99
Udgivelsesår: 2014
ISBN: 978-0-7851-9021-9
Udgivelsesland: USA
