Michael Lindal tygger sig igennem det seneste, sjette bind af den amerikanske kultserie “Chew”.
Så er der serveret! En tallerkenfuld episodisk krimidrama viklet rundt om en ordentlig luns mytologidrevet science fiction krydret med ultrasort humor, farver og striber og … al den kannibalisme, du kan spise. Dessert? Ét styk kamphane af allermest voldelige skuffe. Velkommen til Chew.
Tony Chu er strømer. Han arbejder i afdelingen for madrelaterede forbrydelser. Hans hovedopgave er at forhindre ulovlig handel med kyllingekød, der er helt og aldeles forbudt efter en verdensomspændende epidemi af dødelig fugleinfluenza. Men Tony Chu er ikke bare strømer. Han er en såkaldt cibopath, hvilket betyder, at hvis han bider i et æble, får han visioner, der fortæller ham, præcis hvilket træ, æblet har groet på, og hvad det er blevet sprøjtet med. Hvis han sætter tænderne i en bøf, får han drabelige visioner af slagtehaller og kødknive. Det er ikke svært at gætte, hvordan en strømer med disse særlige evner opklarer et mord – ved at sætte tænderne i liget! Namme nam!
Det lyder ret ulækkert. Kannibalisme, dårlig kylling og madrelaterede forbrydelser. Og det er det egentlig også, men det er godt nok også sjovt. Hvis man altså – ligesom mig – godt kan finde ikke særligt sjove ting rigtigt sjove.
Vi er nået til bind 6, der efter sigende skulle være midtvejspunktet for Chew, og stakkels Chu er indlagt efter at have fået ret så voldsomme bank i forrige bind. I stedet for at lade sin hovedperson komme sig unaturligt hurtigt, har forfatter John Layman valgt at fokusere på resten af persongalleriet med Chus søster, Toni, i centrum. Hun arbejder for NASA, der efter en række verdensomspændende hændelser forårsaget af sandsynligvis ildesindede rumvæsener, er blevet Jordens mest magtfulde ordensmagt. Nåja, der er også rumvæsener i serien. Og vampyrer. Og andet godt. Ligesom Chu bliver Toni nu viklet ind i en række bizarre og klamme, madrelaterede sager. Man bliver ikke just sulten af at læse Chew.
Layman og tegner Rob Guillory refererer konstant til diverse amerikanske tv-serier (science fiction som Lost og Fringe samt samlebåndskrimier som CSI: Miami etc.) i både historien og tegningerne. Inspirationen fra tv kan man godt mærke i Chew, der ofte er episodisk, men med et nærmest uoverskueligt, sammenhængende baggrundsplot, der fra tid til anden bliver hevet op til overfladen. Laymans historier er ofte så overskudsagtige og sprudlende af galskab, vilde ideer og gakket humor, at man kan blive helt… ja… mæt. Han suppleres fint af sin tegner, der mestrer karikaturens fine kunst krydret med dynamik og visuel sprælskhed. Guillory er med på spøgen, og hvad der i en anden, mere naturalistisk tegners hånd kunne være blevet til surrealisme af Grant Morrisonsk skuffe, bliver næsten hyggeligt og jordnært. Den karikerede, komiske stil gør det nemmere at forholde sig til seriens vanvid. Det er trods alt kun for sjov. En tegneserie. En cartoon. Det er lige før, at man kunne acceptere, hvis Tom og Jerry pludselig sprang frem fra bag slagtebænken.
Der er dog ikke nogen mus og kat. I stedet er der den særdeles drabelige kamphane, Poyo! Et dyr, der er rendyrket ødelæggelse, raseri, fjer og had i koncentreret form. Poyo fremhæves her, da denne dødsmaskine af en hemmelig agent har sin egen, lille historie i dette bind. Den er ikke for sarte sjæle.
Hvis du synes, at alt dette lyder totalt åndssvagt, så har du måske ret. Og så er Chew ikke noget for dig. Det er en skæv og vild serie med sit helt eget tempo og sin egen logik. Den har dog også masser af varme og fremstår som et overraskende alternativ til de mere nihilistiske tegneserier for voksne, der findes så mange af fra de større, amerikanske forlag, hvor voksen er lig med mørk. Chew har hjertet på rette sted (medmindre Poyo flår det ud, forstås), og det er ret befriende.
Bind seks er dog ikke seriens stærkeste bind. Det episodiske bliver lidt for fremtrædende, og en vis træthed er ved at indfinde sig. Det må være svært at skulle finde på en ny madrelateret forbrydelse én gang om måneden, og som læser har man efterhånden vænnet sig til galskaben. Så lad os håbe, at Layman og Guillory snart vender tilbage til seriens hovedplot (der måske og måske ikke er af intergalaktisk art). Den oprigtigt overraskende og dramatiske slutning på dette bind antyder dog, at der er større fisk at stege i den nærmeste fremtid.
Bon appetit, folkens …
Karakter: 4 ud af 5
Titel: Chew vol. 6: Space Cakes
Forfatter/tegner: John Layman og Rob Guillory
Forlag: Image
Form: Paperback, 156 sider i farver
Pris: Cirka 120 kroner.
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-1607066217
Udgivelsesland: USA