Jeg er japansk gift og har, som manden der går tur, gået mange ture i Tokyos forstæder. Og jeg kan kun sige at det er sådan det er. Sådan ser kanalerne ud. Skolerne, badestuerne, jernbaneoverskæringerne, drikkevareautomaterne, der står overalt.
Skulle jeg nødtvungent sige mere (for det fordrer formen) om Jiru Taniguchis manga ”Manden der går tur”, ville jeg sige at hans streg passer så fint til de forstæder, for som dem er den omhyggelig, venlig og rolig. Og med en indbygget poesi der ikke ligger i det romantiske eller fantasifulde, men i det konkrete, i detaljen og i de små variationer af et tema. Han tegner træet smukt, fordi han tegner det som det er, grenenes rytme, barkens struktur, alle bladene. Alle bladene. Og derved får han mig til at se det træ.
Og at ”Manden der går tur” er en grundlægende musikalsk meditation, gåturene har en langsom, nærmest jazzet rytme, der kommer af Taniguchis fine forståelse for klipning og hans variationer af billedernes størrelse, form og perspektiv.
Og at selv om Taniguchi fra begyndelsen af har fundet sin vignetagtige form, så destillerer og forfiner han den gennem albummets 18 gåture, således at de sidste, næsten ordløse historier, også er de bedste og mest sanselige.
Manden der går tur handler om en mand der går tur. På en tur går hans briller i stykker, og han må se verden gennem knust glas. På en tur lægger han sig under et kirsebærtræ og møder en kvinde. På en tur bærer han en sivmåtte hjem på en hed sommerdag.
At læse Manden der går tur er som at trække vejret ganske langsomt. Lukke øjnene, åbne dem igen. Og se sig omkring.
Karakter: 4/5
Værkets titel: Manden der går tur
Forlag: Fahrenheit
Forfatter/tegner: Jiro Taniguchi
Oversætter: Mette Holm
Form: Softcover, 160 sider i S/H
Pris: 149,50 kroner
Udgivelsesår: 2011
ISBN: 978-87-923-2007-0
Udgivelsesland: Danmark
