Møgmis: Hold på kat og briller! En spacy kidnapning!
Verdens stærkeste had/kærligheds-forhold er tilbage, når Møgmis og Sivert igen er ude efter hinanden. Det er som altid dansk børneunderholdning, når den er bedst. Og skørest.
Nogle gange kan man godt tænke over, hvor meget man egentlig kan vende, strække og vride et univers, og stadig få meningsfulde historier ud af det. Netop dette er Sophie Souid og Thomas Hjorthaab ved at afprøve i deres succesfulde serie Møgmis. I forgængeren Møgmis: Himmel og helvede! Død som en sild! afgik hovedkatten ved døden og måtte kæmpe sig vej tilbage til jordelivet gennem både helvede og himmel. Denne gang bliver den på forsiden suget op i en ufo, så der er altså overjordisk liv på spil. Heller ikke det faktum hindrer imidlertid Møgmis: Hold på kat og briller! En spacy kidnapning! i at være langt over gennemsnittet, når det kommer til sjov, særegen og skør underholdning for børn og barnlige sjæle.
Møgmis’ tre besynderlige hjælpere Osemus, Mickey Mops og Killer Karen er tilbage som markante bipersoner efter at have været parkeret på sidelinjen i forrige historie. Højdepunktet kommer faktisk ret tidligt, da de tre beslutter sig for at holde sig for næserne og stikke hovederne ind i Møgmis’ kattebakke, hvor de ser… Arh, det skal ikke afsløres her, men lad os bare sige, det er en kattebakke ud over det sædvanlige. Netop denne opfindsomhed i både tekst og tegninger er varemærket i serien. Intet er så langt ude, at det ikke kan tænkes eller illustreres lidt vildere.
Som universet har udviklet sig, er det derfor heller ikke et chok for læseren, da en UFO dukker op og tager såvel Møgmis som Sivert med væk fra jorden. Når det er sagt, sidder man alligevel tilbage med en følelse af, at det denne gang er lidt langt ude og lidt skørt undervejs. Årsagen til hele miseren er, at Møgmis har en depression, fordi Sivert er så optaget af sin telefon, at han ikke har øje for andet. Derfor vil Møgmis stjæle Siverts telefon, så han kan vende opmærksomheden mod sit pelsede kæledyr i stedet. Lang historie kort, så ender de med at blive ”kid- og kattenappet”, som det i vanlig Souidsk stil beskrives. Der er ingen tvivl om, at oversætterne får deres sag for i de seks lande, serien foreløbig er solgt til udgivelse i.
Ganske forudsigeligt udvikler det hele sig naturligvis aldeles uforudsigeligt. Handlingen kører helt ud ad en tangent og den oprindelige historie om mobil(overfor)brug drukner lidt. Den er under alle omstændigheder nok også svær at lande med en god løsning til en målgruppe, der dog forhåbentlig glemmer alt om mobilen i den tid det tager at læse Møgmis: Hold på kat og briller! En spacy kidnapning! Så må vi voksne leve med, at løsningen på vores børns (og vores eget) mobiloverforbrug ikke blev serveret på et sølvfad.
