Bogen om billedlitteratur – Analysegreb og didaktiske principper
Bogen om billedlitteratur holder, hvad den lover: at lære læseren at læse billedlitteratur, fra billedbøger til grafiske romaner.
”At læse billedlitteratur er noget, som skal læres. Det er ikke noget man bare kan eller ikke kan”. Sådan lyder Marianne Eskebæks anslag til Bogen om billedlitteratur – Analysegreb og didaktiske principper.
Marianne Eskebæk Larsen sætter billedlitteraturen i et didaktisk lys og giver et fagsprog, som lærer læseren at læse billedlitteratur. Målgruppen er lærerstuderende og andre, som skal arbejde med at formidle billedlitteratur, men andre med kærlighed til billedlitteratur kan med fordel læse med.
Marianne Eskebæk Larsen begynder sin bog med at definere betegnelsen billedlitteratur i spændingsfeltet mellem visuelle fortællinger og multimodale tekster. Det betyder, at hun fokuserer på den fysiske, trykte bog med tekst og billede i samspil. Altså alt fra billedbøger til grafiske romaner. Hun anfører, at fokus bør lægges på de fælles stilistiske virkemidler frem for genredefinitioner. Det er et overmåde sympatisk syn på billedlitteraturen, som sætter værket i fokus på værkets præmisser.
Eskebæk Larsen skriver i en let og inkluderende tone til nybegynderen indenfor fagfeltet. Hun forsimpler mange fagbegreber for at skabe lysten til billedlitteraturen, men hun gør det med fagligt overskud og indblik. Bogens hovedformål er at give et begrebssæt og en introduktion til genren og didaktikken. Det er nemt og overskueligt til den (kommende) lærer, som foræres både faglige begreber til analyse og fortolkning samt didaktiske greb til praksis.
Første kapitel er en historisk introduktion med titlen ”Den visuelle vending”. Kernen i kapitlet er en tidslinje, som tjener det formål at give et overblik over formater og betegnelser samt kerneværker fra danske forfattere og illustratorer.
Bogens resterende kapitler omhandler bogens materialitet (bogens fysiske udformning), komposition (organisering af illustrationerne), billedsprog (bogens billeder og streg) og forholdet mellem tekst og billede. Hvert kapitel introducerer de vigtigste termer, giver nogle begreber til analyse og ideer til den konkrete undervisning. Det er håndgribeligt og virkelig nemt at gå til.
Eskebæk Larsens store vifte af eksempler på billedlitteratur, som fornemt understøtter alle de faglige termer og eksempler, er uden tvivl bogens stærkeste træk. Satrapis Persepolis, Speigelmans Maus og Hergés Tintin er de primære referenceværker, men adskillige danske værker danner også grundlaget for introduktionen. Her kan blandt mange nævnes Bregnhøi og Lemires serie om Mira, Herzog og Clantes Pssst!, Dürr og Hornemanns Zenobia og John Kenn Mortensens Else og plageånden.
Marianne Eskebæk skriver selv, at hun håber, at hendes begejstring for den moderne billedlitteratur når læseren. Det må siges, at hun indfrier til fulde. Det er svært ikke at blive smittet af den begejstring, som gennemsyrer hele bogen.
Kort og godt: Det er en ganske habil introduktion til billedlitteraturen i en skolekontekst, som (kommende) lærere vil nyde godt af.
