Anmeldelse
Krimigenren boomer så hvorfor ikke støve Sherlock Holmes af endnu en gang? Det er efterhånden gjort så ofte, at der skal være en ualmindeligt god grund til endnu en nyfortolkning, men det lever I hovedet på Sherlock Holmes – Den skandaløse billet 1 heldigvis op til.
Sherlock Holmes bliver tilsyneladende ved med at være evigt aktuel. De sidste par år har vi på dansk fået en del tegneserier med udgangspunkt i Conan Doyles univers. Forlaget Turbines Holmes, Fahrenheits Storm P’ficerede hyggeudgave eller Cobolts ungdomsudgave.
Cobolt er nu på spil igen med I hovedet på Sherlock Holmes – Den skandaløse billet 1 af Cyril Lieron (forfatter) og Benoit Dahan (tegner og forfatter). Som titlen antyder, har ambitionen været at komme endnu tættere på den konsulterende detektivs evne til at opklare mysterierne. At det er gjort lidt ekstra ud af anstrengelserne, ses allerede på forsiden af albummet, hvor Holmes hoved i profil er skåret ud, så der er kig direkte ind i albummet.
Sjældent har den grafiske udformning af en tegneserie spillet en så afgørende rolle for handlingen i den. Lieron og Dahan har lagt hjernerne i blød for at få læseren tæt på Holmes tanker undervejs i fortællingen om Dr. Watsons kollega, Dr. Herbert Fowler, der en sen nat i London panisk kommer løbende med et brækket kraveben iført nattøj og én herre- samt én dametøffel. Desværre lider Fowler af akut hukommelsestab, hvilket dog ikke er nogen hindring for Holmes. Mesterdetektiven behøver kun kigge kortvarigt på Fowler, før opklaringen er i gang.
Hvis man har set BBC’s tv-serie med Benedict Cumberbatch som Holmes og Martin Freeman som Watson, så vil lidt af det måske nok være genkendeligt. Som i tv-serien bliver Holmes associationer løbende vist, samtidig med han observerer dem, og handlingen ufortrødent kører videre ved siden af. Det er utrolig lækkert opbygget, hvor stort set ikke to sider er lavet på samme måde.
Hvis tanken om en piberygende detektiv i slutningen af 1800-tallet virker bedaget, så vær tryg ved at Lieron og Dahan er garant for at opdatere den til et nyt årtusinde. I modsætning til BBC-serien har de dog valgt at bibeholde den tidsmæssige forankring i slutningen af 1800-tallet.
Der er et hæsblæsende tempo i Holmes hjerne, der vel i virkeligheden kun er bange for at kede sig. Så det gælder om at følge godt med, når han og Watson manisk haster rundt i London for at løse mysteriet. Nogle gange skifter man helt konkret til Holmes hoved, hvor han deducerer sig frem mod en løsning eller genspiller vidneudsagn. Talebobler og tankespor snor sig ind og ud over siderne. Undervejs løber der samtidig, helt bogstaveligt, en rød tråd hen over siderne, der fremhæver spor, markerer steder på et kort eller bare bidrager til den generelle opfattelse af, at nogen har tænkt grundigere over formidlingen i denne tegneserie, end de fleste plejer at gøre. Derfor er læseretningen heller ikke altid lige ud ad landevejen fra øverste venstre hjørne mod nederst højre. Naturligvis skal man derfor også holde tegneserien på hovedet eller op mod lyset undervejs i læsningen!
Æblet hos forfatter Cyril Lieron er dermed faldet et godt stykke fra stammen, da hans far Guy-Philippe Lieron, bedre kendt som Phillipe Luguy, på dansk er en af ophavsmændene til den traditionelle fantasy-ridderserie om Ridder Goodwill.
Dr. Watson er læsernes repræsentant, der godmodigt, men forgæves, forsøger at følge med i Holmes tempo. ”Kære Watson, som altid ser de uden at observere” kunne lige så godt siges direkte til læseren, der (heller) ikke formår at få lige så meget ud af sporene, som Holmes gør. Finder man det hele en tand for usandsynligt, så betvivler Fowler da også Holmes evner med kommentaren: ”De har sandelig heldet med dem Mr. Holmes”. Det værdiger Holmes dog ikke andet end en spydig desavouering af dem, der ellers burde hjælpe Fowler: ”Kære ven, heldet overlader jeg til Scotland Yards bondeknolde”.
Historien om Den skandaløse billet afsluttes først med bind 2, der er annonceret til efteråret. Derfor er det endnu svært helt at vurdere, hvor godt opbygget gåden og dens løsning er. Det virker dog overbevisende, og er som nævnt innovativt og dygtigt udført. Dahan har en spids, kantet og detaljerig streg, der i de groft markerede ansigtstegninger kan minde lidt om træsnit. Han excellerer i alt fra små detaljerede ruder over flot opbyggede helsidesbilleder eller dobbeltsider, der skal læses i én sammenhæng. Det eneste skandaløse over Sherlock Holmes – Den skandaløse billet 1 er dog i første omgang, at man skal vente et halvt års tid på afslutningen.
Når man så er helt oppe på skalaen, begynder man altid at ryste lidt på hånden. Er Den skandaløse billet 1 nu så god? Hvad hvis 2’eren skuffer? Er det ikke for let at tage en klassiker som Sir Arthur Conan Doyles Holmes og score en sikker succes? Omvendt må man også belønne det, når Lieron og Dahan fortæller en kendt historie på en helt ny måde med så stort visuelt og fortællemæssigt overskud.
