A Nation Under Our Feet
Afrofuturisme er det nye sort, fra R&B-androiden Janelle Monae til en ny generation af science fiction-forfattere som N. K. Jemisin og Nnedi Okorafor. Så hvad er mere naturligt, end at verdens første sorte superhelt, The Black Panther, får en makeover med stjerneforfatteren Ta-Nehisi Coates ved tastaturet?
Det var, som om Black Panther-filmen ramte verden på det helt rigtige tidspunkt. Med sit mix af høj-oktan action, hip-hop soundtrack og superseje kvindelige stammekrigere syntes filmen at fange noget i tidsånden. Noget, vi i den grad var klar til. Det lykkedes på én gang filmen at tage udgangspunkt i det klassiske Marvel-univers, skrive sig ind i den afrofuturistiske arv fra Sun Ra og Mark Dery, og åbne superheltenes univers for et endnu større, og hidtil overset, publikum.
Afrofuturismen, som opstod i 1950’erne med jazzmusikeren Sun Ra, har siden udviklet sig til en fascinerende blanding af genre og filosofi, som blander afrikansk kultur med elementer af science fiction og mysticisme. Genren har også et klart politisk aspekt, idet den beskæftiger sig med visioner for sorte menneskers plads i verden i fremtiden.
Med disse elementer in mente må man sige, at Marvels Black Panther er den fødte poster-boy for afro-futurismen. Han er en form for sort supermand, der ud over at være superhelt også er konge af sit eget land, det fiktive Wakanda, som aldrig har været koloniseret, og som ligger inde med det ekstremt kraftfulde, fiktive metal vibranium. Dette metal er, sammen med en form for spirituel tradition, kilden til Black Panthers superkræfter. Som alle de øvrige Marvel-helte er Black Panther naturligvis del af et større shared universe, hvorfor han da også jævnligt optræder som medlem af Avengers, både på film og i tegneserier.
Jeg var selv svært begejstret for Black Panther-filmen, som gav mig appetit på mere. Og hvilket bedre sted at springe på tegneserien end forfatter og journalist Ta-Nehisi Coates’ anmelderroste run, begyndende med opsamlingen A Nation Under Our Feet vol. 1?
Jeg skal være ærlig og indrømme, jeg ikke er up to date med Marvel-universet. Som forarbejde til denne anmeldelse prøvede jeg at læse lidt på Wikipedia om de sidste par års events og reboots, men efter sætninger som ”Miles Morales awakens on the restored Earth now known as Marvel’s Earth Prime, along with his friends and his mother (who was brought back to life by Molecule Man as gratitude for giving him a hamburger)”, fik jeg en uforklarlig hovedpine og besluttede i stedet at anmelde Black Panther som det jeg er, en uindviet, der har set filmen og kommer til tegneserien med et åbent sind.
Black Panther: A Nation Under Our Feet vol. 1 starter med, at T’challa vender tilbage til et Wakanda plaget af uro. En mystisk kvinde i grønt, Zenzi, opildner folket til oprør, og der udbryder voldelige konfrontationer mellem Black Panther og de utilfredse borgere. Også internt i den royale familie er der murren i krogene, og Aneka, fra T’challas kvindelige garde, the dora miljae, bliver sat i fængsel for at have handlet lidt for selvstændigt. Hun bliver senere befriet af Ayo, ligeledes fra the dora miljae, og sammen etablerer de to en form for anti-royal bevægelse, sideløbende med at de også indleder et romantisk forhold.
Imens jagter T’challa Zenzi, som han mistænker for at have brugt sine mystiske kræfter til at forhekse Wakandas folk og vende det imod ham. Han må dog snart sande at Zenzi ikke så meget har forhekset folket, som bragt den ulmende utilfredshed de allerede følte, op til overfladen. Helt uskyldig er Zenzi dog heller ikke; hun har nemlig forbindelser til det fattige naboland, Niganda, som pønser på at annektere Wakanda.
A Nation Under Our Feet er faktisk forholdsvis svær at gå til som ny læser. Den er fuld af interne stridigheder og politiske intriger, samt referencer til tidligere seriers begivenheder. For eksempel befinder Shuri sig i en form for limbo eller stasis, som vi ikke får forklaret ret meget om.
Endvidere er A Nation Under Our Feet ekstremt ordrig, og der er forholdsvis lidt af den traditionelle superhelte-action, som man måske forventer. Det skal man vænne sig til, og på Goodreads kan man også se, at det har skræmt mange læsere væk.
Ved nærmere læsning gør Coates og Stelfreeze dog noget ganske interessant: I stedet for at satse på vold og action, lægges fokus i højere grad på dels det politiske aspekt, og på en i superhelte serier sjældent set medmenneskelighed. Det ses måske tydeligst i en scene, hvor Aneka og Ayo redder en flok kvinder, der bliver holdt som gidsler. Selve kampen med fangevogterne er helt udeladt, og i stedet er en hel side sat af til at vise de befriede kvinders følelser, fra vrede og sorg, over søsterlig solidaritet, til trodsighed og en form for triumf.
Ligeledes adskiller Coates’ historie sig fra Black Panther-filmen ved at forholde sig kritisk til T’challas rolle som monark, ja til monarkiet som institution i det hele taget, som når Aneka siger: ”No one man should have so much power.”
Jeg kunne godt ønske mig, at de fede karakterer, både T’challa selv, men sandelig også Aneka, Ayo og ikke mindst Shuri, fik lidt mere plads at brede sig ud på. Et par scener, hvor man som læser bare blev blæst bagover og tænkte ”wow, det er fedt det her!” (for en gang skyld ville en splash page eller to faktisk have været på sin plads!), samt en redaktør, der havde fået Coates til at skære lidt ned på teksten, ville heller ikke have været af vejen. Alt i alt er A Nation Under Our Feet vol. 1 dog en virkelig lovende start på en Marvel-serie med masser af potentiale, som virker interesseret i at gå nye veje.
Det eneste rigtigt ærgerlige er faktisk, at de kun 4 numre, som den første trade består af, næsten ikke er nok til at komme ind i hverken karakterene eller Wakandas fascinerende afrofuturistiske univers. Var der ikke engang, trades bestod af 6 hæfter?!
