Fumio Obata er en ung japansk serietegner, som har været bosat i London siden 1991, og hans seneste værk “Just So Happens”, der udkom i England på Jonathan Cape tidligere på året, er et frisk pust i mere end een forstand.
Jonathan Cape har de sidste par år markeret sig som en seriøs udgiver af den lidt tørre, men smagfulde britiske Graphic Novel, som f.eks. Brian Talbots prisvindende “Dotter of her Fathers Eyes” og Stephen Collins” The Gigantic Beard that was Evi”l, der trækker tråde tilbage til Raymond Briggs og Posy Simmonds, og er milevidt fra de indiesmarte amerikanere. I det selskab fremstår Obata nærmest helt sprælsk, skønt hans stil er så umiskendeligt tilknappet og ærkeeuropæisk, og samtidig borger hans stærke bånd til den franske tegneseriescene for en varm æstetisk glød, der sætter ham i en kategori for sig selv på engelsk grund. En så indfølt skildring af Japan er der udover sjældent set udenfor mangaens andedam.
Og det er en knusende sikker debut Obata har begået, uden en eneste mislyd. Alt er turneret til perfektion. Det er lige fra historiens fine coming of age skildring af den unge japanske kvinde Yumiko, som må forlade sit job i London for at deltage i sin fars begravelse i Tokyo, til den sparsomme men præcise personkarakteristik og den smagfulde akvarelfarvelagte billedside. Stilen er nærmest minimalistisk grænsende til bogillustration, som det også er tilfældet med de førnævnte briter, men der er så suverænt styr på alle tegneseriens virkemidler her, så det er en fryd. Alt går op i en højere enhed, der er ikke een fod der bliver sat ved siden af.
Yumiko står i et vadested i sit liv, bosat i et fremmed, land som hun gradvist har gjort til sit hjem med engelsk kæreste og alting, samtidig med at hendes rødder er solidt plantet i den japanske muld. Det uundgåelige svære valg, hun har skubbet foran sig, bliver nu ved faderens død påtrængende og vigtigt, og uden de store dramaer og konflikter, i en historie der er kemisk renset for antagonister, finder hun ind til kernen af problemet og sig selv, nænsomt ledt på vej af forstående familie og venner, og endelig til den forløsning og trøst, der er i opbruddet fra barndomslandet. Det er så fint som rispapir.
Og så er det samtidig lidt kedeligt! Når alt nu spiller så fuldendt som det er tilfældet her, og ikke et komma kan ændres uden at det medfører en forringelse, skulle man da være et skarn for at dryppe malurt i bægeret, men det får så være. Serien bearbejder grundigt alle aspekter af Yumikos svære valg, og når det sidste ord er sagt i den sag, er historien i bogstavelig forstand lukket, uden at det efterlader nogen nævneværdig lyst til et gensyn, da alting jo blev rundet så fornemt af den første gang. Efter endt læsning fordamper det hele stille og roligt fra tankerne igen, for at give plads til alt det andet der måtte trænge sig mere på.
Den bibelstærke vil være bekendt med at alt har sin stund og hver en ting under himmelen sin tid: tid til latte som tid til høkerbajer. Der er ikke megen lystig bægerklang over “Just So Happens”, og en action-packed sag er der nok heller ingen, der forventer, når den så umiskendeligt står på mild balsam for sjælen i den voksne og eftertænksomme ende af spektret, men i al sin sympatiske menneskeskildring står serien tilbage med et lidt vagt udsagn. Den gør alt det rigtige, men gør sig ikke uundværlig.
At Fumio Obata har det der skal til for at brænde totalt igennem med et mesterværk af de helt store, skal man bare kaste et blik på denne fine bog for at forvisse sig om, men det bedste bud er, at der skal mere end en sagte hvisken til næste gang.
Karakter: 4/5
Titel: Just so Happens
Forfatter/tegner: Fumio Obata
Forlag: Jonathan Cape – Random House
Farve og form: Farve, indbundet
Sidetal: 160
Pris: ca. 140,00
Udgivelsesår: 2014
Udgivelsesland: England
Del på
