”Folk kan ikke lide os […] Godt det samme. Jeg kan heller ikke lide dem.”
Sådan siger den kantede og lurvede bedemand Jonas Crow på den første side i den flotte danske udgave af Meyer, Delabie og Dorison’s “Undertaker”, mens gribbene hænger mørke og truende under en brændende og støvet sol. Og noget kunne tyde på, at han har ret. For over de næste intense 54 sider lykkes det ham mere eller mindre konsekvent at lægge sig ud med samtlige mennesker, han støder på. Med guld, revolvere, gribbe og ildkampe går den vilde skattejagt gennem et sandblæst og støvet californisk landskab.
Men selvom folkene i Anoki City ikke er vilde med Crow, er der til gengæld mange gode grund til godt at kunne lide det første bind i serien om den snuskede bedemand, der kan mere og andet end sit fadervor.
For det kører for teamet bag “Undertaker”, og Xavier Dorisons historie er både velskrevet og velafbalanceret. Vi introduceres for den tilsyneladende muntre og galgenhumoristiske hovedperson, og får samtidig drypvis indblik i, at der bag det flotte skæggede ansigt gemmer sig mere, end han umiddelbart vil ud med. Ralph Meyers streg er samtidig så elegant og levende, at man til tider føler, at det da vist også er blevet lidt varmt og begyndt at dufte en lille smule af hest, siden man begyndte at læse.
Persongalleriet er troværdigt, og første binds hovedkonflikt mellem en døende og rig mineejer og en flok udnyttede og forståeligt vrede minearbejdere er vedkommende og sympatisk. Man føler sgu med de forhutlede og underbetalte arbejdere, og mineejeren Mr. Cusco, som personligt har hyret Crow til at transportere sit lig til dets sidste hvilested, er et gennemført dumt svin. Alligevel ender Crow på den forkerte side af konflikten, og med alle odds og en hel by imod sig, bliver vor helt tvunget til at finde ting frem i sig selv, som han ellers har brugt tre år på at gemme væk.
Således ledes vi elegant videre til den egentlige historie om Jonas Crow, og Dorison fortjener stor ros for så sikkert at styre plottet og løbende at introducere seriens hovedpersoner. Den kantede Crow står i flot kontrast til den smukke og noble Rose, mens de begge får et tiltrængt skud pragmatisme af den robuste Lin. Man fornemmer, at alle karaktererne gemmer på deres egne historier, så selv den aggressive og voldelige minearbejder, Kern, fremstår forståelig og sympatisk på sin egen frustrerede måde. Dét er høj klasse.
Det hele understøttes på fornem vis af Mayers tegninger og Delabies farvelægning, hvor specielt ansigterne står knivskarpt. Når det er bedst, er det formidabelt, men af uforklarlige årsager er der på nogle af siderne ca. midt i et mærkbart dyk i kvaliteten. Tegningerne er for så vidt fine, men i farvelægningen er slagskygger fra mennesker og ting udeladt eller måske glemt. Det giver et underligt fladt udtryk, og er en ærgerlig skønhedsplet på et ellers smukt tegnet album.
Dette ændrer dog ikke på, at Undertaker 1 er en virkelig lækker udgivelse, der imponerer med både en medrivende og engagerende historie, helstøbte karakterer og tegninger af høj, høj klasse. Det kan derfor også kun gå for langsomt med at få 2’eren oversat til dansk, så vi kan komme afsted til Californiens støvede prærier og syndflodsagtige regnvejr igen.
Karakter: 5/6
Titel: Undertaker 1 – Rigmandens sidste måltid
Karakter: 5/6
Forfatter/tegner/farvelægger: Xavier Dorison/Ralph Meyer/Caroline Delabie
Forlag: ShadowZone
Form: 72 sider, hardcover
Vejl. pris: 159,-
ISBN: 978-87-92048-09-7
