Damer klædt ud som mænd, idealistiske journalister, fattige kommunistiske udlejere (!), suicidale bankdirektører, tyvagtige impresarioer, folkeforførere og brutale nazister er nogle af de mange karakterer som møder læseren i bind to af Jason Lutes krønike om Berlin: Berlin. En by af bly.
Weimarrepublikken, 1929. Tyskland gennemlever en tumultarisk periode med økonomisk
depression og politisk radikalisme. Midt i det hele står journalisten Kurt Severing – fornuftens stemme, og kæresten og kunstneren Marthe Müller. Hun lader sig efterhånden opsluge af nattelivets fristelser og forlader Kurt til fordel for veninden Anna. Sideløbende møder vi de afroamerikanske jazzmusikere The Cocoa Kids, en pige der forsøger at overleve på gaden og en hjælpsom, hjemløs jøde samt navnløse indbyggere skildret i helt korte forløb.
De mange forskellige figurer giver ikke bare læseren et glimrende billede af bylivet men tydeliggør også datidens levevilkår. Vi bliver bekendt med retssystemets begrænsninger, manglen på arbejde, datidens divergerende intellektuelle holdninger, det hårde liv på gaden, kampen mellem kommunister, nazister, anarkister og socialdemokrater og det dekadente natteliv. Lutes bliver aldrig docerende eller fortaber sig i faktuelle detaljer og har gudskelov ingen kildehenvisninger bagerst, som forvaltere af historisk stof ellers ofte har for (u)vane. Tegneserien viser et tværsnit af samfundet, som overgår selv det mest perfekte lagkagediagram, og kan med sit store persongalleri og urban-sociologiske optik minde om tv-serier som The Wire.
Berlin. By af bly, side 48
Da jeg læste første bind af Berlin, syntes jeg at stregen var en smule stiv og kedelig, sådan lidt AOF øver ’ligne claire’. Denne ambivalens er for længst væk. Lutes hovedværk er noget af det mest spændende og medrivende jeg længe har læst. Det er noget af en bedrift at tegneserien ikke er tynget af teksttunge talebobler, når man tager det historiske udgangspunkt i betragtning. Tværtimod er Lutes eminent til at lade billederne tale. Dette sker både i og uden for rammen, idet han nogle steder varierer rammernes størrelse og indhold sådan at helheden afstemmes. Andre gange lader han læseren selv afslutte forløbet, som i sekvensen, hvor en dårlig betaler bliver likvideret. Man ser optakten til drabet men ikke selve skuddet, idet den sidste ramme nærmest er faldet ud og lydordet ’BA(NG)’ forsvinder ud over siden. Frem for at lade teksten antyde at Kurt genoplever nogle erotiske minder med ekskæresten, vælger Lutes at bryde tegnestilen med nogle croquisagtige skitserende tegninger af nøgne kroppe. Allersmukkest og raffineret er den tekstløse passage med jazzorkesteret. Da klarinettisten spiller sin solo bliver rammerne helt små og zoomer ind på instrumentet i en lang række af gentagelser meget lig jazzmusikkens improvisation.
Berlin. By af bly, side 49
Lutes ambitiøse projekt er at indfange tidsånden anno 1929. Hvad tænkte og følte datidens tyskere, hvad motiverede deres handlinger? Alle skæbner som tegnes frem fremstår som hele mennesker, komplekse men også begribelige. Tiden inden nazisternes magtovertagelse beskrives ofte som en uundgåelig optakt til verdens undergang, men Lutes viser at det var knap så selvindlysende. Skildringen af de lesbiske klubber og kvinder klædt i jakkesæt viser at datiden også rummede andet end militante støvletramp, hvilket vi er tilbøjelige til at glemme i dag.
Weimarrepublikken gik under, der blev krig, og det centrale spørgsmål bliver derfor; hvordan kunne det gå så galt? Det er Berlin. En by af bly et troværdigt og gribende svar på.
Karakter: 5/5
Værkets Titel: Berlin. En by af bly
Seriens titel: Berlin
Forlag: Cobolt
Forfatter/tegner: Jason Lutes
Oversætter: Per Vadmand
Farve og form: Sort/hvid, softcover
Sidetal: 216 sider
Pris: 248 kroner
ISBN: 978-87-7085-360-6
Udgivelsesår: 2010
Udgivelsesland: Danmark
