Nummer 9´s “indvoldverede” tarmslyngel Mårdøn Smet har trawlet sig igennem den seneste kødtrevle-fiesta fra forlaget Fahrenheit.
At kalde ‘The Walking Dead’ en soap, er måske lidt af en tilsnigelse. En soap er normalt en evighed af feel good stemning, hvor Robert Kirkmans historier nok nærmere er nogle feel very very bad af slagsen. Læg dertil tegner Charlie Adlard, der med dette andet bind på dansk har overtaget tjansen permanent efter Tony Moores, og som med sin lidt småanonyme og prunkløse, men samtidig uhyggeligt leveringsdygtige, stil introducerer noget mere af det übernasty i tegneserien, der har gjort zombiefilm til et kultfænomen i snart et halvt århundrede. En paranoid og kuldslået stemning hænger tungt over menageriet, og hvis man ser det som en attraktion, behøver man ikke lede længere, for ‘The Walking Deads’ uforsonlige gotiske mørke begynder for alvor at træde i karakter her, og det bliver kun bedre/værre i en rum tid.
Gruppen af overlevende, efter katastrofen der med obligatorisk uforklarlighed har forvandlet størstedelen af jordens befolkning til levende døde kannibaler, er ved at tage så meget form som det nu kan lade sig gøre, i en verden hvor voldelig død er et uundgåeligt konstant. Gentagende forsøg på at etablere et samfund der bare smager en anelse af normalitet i dette middelalderlige mareridt, og de uundgåelige tilbageslag der venter, er mere eller mindre seriens handling, som det også er tilfældet i film, bøger og hvor Zombiegenren nu ellers huserer. Som i enhver anden god soap er løjerne derudover endeløse. De bliver bare ved.
Zombier er i disse år rykket op fra en tilværelse som video nasties på nederste hylde på tanken, til toppen af poppen indenfor mainstream underholdning. Som subgenre har den knopskudt med en bred fauna af nye subgenrer til følge, f.eks Zombiekomedien ( Shaun of the Dead, Död Snö, Zombieland og Juan of the Dead ), den Zombieløse Zombiefilm ( 28 days later ), Zombiemockumentary ( Rec. ), Zombie guvernanteromaner ( Pride and Prejudice and Zombies og Wuthering Heights and a Werewolf… and a Zombie too ).
Men ‘The Walking Dead’ er zombie classic! Her er intet glimt i øjet. Teamet bag serien tillader sig at tage genren og dens præmis alvorligt, og hvor det for skeptikere nok kan virke lovlig fjollet, kan tilhængere af denne dystopiernes dystopi så til gengæld glæde sig over i Walking Dead at have fundet den rene vare. Ingen folkekomedie! Ingen socialrealisme! Inge berøringsangst overfor det kulørte i genren. Cocktailen af eksistensangst og ultravold, er så effektiv at man næsten ikke kløjs i de til tider lidt pappede enetaler figurerne strør om sig med, for at forklare denne eller hin bevæggrund til hvorfor de nu gjorde sådan og sådan.
Det er for øvrigt et punkt hvor AMC tv-serien af samme navn fremstår mere nuanceret end tegneserien, selvom den ellers næsten er for rar. Der hersker sine steder en helt lys stemning, ikke mindst takket være skuespillerne som formår at give karaktererne mere kød på, i modsætning til hvad der er tilfældet i Tegneseriens mere kantede univers. Paradoksalt nok taber tv-serien på sin vis i intensitet på netop sin mere humane tone, og husker os på hvad det i bund og grund var for et mørkt stof vores barndoms folkeeventyr var lavet af, og hvor godt det føltes, og stadig føles, at hengive sig til myternes skyggeverden. Der er det ikke realistisk portrætterede relationer som er dagens orden, men de billeder der bliver manet frem af den frygt og det håb som ruger i udkanten af den vågne verden. De billeder fremmaner Kirkman og Adlard med stor autoritet, og tak for det.
Fahrenheit har sat skub i den danske version med to bind på mindre end et halvt år, og det er der god grund til. Serien er hurtig læst og voldsomt vanedannende hvis man er til den mørke side. Måtte den få et langt liv, også på dansk.
Karakter: 4/5
Titel: Walking Dead – På farten
Forfatter/tegner: Robert Kirkman og Charlie Adlard
Oversætter: Paw Krogsbæk Mathiasen
Forlag: Fahrenheit
Farve og form: Sort/hvid, softcover
Sidetal: 136 s.
Pris: 99,50 kr.
ISBN: 9788792320384
Udgivelsesår: 2012
