Vores kvarter
Carlos Gimenez’ uforglemmelige glimt af hverdagsliv i 1950’ernes fascistiske Spanien er uafrystelige som altid i fornem samleudgave.
Forlaget Zooms samlede udgave af spanske Carlos Giménez’ Vores kvarter er på én gang et glædeligt gensyn og spændende nyt: De tidligste fortællinger om tegnerens ludfattige barndom i 1950’ernes Madrid udkom allerede herhjemme i 1981, men Forlaget Zooms udgave spæder til med en stor mængde nyt materiale lavet i 2004 og 2006.
Vi møder først den unge Carlos, da han slipper ud af et katolsk børnehjem – hvor han har henslæbt en barsk tilværelse, der skildres i serien Børnehjemmet – og flytter tilbage til sin mor i Madrids slum.
Spanien regeres med jernnæve af diktatoren Franco, og Gimenez viser os forne tiders Madrid, med gader fulde af dansende bjørne, spåkoner og deforme tiggere. Det er, som om vi befinder os i middelalderen. Den katolske kirke kontrollerer skolen, fri presse er et ukendt begreb, og besiddelse af kommunistisk litteratur må nødvendigvis betyde, at man er terrorist.
Når Carlos ikke går til hånde på et værksted, har han tid til at føjte rundt i kvarteret, og Giménez får mulighed for at skildre gadelivet i Madrid, væk fra skolen og regimets overvågning. Her kan livet udfolde sig og spire.
Vores kvarter er en samling ofte meget rå historier. Tænk Emil fra Lønneberg tilsat tæsk, tortur, sygdom og stjålne tegneserier. Alt sammen skildret med en knivskarp streg og lige præcis den lille mængde tekst, vi behøver. Giménez serverer sjældent en morale eller lektion. Han skildrer bare den brutale virkelighed, han selv har oplevet eller har hørt om fra venner og familie.
Men selvom Giménez’ tegneserie er barsk, er der også plads til det sentimentale. Danske læsere, som er bekendte med de gamle album, vil nok kigge en ekstra gang, når de ser den radikalt anderledes tegnestil, nogle af historierne i Vores kvarter er holdt i.
Hvor den første del, om Carlos og hans vej ud fra børnehjemmet, er tegnet i en meget kompakt, detaljeret streg med små lukkede paneler, er stregen i de nyeste tegneserier lysere og lettere, og billedrammerne forsvinder ofte. Ansigterne er mere karikerede, og pludselig er der bevægelse overalt. Gadebørnene løber, springer og kaster med rådne æg. Det er drengestreger, sjov og ballade – men uden voksne, som kommer og siger stop, mens legen er god. Børnenes påfund får lov til at udvikle sig i en retning, som ofte er grotesk og katastrofal.
Forlaget Zoom har begået en rigtig fin udgivelse her. Den er på hele 240 sider med masser af materiale, som er spritnyt for danske læsere. Tryk, hardcover-indbinding og papirkvalitet kan man ikke klage over.
Der bliver ikke givet ved dørene, og børnene skriger i Vores kvarter. Det er, kort sagt, fantastisk tegnet og fortalt. Man husker disse fortællinger for altid.
