Anders Brønserud går nye, ambitiøse veje med sin ordløse antihelt i ”Citizen Otto”, men eksperimentet er halvforløst.
Verdens ensomste palindrom fylder 10 i år. Siden 2003 har kuglerunde og mundlamme Otto domineret serieskaber og grafiker Anders Brønseruds produktion. Fra starten så vi ham mest i korte, pointerede (avis)striber, men senere begyndte ulykkesfuglen også at strække benene i længere tegneserier, stadig helt uden ord til at formidle fortællingerne.
Han vil det typisk godt, Otto, men fældes uværgerligt af skæbnens luner eller egne brister. Bag seriens sorte komik ligger en tung, nordisk melankoli, som gør det så meget desto mere spøjst, at stribe-udgaven netop nu oplever størst succés i det tropiske Ecuador.
Hvad de længere fortællinger angår, får vi en fin samling af dem i ”Citizen Otto”, alle holdt i stilsikker sort/hvid grafik. Her er ingen gråtoner eller skraveringer, kun sorte streger og flader på hvide baggrunde – og det modsatte. Meget mere grafiske bliver tegneserietegninger ikke, men Brønseruds stilsikkerhed aftvinger stor respekt, ligesom man tydeligt fornemmer hans rutine i at fortælle historier uden ord.
Bogens omdrejningspunkt er også dens længste fortælling, som i øvrigt lægger navn til samlingen: ”Citizen Otto”. Her får vi historien om et Otto-liv fra start til slut.
Vores hovedperson bliver vækket til live i sin krybbe af en fugl, vokser til fuld størrelse over et enkelt opslag og drager ud for at udforske verden. Undervejs konfronteres han med voksenlivets krav om at præstere og finde en mage, og det går meget lidt glat. Fuglen viser sig i øvrigt at være en genkommende ledemotiv, menneskets iboende nysgerrighed personificeret, mens fortællingens andet nøglesymbol er en kælk – helt som i ”Citizen Kane”, endda med samme signalværdi.
Ambitionsniveauet er højt, og fortællingen minder ikke om ret meget andet, denne anmelder kan pege på. Her er ingen nemme pointer, men til gengæld masser af store spørgsmål, syrede drømmesekvenser og plads til fortolkning.
Brønserud har fortalt Nummer 9, at ”Citizen Kane” oprindeligt skulle have fyldt hele bogen af samme navn. I stedet er fortællingen endt med at dele sider med en række kortere sekvenser. Det er lidt en blandet landhandel: Nogle er grundlæggende udvidede Otto-avisstriber, bare med større visuelt spillerum og flere billeder før punchlinen, andre leger med humoristiske visuelle metamorfoser – gulv bliver til loft, vand bliver til luft, Otto bliver til en sky (og omvendt).
Punchline-striberne holder et fornuftigt niveau, omend kun enkelte er blandt Ottos glansstunder. Undertiden virker det næsten, som om Brønserud har haft for meget plads at boltre sig på: I én af sekvenserne forsøger vores hovedperson sig f.eks. som maler, og vi får i alt fem sider med billeder af en stadigt mere frustreret Otto, før den ikke helt forrygende pointe træder ind fra venstre.
Og hvad metamorfoserne angår, er de undertiden inspirerede, men mangler ofte den interne logik, der ville gøre dem maksimalt raffinerede.
Mest problematisk er det måske, at begge kategorier af striber føles lidt letbenede og konsekvensløse ved siden af ”Citizen Otto”. Bogen havde sandsynligvis stået stærkere, hvis den havde taget dén fortællings alvor på sig. De konstante skift mellem ordløs eksistentialisme, formalistisk leg og visuel komik gør samlingen sværere at fordøje, end den burde have været – helheden bliver svagere end delene.
Brønserud er en sand ener, der i ”Citizen Otto” forfølger sin vision for Otto helt nye steder hen. Det ville være uhyggeligt spændende at se ham dyrke det nyopdagne land over en hel bog, men indtil da må vi nøjes med at nyde højdepunkterne og det pirrende potentiale i hans seneste, stilsikre og meget elegante Otto-samling.
Karakter: 3/5
Titel: Citizen Otto
Forfatter/tegner: Anders Brønserud
Forlag: Afart
Farve og form: Sort/hvid, hardcover
Pris: 250,00
ISBN-13: 9788758813790
Udgivelsesår: 2013
Udgivelsesland: Danmark
