Eller hvad man nu kalder dem. For kært barn har mange navne i Liv Strömquists informative og underholdende rejse igennem kussens kulturhistorie. Eller hvad man nu kalder den. Bogen hedder i hvert fald ”Kundskabens Frugt”.
”Det kvindelige kønsorgan” kalder Strömquist selv objektet for sin tegnede og satiriske diskursanalyse af kussens op og nedture igennem verdenshistorien. Komplet med ironiske anførselstegn, der velsagtens indikerer både en jaja-agtig øjenrullen og en erkendelse af, at det nok er det udtryk, hun må bruge. I mangel på bedre.
På bogens bagside ses Strömquists signaturtegning af en kvindelig skøjteløber, der fermt klarer en stående split, hvorved den røde menstruationsklat i trussen bliver synlig og udstillet. Måske tænker du: selvfølgelig er det en kvindelig skøjteløber. Hvem skulle ellers menstruere? Men den må du i så fald tage med Strömquist, der faktisk ikke er bleg for at tegne en mandlig ditto med en ligeså rød trusse. For en af hendes missioner i denne bog er at sparke lidt til konventionerne, pille lidt i kønspolitiske sår, der for længst er helet forkert samt at udfordre normer og kønspolitiske ideer, som de fleste måske slet ikke tænker over.
For eksempel: Hvorfor hedder det ”afbrudt samleje” bare fordi manden ikke er nået i land? Eller hvorfor skal kvinder skamme sig over at have besøg af den månedlige gæst? Og HVORFOR lokker producenter af hygiejnebind altid med, at man vil føle sig ”frisk”, hvis man vælger at bruge netop DERES produkt? Frisk i modsætning til… hvad? Og er det i virkeligheden kulturen, der konstruerer det biologiske køn? Jeg skal ikke komme med svarene her. Det kunne regnes som spoilere.
Der er megen undren i Strömquists bog. Og også mange forsøg på svar. I en regulær tour de force tager hun læseren igennem verdenshistoriens opfattelser af køn, mænd og kvinder. Hun sørger for, at du som læser aldrig tager fejl af ”vagina” og ”vulva” igen, og hun gør det med en bestemt, men humoristisk tone, der får dig til at skamme dig over nogensinde at have skammet dig.
Der er tale om en meget teksttung tegneserie. Visse steder er der ikke andet end tekst i ruderne, om end i collageform, og her savner jeg nok lidt visuel understøttelse. Og ikke fordi, jeg ikke kan læse bøger uden billeder (for det lærte jeg allerede i folkeskolen), men det bryder lidt flowet, og som tegneserieanmelder sidder jeg i hvert fald tilbage og savner Strömquists karikerede tegninger lidt. Ikke at disse så udfylder resten af tegneserien, da hun også copy-paster realbilleder, gammel kunst og lægevidenskabelige tegninger ind i det visuelle forløb. Sommetider bryder hun også seks-ramme-strukturen og lader en tegning fylde en hel side. Det bliver til mindeværdige billeder såsom en kvinde, der vader ud i et hav fyldt med rødt menstruationsblod (modsat de ellers sort-hvide tegninger) eller to fremmedartede rumvæsener, der diskuterer Pioneers-tegningens mangel på kvindelige kønsorganer.
Det bedste afsnit i ”Kundskabens Frugt” er dog efter min mening et afsnit i fuld farve, hvor vi møder Eva i Edens have. Strömquist lægger derefter diverse anekdotiske udsagn i hendes mund. Alle sammen citater taget fra en lang række kilder. Alle citater, hvor kvinder giver udtryk for skam over enten deres menstruation, deres køn eller deres krop. Eva er den oprindelige kvinde, og Strömquist lægger ikke alene ordene i hendes mund, men i ALLE kvinders mund. De små anekdoter bliver almengyldige og føles universelle. Effekten er både rørende og forstyrrende. Brugen af farver i en ellers hovedsageligt sort-hvid-bog får afsnittet til at stritte ud, og det er nok ikke et tilfælde.
Strömquists bog er ikke nødvendigvis en nuanceret debat, men derimod et indlæg (no pun intended) i en debat, som nok kunne være sund at tage. Hun spiller bolden med en sikker serv, der flyver flot hen over nettet. Hendes italesættelse af en række bekymringer går uimodsagt hen, men er nu også tilpas nuanceret til at invitere til videre debat. Hvad end man er enig med hende eller ej, så er der stof til eftertanke og materiale til videre diskussion og måske endda andre værker, der behandler køn, kussen og konsesus om samme fra andre vinkler.
Vi snakker meget om de politisk korrekte svenskere her til lands, og den generelle holdning er vist, at de sommetider tager ting lidt tungt deroppe nordpå. Det vil i samme ånd være meget let at smide bogen fra sig og sige noget i retning af ”så slap dog af” eller ”de er skøre, de svenskere”, men så gør man efter min mening hverken sig selv eller sine omgivelser en tjeneste. Det er ikke en uvæsentlig bog. Og den sætter tanker i gang, hvilket ALDRIG kan være andet end en god ting. Et værk, der udfordrer ethvert fasttømret verdenssyn har efter min mening sin berettigelse. Og faktisk virker det allerede som om, at Strömquist slapper ret godt af. Ikke alle jokes lander lige klokkerent (selvom det velsagtens kommer an på læserens sans for noget så farligt som humor), men tonen er let, munter og saglig.
Vi lever i en verden, hvor skuespillerinder bliver svinet til med meget grafiske og nærmest voldelige vendinger på Twitter, blot fordi de vover at spille hovedrollen i en Star Wars-film. Eller hvor dagbladsanmeldere (ingen nævnt, ingen glemt, men jeg ved godt, hvem jeg mener) åbenbart kan tillade sig at kalde sangerinder for ”narrefisser” i deres anmeldelser. I en sådan verden kan det faktisk være rart, når der kommer en Liv Strömquist og siger ”nej, hør nu lige her” på en høflig og saglig måde. Vi ved godt, at der er noget galt et eller andet sted, men det er alligevel fint at få sat tanker og ord på fornemmelsen.
En lille anekdote fra mit eget liv kan dog nok illustrere, at det ikke ALTID er helt så galt, som ”Kundskabens Frugt” antyder: En dag for mange år siden blev min arbejderklassefar set vade igennem den landsby i provinsen, hvor jeg kommer fra. Han havde en pakke hygiejnebind til min mor under armen og forsøgte ikke at skjule dem. Sandheden er nok, at han var for nærig til at betale to en halv for en bærepose i Brugsen, men alligevel… Nærigheden slog skammen. Hvis den da overhovedet var til stede. Så jeg kommer ikke fra en familie, hvor vi er sarte over for den slags sager.
Som mandlig anmelder er det naturligvis en farlig sag at anmelde en sådan bog. Selvom jeg et meget langt stykke af vejen er aldeles enig med den gode Liv, kan jeg hurtigt komme til at sige noget dumt. Men lad mig bare sig dette: Jeg fik bekræftet nogle ting. Jeg lærte nogle ting, og jeg vil aldrig igen blot referere til ”det kvindelige kønsorgan” som en ”vagina”. Og så har jeg fået min kæreste til at læse både bogen og min anmeldelse igennem. Bare for en sikkerheds skyld.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Kundskabens Frugt
Forfatter/tegner: Liv Strömquist
Forlag: Cobolt
Form: 144 sider i sort-hvid og farver. Blødt bind.
Vejl. pris: 198,-
ISBN: 9788770855877
Udgivelsesår: 2015
Udgivelsesland: Danmark
Oprindeligt udgivelsesland: Sverige
