Nummer9 graver sig ned i den frodige tegneserieundergrund, og ser på en række selvpublicerede hæfter, der er udkommet i løbet af det sidste halve år. Zven Balslev stikker ud.
One Day You’ll Understand hedder Rakel Dehn Stammers næsten stumme og grumme historie om en dreng, hvis far får den ubarmhjertige opgave at aflive et overskud af kattekillinger. Faren forsvinder ud i skoven, drengen følger efter og hernæst tager løjerne en uventet drejning, selvom jeg måtte bladre hæftet igennem 3-4 gange for at forstå slutningen.
Rakel Dehn Stammers fortælleteknik er lettere besværet og ansigter er ikke hendes stærke side. Med kun tre personer i historien må man helst ikke gå kløjs i, hvem der er hvem. Billedforløbene i skoven står stærkest, og den groft-malede sort-hvide tusch-stil egner sig godt til billeder af træer, skovstier og dyr i forrådnelse.
Rakel Dehn Stammer er uddannet på tegneserieskolen i Malmø og hendes værker kan læses på hendes blog.
De rasende talentfulde studerende på The Animation Workshop i Viborg bidrager til serien Cyclops nr. 1 og 2 samt et lille bonushæfte redigeret af Erlend Hjortland Sandøy.
Hvert nummer har et opfindsomt tema og Cyclops nr. 1 byder således på: “Create a comic in the style of your six-year old self!”. Hvordan ser børnetegneserier lavet af voksne ud? Interessant eksperiment – særligt når Silja Lin Ilum Danielsen fører os gennem nogle matematikopgaver fra anden klasse sammen med en ræv og en fugl. 6-årige Silja (der både tegner godt af en 6-årig OG allerede går i anden klasse – nærmest en slags geni, må man sige) tegner simpelt hen sin historie i et matematikhæfte, hvor personerne flygter udenom opgaverne.
Cecilie Maintz Thorsen laver også et fint greb på udfordringen ved at tegne sig selv og sine mindreværdskomplekser som 23-årig studerende på skolen i Viborg. Men fortalt gennem en forestillet 6-årigs mund.
Cyclops nr. 2 har temaet “Wet Comics”. Indledningen er delvist ulæselig, da noget væske er hældt ud over den opløselige tusch-skrift, og så er tonen lissom lagt. Mest interessant rent grafisk er Sofie Louise Dams bidrag. Hun er en selvsikker stilist og her arbejder hun med noget blyant-agtigt kombineret med farveblyant på grå flader. En to-siders-historie om en pige, der ikke kan holde sig og tisser i bukserne. Banalt men med en symbolsk og original billedside.
En anden favorit er Emei Olivia Burells pornografiske serie med skiftevis sexbilleder og billeder af bølger, der skyller ind over en strand. Der skabes en forceret rytme, der i al sin klodsethed virker enormt morsom. Et lille raffinement ved dette nummer af Cyclops er, at der inde i hæftet gemmer sig et andet lille hæfte med flere “wet comics”. Alt i alt er det spændende at følge, hvad de studerende fra Viborg bedriver, når de eksperimenterer med formen – også selvom det indimellem foregår på lige lovlig slap line.
Højdepunktet i denne ombæring må siges at være Zven Balslevs Caput Mortuum. “Caput Mortuum” er latinsk betegnelse for forfald eller ubrugeligt efterladenskab efter en kemisk proces. Hos Balslev skildres et helt samfund – en generisk forstad – i forfald. Vi befinder os i Danmark, men der er noget Andeby over miljøet også (eller også er det omvendt?). Fortællingen begynder med en art befrugtning: Æg og sædceller samt en hel del biologisk materiale, der går igen igennem hele det foruroligende forløb. Den mennesketomme tegneserie giver en stemning af post-apokalypse.
Miljøet er en forstad i forfald: huse, rum, ting, natur, kommunale bygninger og fabrikker tærres op, rådner, tørrer ind, mugner, krøller, styrter sammen. Organisk materiale trænger sig på overalt som noget nærmest virus-agtigt.
Som tegneseriens titel refererer også værkets eneste replik – en taleboble ud af et telefonrør – til kristen middelalderalkymi: “The stone, like an infant, is to be fed with virgin’s milk”. Jomfruen er naturligvis jomfru Maria, moder-arketypen. Og den jomfruelige mælk er det ultimativt livgivende, etableringen af en cyklus. Sætningen synes at være en instruktion i, hvordan livet bringes videre fra et nyt nulpunkt, en sten!
Originalerne fra Caput Mortuum kunne ses på udstillingen af samme navn i grafikernes hus i februar 2006.
Og Balslevs eget forlag kan følges her.
Peder Riis har begået en opsamling af småserier i bladet Sensation. Her svælges rundt i tegneserie-pulp i en række historier, der stilmæssigt lægger sig et sted mellem amerikanske superhelte og amerikanske underground-serier. Selvom historierne indimellem er lidt sjove – som fx “Omegadamen – Mors dag”, hvor den kvindelige superhelt besøger et monster af en art og tvinger ham til at ringe til sin mor på Mors dag – så synes tegneren at være mest optaget af at tegne anatomi, vold og action.
Det hele holdes ud i strakt arm i en leg med klicheer, hvor man skal kigge langt efter figurernes personlighed. En grim detalje er de computerlavede talebobler og lydord: Dette ville jeg gerne se håndtegnet! Riis har efterhånden lavet lettere enfoldige undergrundstegneserier en del år, så han burde måske alliere sig med en forfatter og stile lidt højere. Han mangler stadig noget stilsikkerhed, men teknisk holder han momentvist højt niveau.
Peder Riis folder sig også ud på internettet.
Nummer9 vil fremover jævnligt give den danske tegneserieundergrund et eftersyn, så har du et zine eller en selvudgivet tegneserie du kunne tænkte dig feedback på, kan du sende det til anmeldelsesredaktør Erik Barkman, Ottestoften 26A, 8660 Skanderborg.
