Bug: Bog 1
Enki Bilal er en af de store europæiske mestre. Men har hans seneste rapport fra fremtiden, “Bug”, noget nyt at byde på, eller er det snarere et ekko af fortidens bedrifter?
Navnet Enki Bilal er for evigt indgraveret i den europæiske tegneseriekanon. Han kom til Frankrig med sine jugoslaviske forældre i starten af 60’erne, og det varede ikke længe, før René Goscinny fik rekrutteret den talentfulde, unge tegner til magasinet Pilote, hvor han blev parret med den allerede etablerede Linda & Valentin-forfatter Pierre Christin.
Sammen skabte de i 1983 hovedværket Jagten, et kuldslået monomunt over østblokkens umenneskelighed, som Bilals alvortunge, gråmelerede tegninger var nærmest skæbnesbestemte til at ledsage. Der var også andre, misantropiske perler, for eksempel den af Patrick Cauvin udtænkte sci-fi-nekrolog over fodboldsspillet, Sidste halvleg. Også for sine egen sci-fi-serie, Nikopol-trilogien, høstede Bilal stor anerkendelse, og ingen hang sig i hans forvrøvlede plot, fordi tegnerens visuelle idérigdom og virtuositet var så overvældende.
Det var dengang, for 30 år siden. Siden har Bilal ikke lavet noget af betydning. Han fortsatte med at skrive usammenhængende historier, der skulle udgøre undskyldning for en billedside, der havde stadig mindre og mindre nyt og friskt at byde på. Og sådan er det for så vidt stadig. Om end den seneste udgivelse her, Bug, faktisk har en smule mere plot, end vi har vænnet os til at forbinde med det feterede navn.
Titlen refererer både til den altomfattende nedsmeltning af internettet og samtlige digitale lagre, fra harddiske til usb-stik, der rammer verden i år 2041, og til den lille, blå, insektlignende cyberorganisme, der borer sig ind i kosmonauten Kameron Obbs rygsøjle, og som giver ham – som den eneste – adgang til al digital information, der nogensinde er blevet gemt eller transmitteret. Han vil bare gerne hjem fra rumskibet til sin familie i Paris, men situationen gør ham efterstræbt, for nu at sige det mildt, af alverdens efterretningstjenester, organiserede kriminelle, multinationale koncerner og andet skidtfolk. Nogen af dem får fat i hans datter, og så er Obb nødt til at begive sig ud på en undsættelsesmission sammen med den kvindelige læge fra den rumstation, der samlede ham op.
Der er flere okay idéer om konsekvenserne af den meget abrupte afdigitalisering, som rammer samfundet af i morgen, og også en vis fremdrift i forfølgelseshistorien. Desværre er der også begyndende tegn på alderdom at spore i Bilals streg, som ellers var det, der holdt hans tegneserier flydende. Ruderne er store, men ikke for at give plads til detaljeringsgraden i tegningerne. Der bliver tegnet oven på fotografier, men uden samme, fede effekt som i Blødende hjerter og andre kioskbaskere (1988). Og alt for meget bliver fortalt i tale- og tekstbobler, af talende hoveder, i stedet for i billeder. Det samlede indtryk af billedsiden kan desværre opsummeres som lidt sjusket og fremstår en smule uværdigt, ophavsmanden taget i betragtning.
“Jeg har altid en blok og en kuglepen på mig. Mange ved ikke, hvad man bruger den slags til …” Det siger en af de mere fremtrædende biroller, Amin, til Obbs datter Gemma. Og det kan godt være, at det ser ud til at være den vej, udviklingen går, hvis man som Bilal er begyndt at overveje, hvor man skal leje lokaler til sin 70 års fødselsdag. Men det her skal foregå om kun 20 år. Amin og Gemma må allerede være født nu, selv om de nok ikke er særlig gamle. Selvfølgelig ved de og deres jævnaldrende alle sammen, hvad man bruger en blok og en kuglepen til. At folk hverken kan huske eller stave og knap nok tænke uden at være online til den tid udstiller mere forfatterens alder end hans unge, fiktive figurers mangler.
Bug får en lidt højere karakter, end den burde, til dels grundet undertegnedes veneration for ophavsmandens tidlige værker, og til dels fordi tegneserien trods alt ikke er så kedelig, at jeg holder op med at læse teksten efter en håndfuld sider, hvilket ellers er den måde, jeg har læst Bilals nyudgivelser i et par årtier snart. Jeg vil endda ikke udelukke, at jeg også lige kigger i bug-bog 2 engang, hvis den da udkommer på dansk. Det er vist så tæt, jeg kan krabbe mig hen i retning af en anbefaling i dette tilfælde.
Del på
