Anmeldelse
14 år! Så lang tid har det taget den amerikanske serieskaber Sammy Harkham at færdiggøre sin imponerende og meget læseværdige fortælling Blood of the Virgin. Historien om en håbefuld filmnørds op- og nedture i Los Angeles’ filmmiljø i 70erne er nu ude i ét samlet bind. Det er et must-read for tegneseriefans!
Helt tilbage i 2010 kunne tegneserielæsere første gang møde Harkhams hovedperson i Blood of the Virgin og følge dennes forsøg på at bide sig fast i den mere snuskede, low-budget gren af filmbranchen i de tidlige 70eres Los Angeles.
Første del af det, der skulle vise sig at blive en længere, vidtforgrenet fortælling, kom i Harkhams tegneseriemagasin Crickets nr. 3. Den blev så bragt som føljeton i de efterfølgende numre frem til afslutningen i Crickets nr. 8 sidste år.
Historiens episke skala og det hjerteblod, Harkham har lagt i serien, kalder dog på en samlet udgivelse, og den foreligger heldigvis nu som en lækker graphic novel i hardcover fra Pantheon Books.
Historien handler kort fortalt om 27-årige Seymour, der i starten af 70erne er én af mange håbefulde filmfolk, der med hiv og sving forsøger at skabe sig et navn i drømmefabrikken over dem alle, Hollywood.
Seymour og seriens øvrige persongalleri befolker et filmmiljø, der gennemgår en brydningstid.
Ungdomskulturens flip, livssyn og interesser er langsomt, men sikkert sevet ind i den etablerede filmbranche. Det gamle studiesystem i Los Angeles er under forandring. Og blockbusters med kendte filmstjerner udfordres ved billetlugerne af små, skruppeløse filmproducenter, der fodrer grindhouse-biograferne med en endeløs strøm af billige og hurtigt producerede B-film.
Seymour er i orkanens øje og førstehåndsvidne til denne udvikling som både filmklipper, manuskriptforfatter og instruktør hos ét af et af tidens mange små filmselskaber.
Blood of the Virgin tager sin titel fra en af 70ernes typiske horror B-film, som Seymour skriver manuskriptet til. Efter flere genvordigheder ender han også med at avancere til instruktør på et mikroskopisk budget og under et enormt tidspres.
Optagelserne byder på masser af skøre og tragikomiske situationer, hvor stakkels Seymour må tilsidesætte drømmen om at slå sit navn fast som auteur. I 70ernes B-films-miljø punkteres så højtravende tanker straks i mødet med utilregnelige skuespillere, plørefulde kamerafolk eller scener, der må sløjfes med et pennestrøg pga manglende tid og penge.
Seymours daglige forsøg på at hustle sig gennem branchens hajfyldte farvand er dog kun historiens underholdende hovedåre. Dét som Harkham gør så mesterligt i denne monumentale udgivelse er at spinde en masse spændende sidehistorier med Seymours filmarbejde som bagtæppe.
Blood of the Virgin rummer dermed ikke kun en dybtfølt og nærmest Tarantinosk kærlighedserklæring til 70ernes B-film. Udgivelsen giver også et ofte rørende indblik i forskellige menneskeskæbner i Seymours omgangskreds.
Med næsten 300 sider at boltre sig på har Harkham masser af plads og tid til at få kød på persongalleriet og få læseren til at leve sig ind i dem. Dét udnytter han til fulde!
Til tider er det helt soap-agtigt – på den gode måde! – når vi i sekvenser oplever det knirkende ægteskab med Seymours hjemmegående kone Ida eller i sidehistorier får glimt af andre personers liv. F.eks. skuespillerinden Joy, der egentlig hellere vil være sanger end at blive halshugget i blodige B-film. Eller producenten Val, der skummer fløden på ekstremt billige film, mens han længes tilbage til studiernes gyldne æra i sit prangende rigmandspalæ. Undervejs får læseren også – på overraskende vis – indblik i Ida og hendes familiehistorie.
Harkhams streg udvikler sig overraskende lidt over de 14 år, han arbejdede på serien. Det understøtter indtrykket af et helstøbt, strømlinet værk, hvis overvejende sort/hvide sider er meget udtryksfulde.
Harkham er især eminent god til stemningsopbygning med få, veldocerede greb. Det være sig i hans brug af skygger, drastiske skift i perspektiv eller andet, der med antydningens kunst fortæller en masse uden ord. Blood of the Virgin rummer mange lange, ordløse sekvenser, der giver et stemningsfyldt tidsbillede af drømmenes by eller får karaktererne helt under huden på læseren.
Mest mesterligt udført er et langt afsnit om Idas mor og hendes skæbne i Budapest under anden verdenskrig. Her formår Harkham over flere sider alene med tegningernes udtryksfuldhed, og uden nogen tekst overhovedet, at fortælle en dybt rørende og rystende historie.
Et andet højdepunkt optræder halvvejs inde i fortællingen. Her møder læseren pludselig en afgrænset historie i farver om en cowboy fra bøhlandet, der i 1910erne drages af Hollywood og til sidst ender som rig filmmogul i studiernes storhedstid.
Er det mon et af Seymours filmmanuskripter, der kortvarigt overtager fortællingen? Eller en af hovedpersonernes drømme? Eller er det et filmhistorisk indfald fra Harkhams side, der meta-agtigt skal spejle Seymours håb om at slå igennem i branchen som udefrakommende? Svaret blæser i vinden, og denne del står som et overraskende og frisk pust undervejs.
Fun fact: ifølge Harkham skal det forestille at være serieskaberne Gil Kane og Carl Barks, der kurtiserer den unge dame i denne sekvens.
I et nyligt interview med the New Yorker hævder Harkham at han aldrig skriver manuskript, men blot lader mavefornemmelsen råde og ønsket om at ramme en umiddelbar stemning diktere, hvordan historien udvikler sig.
Hvis dét står til troende, forklarer det Blood of the Virgins flydende, nærmest fabulerende drive. Den ene interessante eller overraskende situation overtager umærkeligt fra den anden. Blood of the Virgin afspejler i høj grad livets uforudsigelighed. Det føles realistisk og alt andet end fortænkt og ‘planlagt’, når Seymour eller hans kone Ida rammes af både lykketræf, uheld og eksistentielle overvejelser.
Jeg tror at denne graphic novel over tid vil stå tilbage som en klassiker. Blood of the Virgin er måske nok forbundet til en særlig tid og et særligt sted, men den tager en række universelle temaer op: Knuste drømme, kærlighed, svigt, tvivl og ensomhed.
Som i de bedste graphic novels rummer siderne så mange subtile detaljer, nuancer og dobbelttydige side-historier, at der er masser af nyt at opdage under de næste mange, mange genlæsninger. En generøs og overrumplende læseoplevelse, du ikke bør snyde dig selv for!
