Navlerne er 48 siders opvisning i hvordan gymnasiepigerne Vicky og Jenny er lede ved hinanden, ved fyre, butiksansatte og ikke mindst deres prygelknabe af en veninde Karina.
Vicky og Jenny er gymnasiets lækre piger. De populære tøser, som alle drengene fantaserer om, inden hænderne søger under dynen, og som alle pigerne drømmer om at være veninder med. De er dullerne, hvor teenagebrysterne fylder den minimale top helt ud mens miniskørtet strammer om røven.
Det tredje hjul på den vogn er Karina. Den ranglede, lidt naive men helt igennem søde og rare pige, som side efter side må stå til måls for Vicky og Jennys ydmygelser, misbrug og overgreb. 48 sider hvor den ene side er ledere end den anden i jagten på noget, der mere minder om en hyldest til mobning end regulære humoristiske pointer.
Som når Karina modtager et valentinskort fra den langhårede Dan, men Vicky og Jenny i ren jalousi bilder hende ind, at kortet er falsk, så de selv kan overtage daten. Eller da de, da Karina har sin første date med Dan, sørger for, at han er bundet ude på biografens toilet, så Karina må sidde tårevæddet gennem hele biograffilmen i den tro, at hun er blevet brændt af.
Der er siden, hvor Karina har hevet Vicky og Jenny med i arkadehallen, og de sørger for, at drengene fodrer hendes arkademaskine med mønter, så de kan flirte med dem i fred for hende. Det går selvfølgelig ikke kun ud over Karina direkte, der er også opslaget, hvor Vicky og Jenny gerne vil score den lækre livvagt. Da de opdager, at han har en kæreste, overfalder de hende i poolen, blot for at finde ud af, at de ved en fejl har forsøgt at drukne Karina – et handlingsforløb som de selvfølgelig mener, er Karinas skyld.
Sådan bliver Navlerne ved. Det er ledt og ubehageligt. Når karma en sjælden gang synes at ramme Vicky og Jenny, så begrænser det sig til, at de for eksempel har fået ødelagt hår og makeup, fordi de ikke har en paraply. Eller den helt igennem uhyrlige side, hvor såvel elever som en lærer ydmyger Jenny med, at hun ikke kan levere svar på spørgsmål som ”hvad er 2 + 2” eller ”Hvad Christopher Columbus hed til efternavn”. Her får vi som læsere slået fast, at Jenny ikke er den spidseste blyant i penalhuset, hvilket muligvis skal hente en følelse af sympati frem. Men siden ender selvfølgelig ”lykkeligt”, for Karina dukker op, så Jenny kan lade sine frustrationer gå fysisk ud over hende.
Navlerne er en afskyvækkende fiktion, hvor serieskaberne, det canadiske ægtepar Maryse Dubuc og Marc Delafontaine, formidler et budskab om, at det er i orden at sparke nedad. Det er i orden at svigte venner og aftaler for at opnå personlig gevinst. Og hvis du er grim, skal du gemme dig væk bag løsthængende tøj eller en motorcykelhjelm.
Det er muligt, at Navlerne mere skal læses som satire end humor, for det er svært at finde forløsende elementer i denne tegnede gymnasieverden, hvor alle synes optagede af det overfladiske, og mobning er uden konsekvenser – morsomt er det i hvert fald ikke.
Karakter: 1/5
Titel: Navlerne: Hvem tror du, du er?
Forfatter: Maryse Dubuc
Tegner: Marc Delafontaine
Oversætter: Maja Gabelgaard Nielsen
Forlag: Forlaget Zoom
Form: Softcover, 48 sider i farve
Vejledende pris: kr. 128
Del på
