Underjordiske monstre truer hele menneskeheden i første bind af ”World War X”, en tjekket ramasjangserie fra Peter Snejbjergs digitale pen.
7. februar 2017. På den nybyggede månebase Ralph Milne Farley opmagasineres containere dekoreret med mystiske ornamenter. Noget går galt, og et vældigt grønt monster slippes løs på basens skrækslagne astronauter.
Imens, i Guinea, dechifrerer en sprogforsker ornamenterne på en tilsvarende container og finder, at de er dunkle advarsler skrevet på et hidtil ukendt sprog.
Samtidig, i Orgegon (sic?), vågner en mand ved navn Helius op i et mørklagt lokale. Han genkender ingen af de ansatte i sit enorme palæ, men virker ikke desorienteret af den grund.
Sådan sætter forfatter Jerry Frissen scenen i World War X, en fransk albumserie i tre bind. Det er faktisk svært at afsløre ret meget mere uden at spoile store dele af første binds plot. ”Helius” er udpræget den første akt i en treakters fortælling: De vigtigste karakterer introduceres, centrale omstændigheder beskrives, et ”point of no return” nås.
Persongalleriet er stort og fortælletempoet højt. I de mest komprimerede passager skiftes der scene på hver side og plottet twistes på hver anden. Det gælder om at holde tungen lige i munden.
Midt i al hektikken forbliver figurerne udpræget todimensionelle. Selv Adesh, vores hovedperson, når kun lige at blive udstyret med et kuldsejlet ægteskab og en småtvær attitude, før vi må videre. Grundlæggende er der to slags karakterer i ”Helius”: Dem, som går omkring med et lille listigt smil om læben, fordi de ved noget om plottet, vi læsere ikke ved. Og dem, der er akkurat lige så forvirrede som os andre.
Albummet er en strømlinet maskine designet til at levere eksposition og plot med et minimum af dikkedarer – som f.eks. personkarakteristik, miljøskildring og fordybelse. Maskinen virker efter hensigten, også selvom jeg personligt får en mild datoforstoppelse af alle de mange tekstkasser med tid og sted.
Billedsiden står Peter Snejbjerg for – med glimrende assistance fra farvelægger Delphine Rieu. Det er selvfølgelig takket være danskeren med den internationale karriere, at vi har fået ”Helius” på dansk.
Snejbjerg har for længst fundet sin egen strømlinede streg, som gør sig akkurat lige så godt i franske bandes dessinees som i amerikanske comics. Snejbjergs mix af glatte film noir-skygger og let cartoony mimik tilføjer ”Helius” et velkomment skud personlighed, og hans fascination af klassiske EC-tegneserier slår nu og da igennem i nogle helt vidunderligt aparte kameravinkler og beskæringer. Det måtte gerne ske endnu oftere.
Til gengæld kan tegnerens actionsekvenser godt være lidt stillestående og svære at følge. I åbningsscenen er det f.eks. svært at se, hvad der sker med containeren, som går i stykker på månen. Og når riddere slås med et middelaldermonster på side 27, er det lidt som at se dansere i stroboskoplys indtage én fastfrosset positur ad gangen.
Stadig er ”Helius” en visuelt stærk og helstøbt oplevelse, og var Frissens manus lidt mindre stakåndet, ville første bind af World War X være endnu nemmere at anbefale.
Som det er, vil de følgende bind afsløre, om karakterernes personligheder får mere plads til at udfolde sig undervejs – og om det var umagen værd at absorbere første albums infodump. Leverer Frissen og Snejbjerg varen, kan mine 3 af 5 stjerner sagtens komme til at se fornærede ud i bakspejlet. Jeg krydser fingre!
Karakter: 3/5
Værkets titel: World War X 1: Helius
Forfatter/tegner: Jerry Frissen / Peter Snejbjerg
Forlag: Fahrenheit
Form: 48 sider i farver og stift bind
Vejl. Pris: 149,-
ISBN: 9-788771-760057
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesår: 2013
Oprindeligt udgivelsesland: Frankrig