Bitterheden overvinder alt
Esben er bitter er både titlen og en fyldestgørende beskrivelse af Theis Christiansens tegneserie, der med sin tredje samling af dagstriber viser, at Esben også kan være morsom, pinlig og meget mere.
Esben Esmann har rundet de fyrre, han føler sig udbrændt i sit job som skolelærer og så er han skilt fra Karla, som han har datteren Mille sammen med.
Inderst inde drømmer han om, at alt kunne blive som før, mens alting stille falder lidt fra hinanden. Esben sidder således fast i livet, og blandt andet derfor er han bitter.
Men han er samtidig fyldt med kærlighed til Mille i en sådan grad, at han i bestræbelserne på at være hendes bedste ven glemmer, at han også skal være en ansvarlig far.
Hvorfor han for eksempel finder det helt i orden at sabotere fællesmiddage med Karla, hvor hun gerne vil have forældrelogistikken på plads, ved at være beruset, fortælle vittigheder og lege med maden til moro for Mille.
Nok er Karla lidt en stivstikker, og selvfølgelig er det sjovt. Men samtidig rammer Esben er bitter som tegneseriestribe et sted, hvor du som læser ikke helt ved, om du skal grine med eller af hovedpersonen – og det er godt ramt.
Er serieskaberen mon bitter?
Det er bestemt muligt at serieskaber Theis Christiansen er en smule bitter over, at det har taget alt for lang tid for Nummer 9 at få anmeldt denne tredje samling – det skal han selvfølgelig have en undskyldning for.
Men han har også en del tilfælles med stribernes Esben, for som han fortæller i det interview, der fungerer som et efterord for samlingen, er Esben er bitter i høj grad er inspireret af hans eget liv.
Det er givetvis denne gnist af autencitet, som fornemmes i de bedste af striberne, også selv om volumen er skruet helt op på elleve. Serien er nemlig bedst, når der i Esben ligger et element af selvudlevering fra skaberens side.
Ruske banditten
Nok er Esbens kærlighed til Mille stærk og til tider meget rørende, men han er også som mænd og fædre er værst – ulækker, selvoptaget, egoistisk og en gedigen tumpe. Og han kæmper med at finde balancen mellem at beskytte sin datter mod verden og lære hende at klare sig i den.
Der er en fremragende sekvens, hvor den snart skoleklare Mille ved et uheld opdager Esben, mens han er i gang med at “ruske banditten,” som han så malerisk selv beskriver det. Det er en serie af striber hvor Esben veksler mellem at være pinlig, flov, frustreret og til tider panisk.
Det er morsomt fortalt og så samtidig en reel problemstilling, som fædre verden over ganske givet håber, de aldrig nogensinde kommer til at befinde i. Et mareridt på linje med at tage sin fordrukne mor og datter med på en all inclusive charterferie – hvilket Esben også får lov at gennemleve.
Dagstriber er en svær disciplin
Når Esben er bitter står svagest er det i, de heldigvis meget få, dagsaktuelle striber. Dels fremstår de bedagede i en samling som denne, og må flere steder ledsages af en fodnote, så du som læser mindes om stribens anledning. Men de bryder også med stribens overordnede fortællemæssige flow og så er de simpelthen ikke sjove.
Dagstriber fungerer bedst når de læses dagligt – det ligger ligesom i formens natur. Det daglige grin, eller i hvert fald smil, er en benhård disciplin at arbejde med. Og som serieskaber skal Theis Christiansen derfor hyldes alene for at have et godt greb om dagstriben, og for at have et solidt greb i det spejl, hvor du i hvert fald som mand kan se elementer af dig selv i striben og forhåbentlig grine af dem.
Men ligesom Esben står selve tegneserien også i stampe og denne tredje samling af striber kommer således til at føles som en gentagelse af de to første samlinger – og nok er bitterhed morsomt, men i afmålte doser.
Alle tre Esben er bitter-samlinger kan bestilles via forlagets webside.
Del på
