3 x Fiesta
Det danske tegneseriemagasin Fiesta er tilbage med tre nye småudgivelser. Her slår talentfulde danske tegneserieskabere sig løs, og resultatet er typisk gakket. Men udgivelserne lykkes også, når de fortæller mere afdæmpede historier.
Lad mig begynde denne anmeldelse med at fortælle, at jeg er ny til magasinet Fiesta og kun har læst korte online-uddrag af de tidligere udgivelser. Derfor er jeg gået relativt blind ind til de tre nye hæfter, som udkom i første halvdel af 2026. Er du selv en potentielt ny læser, kan du trygt læse med her for at få et frisk førstehåndsindtryk af et dansk tegneseriemagasin, der har kørt sporadisk fra 2016 og frem til nu. Spørgsmålet er så, om magasinet kan fange nye læsere som mig, eller om man allerede skal være fan for at have lyst til at læse med?
Hvad-for-en-fiesta?
For andre nytilkomne vil en kort introduktion være på sin plads. Hver udgave af Fiesta er en lille antologi af humoristiske tegneserier med variation i både visuel og komisk stil, fra klassiske karikaturtegninger til surrealisme. Magasinet drives af Mårdøn Smet, Peter Kielland og Johan Krarup, der alle tre er faste bidragsydere, bl.a. med episoder fra løbende serier som Krarups Bruce og Robin, der er en snusket Batman-parodi med København som bagtæppe. Men der findes også bidrag fra mange andre end disse tre bagmænd, både gæsteoptrædener og gengangere.
Som ny læser havde jeg først svært ved at danne mig et overblik over magasinets udgivelseshistorie. Oprindeligt udgav Fiesta primært nummererede magasiner, hvilket først ledte mig til at tro, at magasinet er blevet genlanceret i år efter en langvarig pause, da nummeret ”8/9” udkom tilbage i 2019. Først sent i processen med at skrive denne anmeldelse af udgivelserne fra 2026, som inkluderer en ”No. 10”, har jeg imidlertid erfareret, at der også udkom Fiesta i både 2024 og 2025, heriblandt en ”Nr. 111” sidste år.
Kort fortalt spiller Fiesta efter sine egne regler, men i al fald er der hidtil landet tre nye udgaver i 2026 med titlerne ”No. 10”, ”Fælder for trubadurer” og ”Uglernes karneval”. Her følger tre minianmeldelser, efterfulgt af en samlet opsummering og refleksion fra denne førstegangslæser af Fiesta.
No. 10
Forårets nye nummererede udgave af Fiesta er et jubilæumsnummer, der fejrer, at det er ti år siden, at magasinet først kom på gaden. Men det fungerer også som introduktion til magasinet generelt. Udover et ganske kort efterskrift består det blot af korte og for det meste sjove tegneserier, nogle i farve, nogle i sort-hvid. Et par af historierne tilhører løbende serier, såsom Christian Henrys Rabarbermørket, der her leverer en kort og penisfikseret Trump-parodi, men man kommer let ind i de forskellige universer uden noget forhåndskendskab.
Nummerets højdepunkter var for mit vedkommende tre relativt rolige historier, som foregår i hver sin skøre virkelighed. I Peter Kiellands Broen over floden inkarneres Gud som en hverdagslig rækkehusbeboer, der ikke ved, hvad han skal med tilværelsen. Vaclav Slajch har både tegnet nummerets smukke cover og den to sider korte og dialogløse, men fortryllende historie Lulenkas fantastiske fest, hvoraf begge centrerer sig om en piberygende Alice i Eventyrland-lignende figur. Endelig vil jeg også fremhæve Mari Ahokoivus ”Hjemmelavet” om et skelet, der strikker sig selv en kiste at hvile i.
Ellers nød jeg også nummerets resterende historier, og selv den historie, der benytter sig af testikler som en punchline, fik mig til at smile, om end af andre grunde end lige præcis denne. Samlet set er ”No. 10” et stærkt magasin, og til kun 59,- kan jeg let anbefale nummeret til enhver, der måtte være nysgerrig på Fiesta. Vær dog opmærksom på, at du med al sandsynlighed ikke skal gå rundt og vente på ”No. 11” som den næste udgivelse. Har jeg forstået trioen bag ret, så forvent snarere ”Nr. Hummer” eller lignende som det næste.
Fælder for trubadurer
Dette var til gengæld den svageste af de tre nye udgivelser for mit vedkommende. For det første forekommer temaet ”Fælder for trubadurer” at være meget uklart for mig, og jeg har ikke kunne finde nogen røde tematiske tråde igennem magasinet. Dertil fylder Inferno World af Søren Mosdal og Jacob Ørsted, en historie om den depressive Bjørn, som søger ud i naturen for at få det bedre, men efterfølgende ender med at blive givet stoffer til en byfest, næsten en tredjedel af magasinet. Det er for meget til en antologi af denne slags i min bog. Selve historien er relativt episodisk frem for at være en enkelt skarpskåret ide, hvilket havde passet bedre ind i formatet.
For fans af Krarups Bruce og Robin-serie tilbydes i ”Fælder for trubadurer” også en åndsvag lille historie om Bruce, der overvejer at udskifte Robin med en dukke, men først må han rangere de to kandidater på en række parametre. Det er den slags historie, der føles for dum til rent faktisk at være sjov, men jeg indrømmer gerne, at jeg fnes undervejs. Som højdepunkt i dette magasin vil jeg dog fremhæve Rawdogging af Marie Høegh, der handler om kedsomheden på en lang flixbustur, hvor man har glemt sine høretelefoner og ikke kan kigge på sin telefon uden at blive køresyg.
”Fælder for trubadurer” er ulig ”No. 10” kun i sort-hvid indeni samt i et lidt mindre format, men til 49,- er det formatmæssigt en ganske fin pris. Skal man kun have et enkelt nyt eksemplar af Fiesta vil jeg dog anbefale at betale 10,- ekstra og købe ”No. 10” i stedet. Udenpå lokker ”Fælder for trubadurer” dog vældigt, idet Mårdøn Smet står bag en rigtigt flot og farverig forside.
Uglernes karneval
Det sidste nye magasin er lig ”Fælder for trubadurer” i et mindre format og farveløst på indersiden, også til en pris af 49,-. Denne gang er titlen dog af større betydning, da ugler optræder flere ganske undervejs i magasinet. Særligt i form af en reklameside og endda et udklippeligt diorama, der tilsammen promoverer den fiktive sekt kaldet Uglernes karneval. Det loves, at man vil modtage både nyheder om Jordens forestående undergang OG lækkert merchandise inklusiv en ”sej nøglering”, hvis man melder sig ind. Denne del af magasinet, skabt af Signe Dagmar Herlevsen, er ret sjov, særligt fordi man rent faktisk kan klippe dioramaet ud og stille det op. Der er kræset for detaljerne i udførelsen af en lille, skør ide, hvilket bare er lækkert.
Ellers indeholder ”Uglernes karneval” bl.a. yderligere en historie fra Rabarbermørket og så en lidt længere historie om den langnæsede figur Flower Paw, skabt af Mårdøn Smet, der vandrer gennem en ørken, møder karikaturer af Tintin og Kaptajn Haddock og leder efter nye øjne til en hund. Sidstnævnte er en selverklæret ”Pantomimeoperette i fire akter”, eller med andre ord en dialogløs syret tegneserie, der lig Inferno World fylder omtrent en tredjedel af det magasin, den indgår i. Jeg havde dog ikke det samme problem med Smets pantomimeoperette som med Inferno World. Dels fordi den brydes op af andre tegneserier, men også fordi den er mere tvetydig og kompleks at læse, samt at den byder indenfor i et surrealistisk og meget flot univers. Rent principielt vil jeg dog også mene, at denne fylder lidt meget i forhold til antologiens samlede længde.
”Uglernes karneval” var samlet set en fornøjelse at læse. Generelt stærkere end ”Fælder for trubadurer”, men skal du kun have et enkelt magasin, vil jeg fortsat henvise til ”No. 10”.
Fiesta til den lyse morgen?
Jeg har kunnet forstå på anmeldelserne af tidligere numre af Fiesta, at nogle læsere har følt sig mætte af de samme vittigheder gentaget på forskellige måder. Blandt andet at penis- og afføringsvittighederne blev for repetitive. Men selvom der både er pik og puha at finde i de nye numre af Fiesta, er der også så meget andet. Som læser oplevede jeg dejlig variation (og til tider en blandet landhandel), som det nu skal være, når man læser en magasinantologi. Særligt nød jeg de lidt mere underspillede historier, hvor humoren og skævheden lå lige så meget i selve udfoldelsen af universet som i punchlines eller chokeffekt.
Dermed sagt er alt indholdet ikke mesterværker. Men til 49,- eller 59,- stykket så har man ikke megen undskyldning for ikke at købe et eksemplar eller to, både for at støtte den danske undergrundstegneserie, men også bare for at se, hvad der rører på sig. Jeg tænker selv at holde øje med, hvad der udkommer i fremtiden, men måske også at dykke lidt ned i tidligere udgivelser. Dog gør Fiesta redaktionen det ikke nemt at finde hoved og hale i serien for nye læsere, sådan som de forskellige magasiner er navngivet og nummeret. Men lidt kaos virker måske passende for konceptet.
