Folketingsvalget står for døren! Så hvad anbefaler Nummer 9s skribenter at læse i køen til valgstederne eller på sofaen mens stemmerne tælles op?
Demokratiets festdag må, som alle særlige lejligheder, markeres med gode tegneserier.
Medgivet: Der findes ikke ret mange tegneserier om folketingsvalg. Så i stedet er vi gået lidt mere abstrakt til værks og har bedt vore skribenter give et bud på tegneserier, der sætter (stor)politik i centrum.
Valgkamp er især bladtegnernes gebet (se f.eks. Phillip Ytournels bidrag til Politiken så sent som i forgårs), men andre tegnere kan også være med. Både i Danmark og i det store udland huserer politikere – fiktive såvel som faktiske – flittigt i et væld af genrer og formater.
Mest oplagt er det vel at (gen)besøge Claus Deleuran – især i Thorfinn, hvor (blandt meget andet) EF-valget og Mogens Glistrup huserer. Serien, der oprindeligt gik i Politisk Revy, er tidligere blevet anbefalet til genlæsning her på sitet og kan sagtens tåle fire år mere.
Hvad enten du er til det historiske eller det hyperaktuelle, indenrigs- eller udenrigspolitik, så har vi en anbefaling til dig!
Og når vi er listen igennem er det – naturligvis – op til Folket at tale, så fortæl os i kommentarsporet: Hvad skal ellers på listen? Og hvilken tegneserie ville du give en kommende statsminister?
Valgkampsdækning live – i stribeform!
Kristian Bang Larsen anbefaler:
Skal du have folketingsvalget tegneseriedissekeret lige nu, er der to gode valg. Og du kan stemme på dem begge.
I Lars Kramhøfts Byens Lys dækkes valgkampen fra dag til dag. Her har den evigt forsmåede forfatterspire Jakob fået møvet sig ind i Debatten på DR, hvor han går i verbal nærkamp med selveste statsministeren.
Han har det svært med de danske valgkamps-klassikere muslimbashing og gaveregn til alle, men mest savner han flere penge til forfatterne (!).
Det er håndfast satire et godt stykke til venstre for midten, af en tegneserieskaber der kan sin tegneseriestribe-ABC og har læst masser af Doonesbury.
Byens Lys går i dagbladet Information alle hverdage, og der er en ny stribeopsamling på vej.
I Embedsværftet ironiserer seriens tre politiktrætte DJØF’ere lige nu over partilederdebatter, formueskat og andet valgflæsk. Som en af dem tørt konstaterer: ”Valgkamp føles altid som om en 15-årig har tunet en tennisboldkanon”.
Det er teksttung og finurlig politisk satire, skrevet af Simon Astrup og tegnet af Kasper Lundsfryd, der holder serien visuelt veloplagt, trods et noget statisk koncept, hvor det for det meste bare er to personer der taler sammen.
Embedsværftet udkommer hver tirsdag og fredag på et socialt medie nær dig, og som sætter en ære i at være løbende højaktuel.
De små øjeblikke i den store historie
Søren Bjelbo anbefaler:
Ligesom flere af de stærkeste historiske tegneserier tager Danmark besat (af Niels Roland, Morten Hesseldahl og Henrik Rehr) udgangspunkt i det personlige frem for det storpolitiske.
Vi følger unge personers oplevelser, hvilket gør fortællingen mere nærværende og giver læseren et indblik i, hvor hverdagen føltes under Anden Verdenskrig. Det er især i skildringen af de små øjeblikke, at bogen virkelig rammer plet.
De svære valg, den konstante usikkerhed i hverdagen bliver formidlet klart og tydeligt uden de store armbevægelser.
Et helt andet udfald
Martin Rovang anbefaler:
Personligt har jeg altid været fascineret af alle de forskellig muligheder for et parlamentarisk grundlag, et folketingsvalg potentielt rummer. Alle de mulige og umulige udfald og kombinationsmuligheder, der kan vise sig alt efter, hvordan stemmerne fordeler sig. Hvem havde f.eks. lige – udover Lars Løkke – for alvor set et samarbejde over midten og med Socialdemokratiet og Venstre i samme regering inden sidste valg?
Dén uforudsigelighed og ‘hvad nu hvis’-fascination leger Ole Comoll Christensen og Niels Søndergaard med i deres serie om ‘dimensionsdetektiven’ Clement Skunk-Petersen. Han opklarer sager på tværs af forskellige dimensioners kontrafaktiske udgaver af Danmark.
I første album fra 1991, 1. maj mysteriet, spekuleres der i, hvordan Danmark ville have set ud, hvis Socialdemokratiet aldrig var opstået og Kommunistpartiet i stedet havde siddet tungt på magten siden 1920erne. Og den får fuld skrue!
I historiens ræverøde Danmark var Thorvald Stauning ikke socialdemokrat men generalsekretær i Kommunistpartiet og ligger i et mausoleum på Rådhuspladsen. Tivoli er omdøbt til Folkets park. Og skal du have et hurtigt måltid on-the-go får du ikke en burger, men en omgang borsjtj. Det er sjovt, karikeret og fascinerende, lige som resten af seriens albums!
Udenrigspolitisk reality check
Erik Barkman anbefaler:
Hvis du har brug for at få nuanceret din politikerlede og samtidig skæver ængsteligt til de støt eskalerende krigshandlinger i Iran og omegn, så er Javel, hr. udenrigsminister tegneserien, du har brug for.
Den handler om Dominique de Villepin, der var udenrigsminister i Frankrig, da det diplomatiske forspil til den anden Irak-krig gik ind i sin afgørende fase tilbage i start-nullerne. Bush ville vælte Saddam og FN skulle med; de Villepin blev en afgørende stemme for fred og forhandling.
I sin samtid var han udskældt. I dag er det åbenlyst, at han stod på den rigtige side af historien.
De Villepin var en visionær leder, postulerer Javel, hr. Udenrigsminister, men også en helt horribel chef. Tegneserien er en slags nøgleroman, forfattet af de Villepins daværende taleskriver Abel Lanzac og blændende fortalt i billeder af Christophe Blain.
Blain tegner udenrigsministeren som en intellektuel rodeotyr, der indtager ministeriets mødelokaler i en hvirvelvind af fartstreger, røgskyer og smækkende døre. Med sin knejsende holdning, meterbrede skuldre og enorme hænder skyggebokser han sig gennem passionerede enetaler, ofte lige dele knivskarpe observationer og taktisk tågetale.
Javel, hr. udenrigsminister er en blændende cocktail af arbejdspladskomedie, diplomatisk satire, politisk drama og ambivalent helteportræt. Læs den, hvis du vil sætte valgdebatterne og de tv-transmitterede eksplosioner lidt i perspektiv.
Fire år mere
Kristian Bang Larsen anbefaler:
I over et halvt århundrede har Garry Trudeaus Doonesbury været den satiriske seismograf der præcist har registreret små og store skælv i amerikansk politik, og i USA som sådan. Serien er halvvejs en soapy sitcom, der følger et større persongalleri gennem livet, halvvejs politisk satire, der løbende gør grin med hvad der på ethvert givet tidspunkt foregår af idioti i det hvide hus.
Der er selvsagt nok at lave for tiden. Serien er stoppet som dagsstribe, men den 77-årige Trudeau skyder stadig med skarpt i de ugentlige søndagsstriber, hvor blandt andet tech-bros, MAGA-minions og ICE er i sigtekornet.
Og så selvfølgelig Trump. Doonesbury har haft gæsteoptrædener af alle amerikanske præsidenter siden Nixon, men Trudeau, veluddannet, liberal og civiliseret, har en særlig foragt reserveret til Donald J. Trump, som han første gang lod optræde i serien helt tilbage i 1987, dengang den nuværende præsident kun var en anløben og selvpromoverende boligspekulant.
”Et rædselsfuldt menneske,” har Trudeau kaldt den orange præsidentbølle, der til gengæld udråbt Doonesbury-tegneren til at være ”En total taber”. Det tog Trudeau som en hædersbevisning, og brugte som et ”blurb” på en af sine samlinger med Trump-striber.
Således synes det som om, at Trudeau, der for længst burde have pensioneret sig selv, har fået ny energi og inspiration i Trumpismens tidsalder.
Ligestillingshistorie
Charlotte J. Fabricius anbefaler:
Fra mine egne hylder er det oplagt at nævne Kvinner i kamp af Marta Breen og Jenny Jordahl (udkommet på dansk, oversat af Maren Uthaug, hos Gyldendal i 2018). Blandt de mange kvindekampe, tegneserien fortæller om, er kampene for politisk repræsentation og stemmeret i fokus.
Bor man i et land med høj demokratisk tilslutning og sikre valgrettigheder er det nemt at glemme, hvor kort tid det er siden, at ganske få måtte stemme. Breen og Jordahls farvestrålende kampskrift lader os aldrig glemme, hvor lang vejen til stemmeurnerne var.
Uanset at Kvinner i kamp til tider stoler lidt for lidt på sin læser, er det en fremragende introduktion til vestlig feministisk historie, især for unge læsere. Jordahl er måske Norges sjoveste tegneserieskaber og hendes billedside løfter Breens faktatunge fortællelyst gevaldigt. Så tag noget 8.-marts-stemning med til stemmeboksen og husk på dem, der banede vejen!
Hvad har vi overset? Hvad skal du selv læse i anledning af Folketingsvalget 2026?
