En storbarmet kvinde iklædt badedragt og diadem, med stort, sort krøllet hår og frygtindgydende lange ben. Hun er Wonder Woman i DC Comics “New 52”-serie.
Wonder Woman er et sært fænomen. Opfundet af psykologen William Marston i 1941, baseret på de to kvinder, han levede i et polygamt forhold med. Hun har både leveret kæberaslere til nazister og tævet superskurke i Justice League of America. På den ene side blev hun et feministisk ikon i en tid, hvor kvinder i superheltetegneserier primært optrådte som det hjælpeløse, hysteriske offer, der ventede på at blive reddet. Wonder Woman var en stærk kvinde, der kunne slå på næven, og regerede endda USA i en periode som præsident – uden at hun mistede sin kvindelighed og sexappeal. På den anden side var hun i sin udfordrende dragt tydeligvis et voyeuristisk sexobjekt. Der var tydelige bondage- og underkastelsestemaer i Marstons historier, med smukke amazonekvinder, der rullede rundt i græsset i pikant brydeleg.
På dén måde passer Wonder Woman måske godt som ikon til vor 10’ere. Hun er både smuk og sexet og samtidig selvstændig og kompetent. Nu er hun blevet rebootet, som det hedder, når en figur genopfindes, i DC Comics’ The New 52, hvor alle superhelteforlagets titler blev stoppet og 52 nye blade lanceret med nye og gamle figurer (se også Mads Bluhms gennemgange af de nye serier, red.). Bag roret på Wonder Womans revitalisering står Brian Azzarello (ord) og Cliff Chiang og Tony Akins (tegninger).
Historien i Wonder Woman væves tæt sammen med den græske mytologi, hvor Diana (som hun foretrækker at kalde sig selv), er datter af de militaristiske amazonekvinders dronning Hippolyta og gudernes konge Zeus, og derfor en demigud. Wonder Woman blandes ind i gudernes magtspil. Hera, Zeus hustru, er vred over at Zeus (igen, igen) har haft en affære med et menneske, kvinden Zola, og så desuden er forduftet fra Olympen og har efterladt tronen tom. Zola er selv glad for mænd og ikke rigtig klar over, om Zeus kom til hende i skikkelse af en trucker, en poolspiller eller et rockband – eller alle de ovennævnte.
Zola er gravid med Zeus’ barn, og udsættes for Heras guddommelige, kvindelige vrede. Til at forsvare sig har hun Wonder Woman og gudernes sendebud Hermes. Undervejs blandes også Hades, Ares, Apollon, Hefaistos, Poseidon, Artemis, Afrodite og Eris (Strid) ind i kampen. Ja, stort set alle de olympiske guder blandes ind i kampen om Zola og hendes ufødte barn.
De græske guder er altid gode for at hive en historie op på et episk plan, desværre forbliver Azzarellos historie meget lille. Den lille krumtap, han har hængt det hele op på, Zolas barn, slår simpelthen ikke til – også selvom barnets betydning forsøges forøget, da det viser sig, at det (måske) er profeteret til at dræbe den, der sidder på Olympens nu tomme trone. Hvorfor handler karakterne, som de gør, hvad driver dem og hvem er de? Disse ret essentielle spørgsmål besvares kun meget overfladisk.
Det bringer mig til mit problem med Azzarello: Han skriver dårligt, og det gælder både dialog, plot og karakterer. Det synes jeg fremgik af både 100 Bullets og især den horrible Before Watchmen: Comedian, og således også i Wonder Woman. Hans dialog svinger fra at være på grænsen til det uforståelige, til at være de værste 80’er actionfilm-klicheer, og hans karakterudbygning og -motivation er som sagt i hundene. Plottet er godt nok enkelt i sin essens – ”red/dræb barnet!” – men forbliver stadig mudret. Præcis hvordan og hvorfor, det hele finder sted, har jeg svært ved at forklare.
Chiangs illustrationer er udmærkede uden at gøre noget særligt væsen af sig. Til gengæld bryder jeg mig ikke meget om Akins, som pludselig overtager i slutningen af den første samling, og jeg bryder mig principielt heller ikke om, at serien udskifter tegneren undervejs. Det hører sig bare ikke hjemme.
Den genopfundne Wonder Woman er altså ikke noget hit i min bog. Hvis du er kæmpe Azzarello-fan, og elsker karakteren, er det sikkert udmærket. Ellers vil jeg anbefale at prøve lykken i én af de 51 andre serier – eller hvor mange, der nu er tilbage – og ellers samle et eksemplar af Matt Fractions og David Ajas Hawkeye op, en af de mest underholdende superheltetegneserier, jeg har læst for nyligt.
Karakter: 2/5
Titel: Wonder Woman, vol. 1 Blood, vol. 2 Guts
Forlag: DC Comics
Tegnere: Cliff Chiang og Tony Akins
Forfatter: Brian Azzarello
Form: Paperback og Hardcover
Pris: 8 og 10£
Udgivelsesår: 2013
ISBN: 9781401235628 og 9781401238094
Udgivelsesland: USA
