Den danske tegneserieforsker Charlotte Johanne Fabricius er blevet hædret for sin forskning i Instagramtegneserier om kvinders arbejdsliv.
Du ved det måske ikke, men der findes priser for tegneserieforskning, og én af dem er for nyligt gået til en dansker.
Den 9. oktober modtog Charlotte Johanne Fabricius den tyske Martin Schüwer-Publication Prize for Outstanding Comics Research for sin forskningsartikel med den dejligt lange titel Drawing in Circles: Feminized labour in autobiographical comics and cartoons on Instagram.
Det skete hos det tyske selskab for tegneserieforskning ComFors’ årlig konference i Hamburg, hvor hun ud over at modtage prisen også holdt en kort æresforelæsning.
Charlotte Johanne Fabricius blev sidste år færdig med sin postdoc om autobiografiske instagram-tegneserier om kvinders arbejdsliv, og det var for en forskningsartikel i den forbindelse hun blev hærdet. Det var hun naturligvis stolt af:
– Det er en enormt stor ære at få prisen – ikke mindst, fordi mit arbejdsliv for tiden primært består af afslag og skuffelser. Martin Schüwer-prisen gives netop til en ikke-fastansat forsker, for at understrege, at vi også bidrager vigtig og bemærkelsesværdig forskning, der driver feltet videre. Jeg var allerede stolt af artiklen, men anerkendelse fra kolleger, jeg har så stor respekt for, har virkelig bekræftet mig i, at mit prekære arbejdsliv kan været sliddet værd, fortæller den danske forsker, som mange af Nummer9’s læsere nok kender som fast bidragsyder og bloggeren bag Feminichen og Comic Studies 101.
– Artiklen er hovedresultatet af mit postdoc-projekt om Instagram-tegnere og det, man kalder ”feminiseret arbejde” – altså arbejdstyper og -forhold, som det historisk set har været tildelt kvinder. Helt kort forklaret fulgte jeg i to år 70 primært kvindelige tegnere, der brugte Instagram til at dele især dagbogstegninger og tegneserier om deres (arbejds)liv. Hos rigtigt mange af dem går de samme problemer og temaer igen: at få balancen mellem husarbejde, forældreskab, kreativitet og lønarbejde til at gå op, frustrationen over hver dag at gentage det samme, besværet i at ville leve af sin kunst. Rigtigt mange af dem bruger de samme visuelle former og greb, og i artiklen viser jeg, hvordan de især bruger cirkler og skitseagtige streger til at udtrykke tidspres, gentagelser og afbrudte rytmer, fortæller Charlotte Johanne Fabricius.
Er man nysgerrig på hendes forskning, har hun tidligere skrevet om den på Nummer 9 her, her og her, ligesom hun har gæstet Radio Rackhams afsnit om autofiktion.
