Jonathan 15 – Atsuko
Haiku-hippie. Ingen tegner sneklædte bjerge som Cosey, der i 15. ombæring lader sin krølhårede drømmer Jonathan rejse til Japan.
Schweizeren Coseys atmosfæremættede serie om Jonathan der rejser rundt i Asien på motorcykel, er i den grad et barn af sin tid.
I første bind, fra midten af 70’erne, strejfer hovedpersonen omkring i Himalaya-bjergene i det kinesisk besatte Tibet, og i forordet på den danske udgave jeg har, går den røde redaktør i rette med Jonathans fraternisering med de tibetanske frihedskæmpere: det kommunistiske Kina har befriet Tibet fra diktaturets åg til glæde for alle proletarer, må man forstå.
Men redaktøren tog selvfølgelig fejl, og Cosey, altid humanist, aldrig ideolog, havde ret.
Serien var banebrydende i sin tid: langsom, poetisk og introspektiv, båret af præcise iagttagelser af steder og kulturer der dengang var fremmedartede for de fleste vestlige læsere, men som man syntes at lære at kende gennem Jonathans blik. Der løber en tidstypisk fascination af østlig spiritualitet og en kritik af vestlig kolonialisme gennem serien.
Cosey har aldrig været nogen virtuos tegner. Hans streg er kantet og stiv, men han er dygtig til sidekompositioner, og til at udnytte sin flade, organiske farvepalet til at fortælle med. Man fornemmer at Cosey har rejst de steder hvor hans historier foregår, og der er en detaljemættet autenticitet og en slags klarsynet romantik i hans tegninger af natur og kulturer.
Således også i herværende 15. bind, Atsuko, hvor Jonathan for første gang rejser til Japan. Albummet er fra 2011, men er sat i starten af 1990’erne. Nok et klogt valg, i hvert fald hvis man vil lave en klassisk Jonathan-historie, inden alle fik netadgang og smartphones og alt kunne opklares med en Googlesøgning. Og det vil Cosey.
Atsuko, som lægger navn til historien, er en ung Japansk kvinde, som Jonathan møder i Myanmar, hvor hendes mor blev født under den japanske besættelse i 1942-1945. Der er et mysterium omhandlende hendes bedstefars kusine, og da Astuko rejser tilbage til Japan, følger Jonathan snart efter. Her tager han hurtigt videre fra Tokyo og op i de sneklædte bjerge, som Cosey har en forkærlighed for at tegne. Her med tydelig inspiration fra klassiske japanske ukiyo-e tryk.
Der er en hemmelighed fra fortiden, og en stor, tragisk kærlighedshistorie fra dengang, og en mindre, underspillet en i nutidssporet. Der er en mystisk gæst, bue og pil og lidt action, mens mest er der stemning, haiku-digte, gamle japanske huse, snelandskaber. Japan passer Jonathan-serien vel, og man kan egentlig undre sig over, at det er første album der foregår der. Som altid føles miljøerne sande, og man får lyst til at rejse dertil.
Atsuko bringer ikke noget nyt til bordet, men som et klassisk Jonathan-album fungerer det overraskende godt, og Cosey har stadig et par fortælletekniske tricks i ærmet, her 25 år efter seriens storhedstid. Så irriterer enkelte fejl i korrekturen eller oversættelsen (der ellers er fin) mindre. Man må applaudere det lille forlag Fabel for at genoptage udgivelsen af Coseys hovedværk.
