Fredagslinks

MorrisonCon! Overvurderede cartoons! Vejen til rigdom og berømmelse! Læs alt om det på tegneserienettet.

Sidst weekend blændede Las Vegas’ Hard Rock Hotel & Casino op for den velsagtens første tegneseriefestival centreret om én forfatter nogensinde: MorrisonCon. I centrum for den heftigt hypede begivenhed stod feterede Grant Morrison (Doom Patrol, Flex Mentallo, All Star Superman) og en række af hans samarbejdspartnere, og hvis rapporterne står til troende, var det lidt bizarre koncept en markant succes.

ComicsAlliances Andy Khouri byder ind med velovervejet begejstring, mens en vis “LTZ” illustrerer den sindstilstand, Con’et efterlod de mere letpåvirkelige gæster i, med en henrevet genfortælling af de gode tider i Vegas.

Andetsteds på internettet er Nummer 9s egen Matthias Wivel ude med kniven. The New Yorker nyder voldsom respekt for sin journalistik og prosa, og det har Wivel ingen problemer med, men han undrer sig højlydt over begejstringen for magasinets cartoons. Artiklens overskrift siger det hele: “A legacy of mediocrity”.

Spændende læsning, også – eller måske endda især – hvis man ikke helt har styr på historikken omkring det feterede New York-tidsskrift og stregerne, der er slået i det.

Og apropos den amerikanske cartoons tilstand: Her er avistegnernes “take” på ugens præsidentduel. Så kan man jo selv vurdere niveauet.

Noget helt andet: For nylig besluttede Gene Yang – ham med nyklassikeren “American Born Chinese” – sig for at give sit bud på, hvordan man slår igennem (eller bare an) som serieskaber. Det lød bl.a. sådan:

You have to decide whether self-expression is more important to you or making money from your art is more important to you.

They’re not mutually exclusive in the long run, but they are in the beginning. If you want to make money from your art, you should go into animation. Go get an animation major at an art school and build a portfolio. Make connections through your school and go apply for jobs. (Be warned– these days, it’s more difficult than it used to be.)

If you care more about self-expression, major in something practical, something that will lead to a job where you have flexible hours. I majored in computer science and was able to get a part-time job out of college that allowed me time to work on my comics. Then, use your extra time to hone your craft. Work on stories that are yours, using characters that are yours in settings that are yours so you have full control. Put them on the Web. And keep at it. For most of us, it takes about ten years before you get good enough to start making money. A few talented and/or lucky ones can get there sooner, but ten years seems to be a common story.

Fine betragtninger, også selvom man kan indvende (som Yang senere har anerkendt), at mange animatorer “udtrykker sig selv” – ikke alle fungerer som tandhjul i andres maskiner – ligesom en animationsuddannelse kan give værktøjer, der er nyttige i forhold til at lave tegneserier. Spørg bare Mikkel Sommer eller Rune Ryberg.

(Og hvis ti år virker som lang tid at henslæbe tilværelsen med lavtlønnede, kedsommelige jobs, mens drømmene brister foran tegnebordet, så tænk på Harvey Pekar, der levede sådan det meste af sit liv: Nu bygger de statuer af ham …)

Web-forhandlingerne mellem Dave Sim og Fantagraphics er slut, og noget tyder på, at Sim aldrig var oprigtigt interesseret alligevel. Umiddelbart et sørgeligt og tåbeligt spild af 700 debatindlæg.

The Comics Beat er klar med en opsummering for dem, der har mere nysgerrighed tilbage.

Til sidst to lynhurtige links:

Nummer 9s egen Felix Kühn Paulsen blogger om tegneserier i et tempo, der fuldt ud fortjener det udslidte adjektiv “hæsblæsende”.

Og stortalenterne Joseph Remnant og Noah Van Sciver har lavet hjemmesiden The Expositor, hvor man kan læse deres nyeste projekter i webcomics-form.

Emneord:

Om Erik Barkman

Chefredaktør på Nummer 9. Til daglig projektkoordinator på The Animation Workshop i Viborg.