Alle og enhver kender mundheldet ”Gå aldrig tilbage til en fuser!” Det samme gælder mesterværker. Men den nye Lucky Luke-historie er faktisk helt udmærket. Nummer 9’s Felix Rothstein har læst Daltonbrødrene højt på strå.
Det bliver sjældent rigtig godt når en gammel klassiker bliver ført videre af nye tegnere og forfattere. Tidligere har populære serier som Splint & Co. desværre vist at de ikke altid holder som remake, men trioen bag Daltonbrødrene højt på strå formår et langt stykke hen ad vejen at holde liv i en træt, gammel cowboy. Forfatterparret Daniel Pennac og Tonino Benacquista har leveret manuskriptet mens Achdé står for tegningerne. Det har han faktisk gjort siden Lucky Lukes skaber Morris døde i 2001 – og det gør han godt.
I Daltonbrødrene højt på strå flygter de fire brødre fra fængselet, og beslutter at prøve lykken hver for sig. Den der først kan skaffe en million dollars, bliver bandens ubestridte leder. Mens Joe Dalton fortsætter med godt gammeldags bankrøveri forsøger de tre andre brødre sig med andre metoder: Jack bliver børsspekulant og køber sig til en borgmestertitel, William vinder på rouletten og køber hele casionet og Averell tjener kassen på en kæde af pizza-restauranter. Og snart har de alle fire en million dollars – hver!
For at få ram på alle fire Daltonbrødre må Lucky Luke tage bissemetoder i brug – for hvordan anholder man forbrydere, der for en gangs skyld (nærmest) er på den rette side af loven? Han spiller brødrene ud mod hinanden ved at plyndre Jack, William og Averell og gemmer byttet hos Joe. Selvfølgelig dukker de andre op og snart pløkker de fire brødre løs på hinanden mens Luke bare kan se til. Da Ma Dalton dukker op og skælder sine sønner ud får Joe lederrollen tilbage – men må samtidige tage turen tilbage til brummen.
Der er egentlig ikke noget overraskende over historien i Daltonbrødrene højt på strå. Joe, Jack, William og Averell skaber ravage – og Lucky Luke klarer ærterne. Alt er med andre ord som det plejer at være. Og det er netop noget af det der kendetegner det seneste Lucky Luke-album: det er ufarligt og hyggeligt. Men ikke uden humor og sans for fortælling.
Tegneren Achdé lægger sig meget tæt op ad Morris’ egen streg. Der er ikke meget nyfortolkning og gentænkning af en klassiker over tegningerne. Men til gengæld er Daltonbrødrene højt på strå enormt flot tegnet selvom det ikke er revolutionerende. Måske er det nostalgi, måske er det respekt – uanset hvad det er så virker det. Nogle af tegningerne er faktisk fremragende og især et par af de store paneler er nærmest virtuose.
Desværre bliver billederne underligt tomme og mangelfulde i albummets sidste tredjedel. Baggrundene bliver skrabede og der er alt for mange og nemme fyld-billeder, der hverken bidrager til historien eller til den visuelle oplevelse. Det er ærgerligt, for det er især Achdés tegninger, der gør Daltonbrødene høj på strå værd at læse.
Med mere end 70 år på bagen er Lucky Luke ikke længere hurtigere end sin egen skygge, og må med det nyeste album tage til takke med en tilværelse i skyggen af gamle albums som Billy the Kid får eskorte og Penge til Ratata.
Karakter: 3/5
Værkets titel: Lucky Luke: Daltonbrødrene højt på strå
Forlag: Cobolt
Tegner: Achdé
Forfattere: Daniel Pennac & Tonino Benacquista
Form: Indbundet, 48 sider i farver
Pris: 148 kr. (Vejledende pris)
Udgivelsesår: 2012
ISBN: 978-87-7085-489-4
Udgivelsesland: Danmark
