Hos Nummer 9s norske pendant Empirix har de også set lyset! Femi-nichen diskuterer denne gang sin nye norske kollega, Elise Dybvigs, første blogindlæg om feminismens forhold til tegneserier – og om det virkelig er så anstrengt.
Feminismen din trenger tegneserier!
”Hva har feminismen imot tegneserier?” spurgte Nummer 9s norske kolleger på tegneseriemagasinet Empirix.no for et par uger siden, da de bragte et blogindlæg af Femi-nichens norske pendant, Elise Dybvig. Spørgsmålet er ikke Dybvigs eget, viser det sig. Hun forsøger snarere at undersøge, hvorfor hun primært tænker på ord, når hun tænker på feminisme, og ikke billeder. Og dog. For billeder er der masser af, viser det sig i blogindlægget, der både kommer omkring Wimmen’s Comix fra 70’erne, satire-striber fra magasinet Punch, skandinaviske feministiske tegnere og fremkomsten af feministiske striber på sociale medier. Tegneserien er helt nødvendig for feminismen, mener Dybvig:
”Den feministiske tegneserien gjør det politiske personlig. Karakteren Pudge Girl Blimp [et klassisk eksempel fra en forløber til Wimmen’s Comix, red.] trenger kvinnebevegelsen for å frigjøre seg fra samfunnets stereotypiske ideer om sex, men kvinnebevegelsen trenger også henne for å demonstrere den vanskelige veien fra teori til praksis.”
Tegneserier kan, som Dybvig ser det, fungere som en slags manualer for, hvordan man lever et feministisk liv. Men vi har ikke altid været gode til at bruge dem, og det hænger sammen med det, man kan kalde ”tegneseriens legitimitetsproblem”. Det peger tilbage på et mediebillede, hvor tegneserien anses for kun at være ’for sjov’ eller ’for børn’. Dybvig skriver, at ”Bildet var patriarkatets våpen” – det er nemmere at tegne en sur og skinger feminist, der kun går op i at hade mænd og hytte sit eget skind, end det er at tegne en verden, hvor diskrimination og strukturel undertrykkelse er fortid. Selvom Dybvig giver en del eksempler på tegneserier, der tjener et feministisk formål, slutter hun stadig af med opsangen til feminister om at tage tegneserien til sig.
Liv Strömquists Kundskabens frugt er måske Femi-nichens favoriteksempel på en feministisk tegneserie fra Skandinavien.
Ikke bare ord
Og jeg er da helt enig. Men jeg synes også, at kritikken bliver en smule upræcis. Karakteristikken af feminisme, der er underlagt ordets tyranni, kan jeg sådan set godt genkende fra nogle af de akademiske kredse, jeg bevæger mig i. Her filosoferes og diskuteres der, man udgiver lange essays og bøger. Det tjener et formål, jeg bestemt ikke vil underkende. Men den aktivistiske feminisme, som jeg også er i berøring med, og som bliver praktiseret og delt og diskuteret, den er der bestemt billeder på! I mit mediebillede taler en mængde stemmer ind i et produktivt og (stort set) uproblematisk krydsfelt af tegneserier og feminisme. Medgivet, jeg kommer på flest svenske navne, når jeg tænker på feministiske tegneserieskabere og -projekter i Skandinavien, men der er også danske, norske og finske eksempler, for slet ikke at tale om det væld af eksempler, der findes uden for vores nordiske enklave.
Canadiske Sophie Labelle laver transfeministisk webcomics under titlen Assigned Male.
Tænk på Liv Strömquist og hendes geniale Kundskabens Frugt, på webcomics som canadiske Sophie Labelles Assigned Male, på Signe Parkins, hvis seneste udgivelse Tusindfryd behandler kvindekroppe og seksualitet på en måde, jeg i hvert fald forstår som feministisk (og fabelagtigt!). Tænk på amerikanske serier som Lumberjanes og Bitch Planet og Paper Girls (ja, jeg synes den er feministisk, mere herom en anden gang…). Tænk på avisstriber, for eksempel Maren Uthaugs Ting jeg gjorde, der engang imellem sniger sig til at være bund-solidarisk med kampen mod patriarkatet. Til sidste års Copenhagen Comics interviewede jeg to meget forskellige tegnere, Sophie Goldstein og Gina Wynbrandt, der laver vidt forskellige tegneserier – begge feministiske, på hver sin måde.
Danske Signe Parkins er ikke nødvendigvis så eksplicit i sin feminisme, men hendes geniale Tusindfryd rummer en masse udfordringer af samfundets syn på kvindekroppe og seksualitet.
Jeg har selvfølgelig også, ikke mindst i mit virke som tegneserieforsker, stødt på folk, der lider af den vrangforestilling, at tegneserier ikke kan være seriøse, eller at feminisme absolut skal være det. Men når jeg tænker på feminisme, hvad jeg gør tit, dukker der et væld af tegneserier, striber og andre billeder op i mit hoved, sammen med alle ordene, hashtag’ene og parolerne.
Problematisk polemik
Vi har vænnet os til, at fronterne bliver trukket hårdt op, så snart ordet ’feminisme’ bliver nævnt. Man er for eller imod. På sin vis giver det god mening, for feminisme – i hvert fald min feminisme – er en kamp. Men det er ikke en kamp mod tegneserier, eller mod tegneseriefans, eller mod tegneseriekultur. Det er en kamp, der har så rigeligt med hårdt optrukne linjer i forvejen, uden at man behøver sætte ’tegneserien’ eller et andet kulturprodukt op som endnu et fjendebillede.
Maren Uthaug er ude med riven efter stort set alle i Ting jeg gjorde – og nogle gange også patriarkatet…
Elise Dybvigs virkelig fine debut-indlæg på Empirix er ikke problemet her. Som de fleste klummeskribenter skriver jeg primært om mig selv, og denne tekst er ingen undtagelse. Men både jeg og Dybvig indgår i et mediebillede, hvor man kæmper om folks opmærksomhed. Så bliver fronterne trukket lidt skarpere op end de egentlig behøvede. Jeg kommer ikke til at holde op med at behandle tegneserier med feministiske briller på. Men jeg kan blive endnu bedre til at insistere på nuancerne.
Måske er det problem, der nager mig ved Dybvigs ellers rigtigt glimrende tekst, at feminisme bliver sat i bestemt form – feminismen, der er og gør én ting. Måske er det slet ikke Dybvigs eget valg, men en redaktør, der har ønsket sig en skarpere skåret tekst? Jeg er sikkert også slem til at gøre det selv, fordi det gør argumenterne mere simple, men min feminisme er ikke alles feminisme. At sætte et begreb i bestemt form er en effektiv måde at skrive på, men en skidt måde at forstå verden på. Feminisme er mange ting, ligesom tegneserier er det.
Del på
