Hvad end der tænder dig
Sex og livet ville være kedeligt uden frække fantasier – men nok bedre, hvis tegneserieantologien Hvad end der tænder dig var forblevet i forlagets skrivebordsskuffe.
Prøv at lukke øjnene et kort øjeblik og tænk tilbage på nogle af de pornofilm, som du måske i pænt selskab ikke ville indrømme, at du har set mere end et par stykker af.
Vi taler om de helt “klassiske” pornofilm med tysk eftersynkronisering og musik, der i sit væsen er så meget en kliche, at det kun kan høre hjemme i netop sådan en film. Hvor farvetonen i billedet har en nikotingul fornemmelse, og du griber dig selv i at spekulere på, om det langhårede ryatæppe egentlig bliver rengjort mellem indspilningerne.
Pornofilm af den slags, der bringer dit indre i konflikt, fordi du godt ved, at det er meningen at scenerne, som udspiller sig foran dig, skal være sexede og erotiske. Men samtidig er det så grimt, at du konstant er på nippet til at opgive, fordi det simpelthen er for hårdt arbejde at forblive opstemt.
Præcis sådan er det at læse tegneserieantologien Hvad end der tænder dig fra forlaget High Heels Society.
Ingen vaniljesex, men masser af rod
“Alle mennesker har fantasier, der tænder dem – det er en del af den menneskelige natur,” lyder det på bagsiden af Hvad end der tænder dig, hvilket så giver forfatter Thomas Schrøder lejlighed til at inviterer læserne med ind i seks tegneserienoveller baseret på hans fantasier.
Og netop fordi det handler om fantasier, så er det heller ikke husmorsex under dynen, der er på menuen. I stedet bydes der blandt andet på japansk bondage, pegging, gruppesex, voldtægt med mere – alle fantasier, der leveres i små fortællinger af fem til ti sider.
I selve præmissen om, at Hvad end der tænder dig er en samling fantasier, har forfatteren også indbygget en teknisk nødudgang. For erotiske fantasier, som vi har dem hver især, er i deres natur rodede med et ofte svagt narrativt forløb. Og det er præcist hvad albummet er – rodet og dårligt fortalt.
Når for eksempel albummets første novelle Løgn og reb skal bruge fem af syv sider på at hakke sig gennem en visuelt og manuskriptmæssigt dårligt fortalt optakt om kvinden, der betror til sin veninde, at hun mistænker manden for at være utro. For så knapt at levere en erotisk belønning på allersidste side. Så må det jo være fordi, at det er en fantasi og ikke blot skidt håndværk.
Men ret skal være ret, og der er både sjove og gode ideer iblandt de ellers overvejende sjuskede fortalte sider i albummet. Som for eksempel scenen i novellen Det jo hele tre ting, hvor tre mænd er sammen om en kvinde, og det er væsentligt mere kikset end frækt – som sex netop også kan være i virkeligheden.
Kantet, karikeret og lidt sexet
I novellen Klædt på til lir rammes ligefrem en fin sexet fornemmelse, hvilket primært skyldes, at der er meget lidt tekst og ingen regulær handling. Mest af alt skal årsagen til de seks vellykkede sider dog findes i tegneren Ingvild Marie Methis streg, der i sort, hvid og rød emmer af erotik og formår at levere en serie intime billeder.
Rent visuelt er det også værd at bide mærke i novellen Hvordan kunne det komme bag på dig, hvor illustratoren EGO rammer noget sexet i sin ellers karikerede, kantede streg og mættede farvelægning. Samtidig er det albummets eneste fornuftigt fortalte novelle, den har et flow, der fungerer og giver plads til både opbygning, erotik og et næsten overraskende twist.
Men det er svært at holde fokus på albummets to gode visuelle indslag, når de er omgivet af grafisk sjusk leveret af Sleejure, Peder Riis, Simon P og Maria Petersen. Groft sagt sejler anatomi og persontegning for alle fire tegnere i en sådan grad, at vi er tilbage i den nikotingule atmosfære – det er simpelthen for grimt til at være frækt.
Det er muligt, at et stærkere manuskript og en strammere redaktionel håndtering af de visuelle udtryk kunne have landet Hvad end der tænder dig nærmere den erotiske målstreg. Men som albummet fremstår i sin helhed, virker de indledningsvis beskrevne pornofilm som et bedre alternativ.