Pigerne i ”Pope Hats” går på arbejde i andet hæfte af det canadiske stortalents Ethan Rillys serie.
”Ekstra i dette hæfte: Uddøende seriehæfteformat,” står der bag på Pope Hats 2. I et land, hvor ikke engang Spider-Man kan bære sit eget hæfte, kører Forlaget Damgaard stædigt på med canadiske Ethan Rillys anmelderroste indieserie. Det er både pudsigt og prisværdigt, men så absolut mest det sidste.
Hvis første hæfte var ”et forsigtigt og let første kys” som ”smagte af mere” – det mente Kristian Bang Larsen, at det var, tag endelig hans ord for det – så er anden ombæring en fuldbåren lille perle.
Vi følger igen bofællerne Frances og Vickie, som roder rundt i ingenmandslandet mellem ungdommens drømme og voksenlivets realiteter. Men fokus er denne gang mest på arbejdslivet, især Frances’ fortravlede tilværelse som advokatsekretær. Rilly bruger det meste af hæftet på at formidle et indfølt og vedkommende snapshot af det benhårde konkurrencemiljø på advokatkontoret – og grave et par spadestik dybere i karakteristikken af Frances undervejs.
Rillys visuelle udtryk er langt mere fuldt realiseret nu, et sted mellem Adrian Tomine og Chester Brown. Eller måske snarere Chester Brown-forbilledet Harold Gray, ham med Little Orphan Annie.
Inspirationen fra Gray slår især igennem i skildringen af Frances’ excentriske nye chef, Castonguay. Hvor indslagene af magisk realisme – helt konkret spøgelset Sarsgaard – fra Pope Hats 1 er væk, så er der stadig noget mærkbart larger than life over en karakter som Castonguay. Alene kropsbygningen: Oven på en enorm, firskåren torso hviler et lillebitte hoved med hvide øjne uden pupiller.
Hans adfærd er ikke mindre aparte. Castonguay udsteder ordrer om alt mellem himmel og jord skiftevis siddende i skrædderstilling på gulvet og stående på sit bord, og så har han helt tydeligt planer for Frances, som både hun og læserne må vente mindst ét hæfte mere med at blive klogere på …
Rilly er en dygtig forfatter, hvis diskret antydende fortællestil koblet med et udsøgt øre for dialog forlener Pope Hats med en særlig form for virkelighedsnær realisme – trods den elegant karikerede billedside. Han er også en underspillet virtuos billedfortæller.
Hver eneste billede i tegneserien er nøje gennemtænkt. Som på side 7 (ovenfor), hvor evigt flade Vickie citerer Shakespeares ”Hamlet”: ”Hvis bare jeg ikke havde onde drømme!” deklamerer hun, mens Rilly panorerer hen over en bygning mærket ”LOANS”. Dén visuelle association er der givetvis mange studiegældsramte unge amerikanere, der kan identificere sig med. Eller se på side 5, hvis næstsidste billede viser et mødelokale, hvor Frances hviskesnakker med en kollega. I næste billede ser vi kun et skrivebord og en telefon med en ledning, der forsvinder ud af billedets nederste højre hjørne, men forstår alligevel øjeblikkeligt, at det er Frances’ skrivebord – som ellers ikke har været vist før – og at hun snakker i telefon nu.
De to eksempler lyder måske ikke af alverden, men det er langt sværere, end det lyder, at kommunikere glasklart og samtidig lægge ekstra lag af betydning ind i samspillet mellem tekst og billeder. Det kan Rilly, og han gør det igen og igen.
Ud over 27 sider om Frances og Vickie får vi også monologen ”Gould taler”, hvor titelfiguren filosoferer over livet på en lang bustur, mens de andre passagerer er ved at blive vanvittige af hans knævren. Vi får også to humoristiske ensides-historier, og alt bonusmaterialet er mere end læseligt – uden dog nogensinde at føles som mere end dét.
Næste gang, du finder vej til tegneseriebutikken, så overvej, om du ikke mangler noget uddøende indie-seriehæfte i dit liv. Pope Hats 2 er en lille genistreg fra et af tidens allermest spændende serieskabertalenter.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Pope Hats 2
Forfatter/tegner: Ethan Rilly
Oversætter: Ole Damgaard
Forlag: Damgaard
Form: 40 siders hæfte i sort/hvid
Vejledende pris: 75 kr.
ISBN: 978-87-93164-00-0
Udgivelsesår: 2014
