Jean Claude Denis vinder Grand Prix, og bliver dermed præsident for næste års festival.
Det blev franske Jean Claude Denis, der i går aftes løb med Angoulêmes grand prix. Der var spekulationer i alle retninger, og Nummer9s kilder antydede at løbet var helt åbent, med Christophe Blain som svag favorit, men også Mattotti og Marjane Satrapis navne er blevet nævnt.
Processen er som bekendt et lukket møde med de forrige års præsidenter, som uden nærmere retningslinjer diskuterer og enes om en vinder. I de mange år prisen har eksisteret, har kun to kvinder modtaget den (Claire Bretecher og Florence Cestac) og tre amerikanere (Eisner, Crumb og Spiegelman). Faktisk ser statistikken sådan ud:
Frankrig 34
Belgien 4
Schweiz 1
Italien 1
Argentina 1
Amerika 3
Kvinder 2
Ialt prisvindere 44, deraf 5 specialpriser, fordelt på 39 festivaller/år.
Lewis Trondheim tweetede ovenstående foto fra årets jurymøde, hvor man ser Fred yderst til venstre, festivallens kunstneriske leder Benoit Mouchart (den enlige unge mand, som ikke har stemmeret), Munoz, Francois Schuiten med hovedet foran stemmetavlen, som Regis Loisel faciliterer (den krøllede sølvræv med vesten), Moebius’ gamle humanoidemakker Druillet skråt nedenfor (den kraftige halvskaldede herre med sort habit), Vuillemin med cigaret i vinduet, Dupuy (Berberians makker) med hvid trøje, Blutch, Goosens og Juillard. Foran bordet, fra venstre er det Francois Boucq – og ved siden af ham en uidentificerbar person, manden med briller og meget, meget kort hår er Jean-Claude Mezieres (Linda & Valentin-tegner), og den næsten-identiske mand i oprejst positur er Gotlib, og endelig Jacques Lob. Art Spiegelman og flere andre – herunder Trondheim selv, Berberian, Baru og Florence Cestac – er tilstede udenfor billedet.
På tavlen aner man “JC Denis” øverst, men de øvrige navne er svære at tyde. ActuaLitte hævder, at Mattotti og David B. også var tæt på, hvilket i mange iagttageres øjne havde været mere spændende og populære valg. ActuaBD anfører Cosey som runner-up.
Jean Claude Denis er udgivet på dansk med bl.a. ‘De syv dødssynder’ og Den japanske blondine’.
De øvrige priser faldt således ud:
* Fauve d’Or — Meilleur album: Chroniques de Jérusalem af Guy Delisle (Delcourt)
* Prix Spécial du jury: Frank et le congrès des bêtes af Jim Woodring (L’Association)
* Prix de la série: Cité 14 saison 2 Vol. 1 af Romuald Reutimann og Pierre Gabus (Les Humanoïdes Associés)
* Prix Révélation: T.M.L.P. (Ta mère la pute) by Gilles Rochier (6 pieds sous terre)
* Prix Regards sur le monde: Une vie dans les marges Vol. 1 af Yoshihiro Tatsumi (Cornélius)
* Prix de l’Audace: Teddy Beat af Morgan Navarro (Les Requins Marteaux)
* Prix Intergénérations: Bride Stories Vol 1 af Kaoru Mori (Ki-Oon)
* Prix Patrimoine: La Dynastie Donald Duck — Intégrale Carl Barks af Carl Barks (Glénat)
* Fauve Polar SNCF: Intrus à l’étrange af Simon Hureau (La Boïte à bulles)
* Prix de la BD Fnac: Portugal af Cyril Pedrosa (Dupuis)
* Prix de la bande dessinée alternative: la revue lettonne af Kus
* Prix Jeunesse: Zombillénium Vol. 2 by Arthur de Pins (Dupuis)
Nummer9 bringer senere et galleri med fotos fra udstillinger, crazy crowds og meget mere.
Imens kan man læse Matthias Wivels reportager for Comics Journal her og her. Det kræver kun at man kan læse engelsk.
Kan man få en oversættelse af priskategorierne for os barbarer, der ikke kan fransk?
Du ka få Google translate kaddu!
De dér kategorier er mestendels ualmindeligt vrøvlede og bærer præg af, at man har været på udkig efter undskyldninger for at give alle en bid af kagen. “Modets pris”? “Den intergenerationelle pris”? “FNAC-prisen”?
Den “store pris” og vel også “bedste album” er vægtige anerkendelser, men resten af Angouleme-priserne er svære at bruge til ret meget – der er hårdt brug for en præsident, der som Lewis Trondheim i sin tid kan gå ind og rydde op i hele balladen.
NU MED OVERSÆTTELSER:
* Fauve d’Or — Meilleur album: Chroniques de Jérusalem af Guy Delisle (Delcourt) – bedste tegneserie
* Prix Spécial du jury: Frank et le congrès des bêtes af Jim Woodring (L’Association) – juryens pris
* Prix de la série: Cité 14 saison 2 Vol. 1 af Romuald Reutimann og Pierre Gabus (Les Humanoïdes Associés) – bedste serie
* Prix Révélation: T.M.L.P. (Ta mère la pute) by Gilles Rochier (6 pieds sous terre) – bedste debut
* Prix Regards sur le monde: Une vie dans les marges Vol. 1 af Yoshihiro Tatsumi (Cornélius) – bedste tegneserie som beskæftiger sig med ‘verden’
* Prix de l’Audace: Teddy Beat af Morgan Navarro (Les Requins Marteaux) – mest fornyende
* Prix Intergénérations: Bride Stories Vol 1 af Kaoru Mori (Ki-Oon) – til hele familien
* Prix Patrimoine: La Dynastie Donald Duck — Intégrale Carl Barks af Carl Barks (Glénat) – genoptryk
* Fauve Polar SNCF: Intrus à l’étrange af Simon Hureau (La Boïte à bulles) – krimi
* Prix de la BD Fnac: Portugal af Cyril Pedrosa (Dupuis) – Fnac-prisen er muligvis valgt af publikum, det kunne jeg ikke lige finde
* Prix de la bande dessinée alternative: la revue lettonne af Kus
* Prix Jeunesse: Zombillénium Vol. 2 by Arthur de Pins (Dupuis) – yngre læsere
“La revue letonne” betyder ‘den lettiske antologi’, og den hedder Kuš og er i øvrigt glimrende. Ganske velfortjent og fint at se balterne anerkendt!
Jeg er ikke enig med Erik i, at priserne er “mestendels ualmindeligt vrøvlede” – bedste album, bedste serie, bedste debut, bedste serie for unge, bedste genoptryk osv giver da fint mening. Mon ikke Eriks problem er, at han ikke kan fransk og defor ikke kan gennemskue, hvad priserne går ud på?
Det er lidt usmart at f.eks. Prix regards sur le monde og Prix de l’Audace ligesom kræver en forklaring, før de giver mening. Til gengæld synes jeg så, de er et meget godt bud på at gøre opmærksomme på nogle serier, der falder uden for en gængs genreinddeling. Det er aldrig dårligt med en pris til Yoshihiro Tatsumi!
Jeg synes det er mere problematisk at nogle af Angoulême-priserne (igen) har skiftet navn. Der er så bare ikke noget nyt i det; tværtimod er ændringer i prisernes navne og kategorier nærmest normalt. De Fauve-priser der nu er “standard” på festivalen blev jo først indført i 2006.
F.eks. er Prix de la BD Fnac afløseren for den pris der i 2010 og 2011 hed Fauve FNAC SNCF – Prix du public, der var afløseren for den pris der i 2008 og 2009 hed Essentiel FNAC-SNCF, der var afløseren for den pris der fra 2004-2006 hed Prix du public, der oprindeligt var indført i 2003 som Alph-Art du public. I 2007 blev den slet ikke uddelt. Pyh! Indtil 2011 blev prisen afgjort af festivalens publikum pr. stemmeseddel, i år blev den uddelt af en jury bestående af boghandlere fra Fnac-kæden.
Under alle omstændigheder giver Angoulême-priserne mere mening end f.eks. de grotesk talrige Eisner Awards, der er vist efterhånden er nået op på 48 kategorier…
Set i den forbindelse har den nye Ping-pris en rigtig god og overskuelig samling kategorier.
Så i bund og grund er du faktisk ikke uenig med Erik? Så var det måske ikke nødvendigt at insinuere, at han “ikke kan gennemskue, hvad priserne går ud på”?
Men okay, du er ikke alene om at sprede dårlig stemning i dag: Lars Jakobsen mener ikke, at Rikke B. kan tegne, Lars Jensen snerrer sarkastisk ad nyhedsdækningen, og andetsteds rettes endnu et grundløst angreb mod Pingprisen.
Tak for fucking kaffe!
> Lars Jensen snerrer sarkastisk ad nyhedsdækningen
Jeg snerrer aldeles ikke sarkastisk. Jeg spurgte bare, hvad der mentes med “Told you”. Og desuden har jeg allerede undskyldt for at være kritisk.
Fair nok: Jeg læste det bare som sarkastisk snerren – og skrev, imens du postede din undskyldning.
Sådan var det ikke ment. Det var oprigtig undren – kategorierne er da næsten alle lige ud ad landevejen: bedste album, serie, debut, krimi, ungdomsserie, genoptryk osv. Jeg synes faktisk kun det er Prix regards sur le monde og Prix de l’Audace der er noget svævende og kræver uddybning. Kan du forklare, hvad er der ved de øvrige kategorier, der er så “ualmindeligt vrøvlet”?
Den dér bemærkning om mine franskkundskaber kunne nu kun læses på én måde, Poul.
Nok om det: Mit problem med Angouleme-priserne er, at de virker meget tilfældige. Bevares, bedste album, bedste debut, bedste genoptryk og bedste serie er ret lige ud af landevejen – omend det virker lidt problematisk, hvis et album i en serie så ikke også kan være det bedste album?
Derefter går det hurtigt ned ad bakke: Hvorfor både en ungdomspris og en “all-ages” pris? Hvorfor en krimipris, men ikke f.eks. en satirepris? Hvorfor både en pris for bedste “alternative” tegneserie og én for mest nyskabende – skal den sidste så både være “modig” og mainstream på én gang? Jeg troede, en del af definitionen på det “alternative” var, at det søgte nye veje. Og hvorfor have en “bedste udenlandske” pris, når de øvrige priser ikke er eksklusivt franske? Hvad er den dybere mening med juryens pris – hvilke områder dækker den, som ikke er dækket ind af de øvrige priser – og er FNAC-prisen andet og mere end leflen for sponsoren?
Men okay, vi er enige om, at de er lige så gode som Eisner-priserne …
Priserne giver ikke ret meget mening længere. Det gjorde de et par år efter Trondheim lavede dem om, men nu er det igen et totalt rod, som Poul faktisk selv antyder i sin beskrivelse.
Når det er sagt, er det naturligvis stadig Angoulême vi snakker om, og det giver dem gennemslagskraft. Derfor var det godt at se en relativt fornuftig jury på banen i år — selvom de sagtens kunne have valgt anderledes og præsenteret et lige så godt felt, er der meget få missere blandt vinderne.
Nå, jeg ville egentlig bare sige, at jeg har samlet links til min dækning at festivalen her.
> det virker lidt problematisk, hvis et album i en serie så ikke også kan være det bedste album?
Et album i en serie kan godt vinde prisen for bedste album, det er sket flere gange. Prisen for bedste serie gives derimod til hele serien, ikke til enkeltbind.
> Hvorfor både en ungdomspris og en “all-ages” pris?
Fordi ungdomsserier og serier der henvender sig til alle aldre ikke er det samme.
> Hvorfor en krimipris, men ikke f.eks. en satirepris?
Krimiprisen bliver uddelt af SNCF, Fnacprisen af, nåja, Fnac. Festivalens prisjury har ikke noget med dem at gøre. Det er ganske rigtigt skamløs leflen for festivalens to hovedsponsorer, der på den måde kan profilere sig. De to priser kan man jo så ignorere.
> Hvorfor både en pris for bedste “alternative” tegneserie og én for mest nyskabende – skal den sidste så både være “modig” og mainstream på én gang? Jeg troede, en del af definitionen på det “alternative” var, at det søgte nye veje.
Den alternative pris går til et fanzine; den “modige” til en serie der eksperimenterer med formen.
> Og hvorfor have en “bedste udenlandske” pris, når de øvrige priser ikke er eksklusivt franske?
Hva’ba’? Der er ikke nogen pris for bedste udenlandske serie.
> Hvad er den dybere mening med juryens pris
At honorere en værk, der ikke passer ind i de øvrige kategorier, ligesom juryens pris i Cannes.
Alt det her fremgår af festivalens pressemateriale. Har du ikke læst det?
Jeg mener som skrevet, et par af kategorierne er uskarpe, og at de hyppige navneskift på priserne er problematiske, fordi der går kuk i kontinuiteten. Men det er altså ikke svært at finde ud af, hvad navnene dækker over.
Men altså, som Matthias skriver, Angoulême-juryen har overvejende valgt nogle gode prisvindere i år, og det er jo dét, det kommer an på.
> Men okay, vi er enige om, at de er lige så gode som Eisner-priserne …
Åhr, la’ vær’. Eisner-priserne er så talrige, at de drukner under hinanden. Pingprisens 6 styks er overskuelige. Angoulêmes 12 er nok lige i overkanten. Eisners er der næsten 50 af, uha.
Jaaah – lad os så kneppe den flue!
> Et album i en serie kan godt vinde prisen for bedste album, det er sket flere gange. Prisen for bedste serie gives derimod til hele serien, ikke til enkeltbind.
Hvorfor går den så i år til et nummeret bind af en serie?
> Fordi ungdomsserier og serier der henvender sig til alle aldre ikke er det samme.
Men det KAN de da sagtens være. Man kunne så spørge: Hvorfor bedste ungdomsserie, men ikke bedste børneserie? (For ud fra din logik er børneserier og serier, der henvender sig til alle aldre, vel heller ikke det samme …)
> Krimiprisen bliver uddelt af SNCF, Fnacprisen af, nåja, Fnac. Festivalens prisjury har ikke noget med dem at gøre. Det er ganske rigtigt skamløs leflen for festivalens to hovedsponsorer, der på den måde kan profilere sig. De to priser kan man jo så ignorere.
Ja, man kan ignorere dem, men det ændrer ikke ved, at de er med til at skabe et lemfældigt helhedsindtryk.
> Den alternative pris går til et fanzine; den “modige” til en serie der eksperimenterer med formen.
Okay, din definition af et fanzine er nok lidt anderledes end min – Kus-antologien, der vandt i år, er lækkert indbundet og på 164 sider i farver …
> Hva’ba’? Der er ikke nogen pris for bedste udenlandske serie.
Nå. Sådan har jeg ellers hørt den udechifrerbare “regards sur le monde”-pris beskrevet …
> [Juryprisens formål er] At honorere en værk, der ikke passer ind i de øvrige kategorier, ligesom juryens pris i Cannes.
Og hvordan er det lige, at “Frank” ikke passer ind i de øvrige kategorier? Det kunne den da sagtens. At Cannes også har sådan én, fjerner ikke indtrykket af, at det er en rodekassekategori.
> Alt det her fremgår af festivalens pressemateriale. Har du ikke læst det?
Hvis det er nødvendigt for at forstå priserne, så understreger det bare min pointe om, at de “kommunikerer” rigtig dårligt: De er jo ikke til for pressefolk, men for hr. og fru Frankrig, der kan bruge dem til at navigere i den lokale FNAC efter.
- men hvis vi lige skal lade fluerne være og prøve kræfter med et lidt højere abstraktionsniveau:
Mit problem med priserne er ikke primært, at deres betydning i nogle tilfælde er uklar, franskkundskaber eller ej. Min primære anke går på, at så mange af dem er subjektivt definerede. Hvad betyder det, at en tegneserie er nyskabende eller “modig”? Hvem definerer, hvad der er “alternativt”? Hvad indebærer det præcis, at éns tegneserier repræsenterer et “blik ud på verden”? Selv “all-ages” kategorien er betydeligt mere besværlig at brydes med end f.eks. en ren børnekategori.
Resultatet bliver, at en tegneserie som f.eks. “Jerusalem” kunne belønnes i fire kategorier (Bedste album, juryens pris, Regards sur le monde, FNAC-prisen). Og hvis så mange af kategorierne overlapper snarere end at supplere hinanden, hvorfor så ikke bare droppe dem – som Trondheim gjorde – og sige: Her er årets ti bedste album? Eller i hvert fald droppe de “luftige” kategorier og sponsor-kategorierne (Cannes har jo ikke nogen Warner Brothers-pris) og stå tilbage med en række klart definerede priskategorier?
Fordi der skal lefles til højre og venstre hele tiden på den festival. Den er slet ikke tæt på at være så konsolideret finansiet som Cannes-festivalen, der jo desværre også døjer med den slags problemer ind i mellem.
Lige to præciseringer: ‘alternativ-prisen’ bærer ganske rigtig en vag titel, men det er en af de priser der har den fineste baggage, idet den belønner vækstlaget. Den hed engang fanzine-prisen, men da fanzines i disse digitale trykketider er blevet et vidt begreb, er den blevet omdøbt.
‘Bedste serie’ er en klar leflekategori, der blev indført fordi en række af de storsælgende forlag følte sig forbigået i nomineringerne efter Trondheims reform. Det er en art ‘bedste mainstream’-pris (lidt à la den visse stemmer har plæderet for i fh. t. Ping-prisen) og man kan med rette stille sig spørgsmålet om, hvorvidt forlag der allerede sælger til et stort publikum har specielt brug for sådan en ghettoanerkendelse, men et synes de jo tydeligvis selv. Den går i øvrigt ikke til hele serien, men til et album i serien, der er udkommet det år. Navnet er misvisende.
> Hvorfor går den så i år til et nummeret bind af en serie?
Hva’ satan, det gør den da også! Jeg mente bestemt at den blev givet til serien som helhed, men det kan være ændret, eller jeg husker helt galt. My bad! (Det er nu ikke rigtigt hvad Matthias skriver, at prisen blev indført som reaktion på Trondheims pris-reform – serie-prisen blev indført i 2004, Trondheims reform i 2007.)
> Man kunne så spørge: Hvorfor bedste ungdomsserie, men ikke bedste børneserie?
Godt spørgsmål. Indtil for nogle få år siden var den kategori delt i to: jeunesse 7-8 ans og jeunesse 9-12 ans. Var det bedre?
> (For ud fra din logik er børneserier og serier, der henvender sig til alle aldre, vel heller ikke det samme …)
Det er altså ikke mig, der definerer de her kategorier. Du spurgte, og jeg svarede ud fra hvad festivalen skriver.
> Okay, din definition af et fanzine er nok lidt anderledes end min
Igen, det er ikke min definition, det er festivalen, der insisterer på at kalder det fanzines. I øvrigt er den pris næsten altid gået til antologier. Vinderne har ofte været både omfangsrige og i farver, også dengang prisen slet og ret hed fanzine-prisen.
> Nå. Sådan har jeg ellers hørt den udechifrerbare “regards sur le monde”-pris beskrevet …
Som Steffen formulerede det for nogle indlæg siden: bedste tegneserie som beskæftiger sig med ‘verden’. Kategorien er underligt diffus, men der er intet krav til ophavsland. Der er indtil videre franske, amerikanske og japanske vindere i den kategori. Man ku’ jo læse pressematerialet…
> Hvis det er nødvendigt for at forstå priserne, så understreger det bare min pointe om, at de “kommunikerer” rigtig dårligt: De er jo ikke til for pressefolk, men for hr. og fru Frankrig, der kan bruge dem til at navigere i den lokale FNAC efter.
Tjah, de her til dels underlige navne har efterhånden været der nogle år, så det går vel med kommunikationen. Det er vel ikke anderledes end når pressen lige skal minde folk om at den gyldne palme er prisen for bedste film. Hvis navnene virkelig er alment desorienterende, ville festivalen nok have fået en masse tilbagemeldinger om det og skyndt sig at finde på nogle bedre navne? Jeg synes det ville være smart hvis man undlod at omdøbe priserne i tide og utide, men det er vist moderne med det der rebranding…
Apropos rebranding – egentlig er det pudsigt at Trondheim rutinemæssigt bliver rost for at have ryddet op i priserne, for inden han kom til havde priserne de samme navne i mange år i træk – og det nogle ganske umisforståelige nogen. Det er faktisk ham, der har startet det her navnehalløj ved at kalde bedste debut prix révélation i stedet for meilleur premier album.
Hvad angår det højere abstraktionsniveau: For så vidt enig. Flere af kategorierne er subjektive. Men er det dårligt? Jeg synes et eller andet sted det er fedt at man f.eks. giver en pris til en formmæssigt eksperimenterende serie. Hvad angår overlappet mellem kategorier, kan det jo forekomme i selv helt knastørt definerede kategorier. Man kunne sagtens undvære nogle af kategorierne, men man skal ikke regne med at festivalen vil så meget som overveje at droppe sponsorpriserne. Den har i den grad brug for pengene.
Men Poul, før Trondhein kom til var det jo meget mere som de anakronistiske Eisner-priser du bliver ved med at disse: ‘bedste manuskript’, ‘bedste tegninger’, ‘bedste dialog’, osv.
Mht. serieprisen blev den genindført på grund af protester fra branchen i 2007 (mener jeg det var), og det var fordi de ikke følte sig tilgodeset. Jeg kan se om jeg kan finde historien online…
Det er da også rigtigt – serieprisen blev ikke uddelt i 2007. Men prisen er altså ældre end det.
Det lidt dumme ved Eisner-priserne er jo ikke topkategorierne som bedste serie, bedste tegninger osv, men alle de der talrige tekniske detailkategorier. Det bliver uvægerligt en branchepris for fagfolk.
Jo, men det er stadig lidt forgæves i dag at uddele priser til tegneserier efter den samlebåndsmodel, der dominerede branchen dengang Eisner- og Angoulême-priserne først blev til. Det forekommer kunstigt og anakronistisk — og netop insidernørdet — at opdele tegneserier i ‘tegninger’, ‘manuskript,’ ‘dialog,’ ‘tuschning,’ mv. No?
Jo, enig. Fint at Trondheim droppede kategorierne for bedste tegning og bedste manus (værre var det trods alt ikke da han kom til i 2006).
Jeg synes svagheden ved Trondheims prisreform, hvor man udnævnte årets 6 essentiels, var at en hel håndfuld forskellige serier under samme betegnelse bliver lidt vagt, rent markedsføringsmæssigt. Kategorier er på godt og ondt nemme at kommunikere ud til medier og publikum.
Jeg synes jo at Angouleme altid er leveringsdygtige i at nominere en masse gode “BDs” som jeg ellers ikke havde fået købt eller læst.
I år har jeg taget Fables Nautiques, TMLP, aäma og Polina til mig. (Måske ikke SÅ meget Polina – men jeg har da købt den).
Sidste år var jeg ret vild med Omni visibles, Quai D’Orsey og Cadavre Exquis. Sidstnævnte lærte mig om Pénélope Bagieu, der er udemærket til at fiske fede tegneserier frem – http://www.madmoizelle.tv/v3/category/chroniques-bd – og det bekendtskab har kostet mig en del på http://www.fnac.fr .
Så pyt med at kategorierne er tossede og juryen udpeget efter idiotiske principper. De nominerede er fede tegneserier og altid et fantastisk sted at finde inspiration…
Loisel, Mezieres & co er ikke alene.
Lewis Trondheims “åbne brev” til festivalen (oversat til engelsk af serieskaber Sarah Glidden)