Jeg var (og er) en stor fan af Alison Bechdels første graphic novel, den anmelderroste og prisvindende bestseller ‘Bedemandens datter’. Jeg havde derfor store forventninger til hendes seneste værk, ‘Are You My Mother?’, der udkom i foråret.
Ethvert værk skal læses og bedømmes på egne betingelser. Når man læser ‘Are You My Mother?’ er det imidlertid vanskeligt, måske umuligt, at ikke at have ‘Bedemandens datter’ siddende i baghovedet. Der er således en forskudt tematisk parallelitet mellem ‘Are You My Mother?’ og ‘Bedemandens datter’, som på en og samme tid både adskiller og sammenknytter de to værker.
Hvor ‘Bedemandens datter’ var Bechdels forsøg på at beskrive, forholde sig til og få hold om sit komplicerede forhold til sin afdøde far, så handler ‘Are You My Mother?’ (i det mindste på overfladen) om Bechdels ligeledes komplekse relation til sin mor. Og hvor ‘Bedemandens datter’ skildrede Bechdels barn- og ungdom, så er fokus i ‘Are You My Mother?’ primært Bechdels senere liv, fra midt-tyverne og frem til i dag, hvor hun er i starten af halvtredserne.
‘Are You My Mother?’ fortsætter og udbygger således det detektiviske erindringsarbejde, som Bechdel påbegyndte i Fun Home, og har man ikke læst det første værk, er der mange passager og referencer i Are You My Mother? som man ikke vil kunne forstå. Tingene kompliceres yderligere af, at Bechdels arbejde med ‘Bedemandens datter’ er en del af den historie, som hun fortæller i ‘Are You My Mother?’. I en af de første scener i bogen ser man således Bechdel forberede sig på at skulle fortælle sin mor, at hun er ved at skrive en bog om sin far – den bog der endte med at blive til Fun Home.
Et vist kendskab til Fun Home er således en uomgængelig forudsætning for at læse og forstå ‘Are You My Mother?’ Dette betyder, at Are You My Mother? ikke har, og ikke kan have, helt den samme umiddelbare og brede appel, som Fun Home.
På overfladen minder ‘Are You My Mother?’ på mange måder om Fun Home. Ikke blot er der et tematisk sammenfald mellem de to værker. ‘Are You My Mother?’ benytter sig desuden af mange af de samme virkemidler, som Bechdel med held gjorde brug af i sit tidligere værk. Der leges med tiden og kronologien; historien er fyldt med højlitterære referencer og allusioner, og afdækningen af Bechdels forhold til sin mor knyttes til og læses igennem Bechdels personlige udviklingshistorie.
I ‘Bedemandens datter’ var disse fortælletekniske greb en integreret del af historien og var med til at give dybde og kompleksitet til Bechdels på en gang problematiske og intime forhold til sin far. De fungerede fordi Fun Home grundlæggende set var Bechdels forsøg på at genfortolke og generindre sin barndom i lyset af hendes fars død og opdagelsen af hans skjulte homoseksualitet. Denne opdagelse gav Bechdel et redskab til at forstå sig selv og sin fortid på en ny og mere adækvat måde, og satte dermed gang i en dialektisk fortolkningsproces, hvor Bechdels senere liv måtte genfortælles i lyset af hendes barndom, og hendes barndom generindres i lyset af hendes egen og faderens homoseksualitet.
‘Bedemandens datter’ har således mange fællestræk med en krimi. En dramatisk begivenhed i nutiden (faderens død) bringer oplysninger til veje, som kræver en genfortolkning af fortiden, der omvendt kaster nyt lys over og måske forklarer denne dramatiske begivenhed. Det er Bechdels detektiviske arbejde med at rekonstruere sit eget liv, der gør ‘Fun Home’ så fascinerende og får de fortælletekniske virkemidler, som hun benytter sig af, til at fungere. Kronologien må splittes op fordi fortid og nutid betinger hinanden og ikke klart kan adskilles. De litterære referencer fungerer fordi de litteratøre værker var en af de ting, som Bechdel delte med sin far og som bandt dem sammen. Og Bechdels personlige udviklingshistorie er intimt forbundet med historien om hendes far, fordi hendes fars skjulte homoseksualitet kaster nyt lys over Bechdels opdagelse af sin egen homoseksualitet.
Det helt overordnede problem med ‘Are You My Mother?’ er, at Bechdel her forsøger at reproducere den overordnede plotstruktur fra Fun Home, en genfortælling af sin ungdom og senere liv i lyset af nutiden, men uden det iboende spændingselement, som faderens skjulte homoseksualitet udgjorde. I ‘Bedemandens datter’ udgjorde opdagelsen af faderens homoseksualitet en fortolkningsmæssig prisme, der gav Bechdel mulighed for at genfortælle historien om sit liv fra et nyt perspektiv. ‘Are You My Mother?’ er i høj grad historien om Bechdels (forgæves) forsøg på at finde en tilsvarende, skelsættende begivenhed, som kan forklare og give ny mening til såvel Bechdels eget liv som hendes forhold til sin mor.
Et bærende element i ‘Are You My Mother?’ er således Bechdels utallige terapi-sessioner, hvor hun i samtale med skiftende terapeuter forsøger at fortolke og forstå forholdet til sin mor. Flere gange når Bechdel frem til, hvad hun selv mener, er afgørende indsigter: erindringer om episoder fra hendes barndom, som hun synes forklarer og giver ny betydning til hendes relation til hendes mor. Ude fra betragtet er disse episoder dog uden undtagelse rørende banale. Der er historien om dengang moderen påtog sig at hjælpe sin datter med at skrive dagbog. Og historien om de gange hvor Bechdel for at få sin mors opmærksomhed, legede, at hun var syg og skulle bruge krykker. Og historien om den aften, hvor Bechdels mor for første gang undlod at kysse sin datter godnat.
‘Are You My Mother?’ er således i høj grad et selv-terapeutisk projekt. Det var ‘Bedemandens datter’ også, men her leverede faderens homoseksualitet et omdrejningspunkt, som var stærkt nok til at brede historien ud og drage læseren ind. Dette formår ‘Are You My Mother?’ ikke på samme måde. Skønt Bechdel tydeligvis tillægger de ovenstående episoder fra sin barndom episoder stor betydning, og i ‘Are You My Mother?’ igen og igen vender tilbage til og fortolker og genfortolker netop disse tre historier, så er det for en udefrakommende vanskeligt at se, præcis hvorfor de er så vigtige. Tilsyneladende ændrer hendes erindring om disse episoder ikke Bechdels selvforståelse, og de synes heller ikke at hjælpe hende i hendes kamp mod sit eget manglende selvværd. Og de giver heller ikke læseren nogen dybere indsigt i eller forståelse af hverken Bechdel eller hendes mor.
‘Are You My Mother?’ har derfor præg af en lettere desperat og i sidste instans forgæves søgen efter den erindring, den begivenhed, der kan give mening og struktur til Bechdels liv. Og fordi denne stræben mislykkes, fordi Bechdel ikke formår at finde den episode, der en gang for alle kan afklare forholdet til hendes mor, så opleves de fortælletekniske greb, der virkede så godt i ‘Bedemandens datter’, ikke som en integreret og naturlig del af historien, men som udefrakommende og forstyrrende elementer. Det er vanskeligt at finde rundt i kronologien (der er en oversigt/tidslinje over Bechdels liv, terapeuter og kærester på s. 22 i bogen, der er uundværlig for at hitte rundt i forløbet). De litterære og psykoanalytiske referencer og eksempler bryder læsningen op i mindre, usammenhængende bidder. Og sammenhængen mellem Bechdels egen udvikling og forholdet til moderen er sine steder svær at følge.
Dermed er ‘Are You My Mother?’ på mange måder en mere realistisk og troværdig beskrivelse af et menneskes liv end ‘Bedemandens datter’. Det er de færreste af os, der, som Bechdel i ‘Fun Home’, oplever, at der er én begivenhed, som med et gør det muligt for os at forstå og genfortolke hele vores liv. Problemet er blot, at Bechdel synes at forlange mere struktur og mening af sit liv, end det er i stand til at levere. Og denne dissonans mellem forfatterens intention og fortællingens indhold gør det vanskeligt for læseren at orientere sig og finde sig til rette i teksten.
Som for at kompensere for denne indholdsmæssige forvirring og kompleksitet har Bechdel valgt en forholdsvis stram kompositorisk opbygning af ‘Are You My Mother?’ Alle kapitler er mellem 38 og 44 sider. Hvert kapitel indledes med en to-siders drømmesekvens, hvor Bechdel illustrerer og kommenterer sine egne drømme. Disse drømmesekvenser er tydeligvis beregnet på at skulle uddybe de temaer, der introduceres og diskuteres i de enkelte kapitler. På samme måde afsluttes hvert kapitel med en dobbeltsidet splash page, der ser tilbage på og opsummerer kapitlets handling. Dette fungerer sine steder meget godt, men i længden bliver forbindelsen mellem drømme og virkelighed, mellem splash page og handling, enten for tydelig eller for postuleret til at give dybde til historien.
Jeg indledte med at skrive, at det er svært, måske umuligt, at læse og forstå ‘Are You My Mother?’ uden at have ‘Bedemandens datter’ siddende i baghovedet. Dette er et problem for læseren, da det gør værket ganske vanskeligt at gå til. Det er også et problem for anmelderen (i dette tilfælde mig), da det gør det vanskeligt at vurdere ‘Are You My Mother?’ på værkets egne betingelser. Men det er, vil jeg hævde, også et problem for forfatteren.
I ‘Are You My Mother?’ synes Bechdel således at være fanget af sin egen forventning om, at hendes liv kan og skal forstås og fortolkes ud fra bestemte skelsættende begivenheder, der definerer og forklarer hvem hun er. Denne forventning er et levn fra Fun Home, hvor der netop var en begivenhed, opdagelsen af hendes fars homoseksualitet, der i bagklogskabens ulideligt klare lys gav ny dybde og betydning til Bechdels erindrede selvforståelse.
Det er Bechdels bestræbelse på at finde, eller måske rekonstruere, en sådan meningsskabende erindring der driver og strukturerer ‘Are You My Mother?’. Dette lykkes ikke for hende, og i denne fiasko ligger der uden tvivl en interessant historie gemt. Det er imidlertid ikke denne historie, som Bechdel har valgt at fortælle. Og derfor ender ‘Are You My Mother?’ på trods af en række interessante og fascinerende passager, med at være et grundlæggende mislykket værk.
Karakter: 2/5
Værkets titel: Are You My Mother? A Comic Drama
Forfatter/tegner: Alison Bechdel
Forlag: Houghton Mifflin Harcourt
Farve og form: Farve/Hardcover
Sidetal: 300
Pris: $ 22.00 (Kr. 176,00 i Fantask og Faraos Cigarer)
ISBN: 978-0-618-98250-9
Udgivelsesår: 2012
Udgivelsesland: USA
Del på
