“Jeg er så stolt over, at jeg kastede mig ud i det her sindssyge projekt”.
Sofie Louise Dam er en del af det første kuld afgangselever fra den 4-årige tegneserieskaber-uddannelse Grafisk Fortælling, og i hendes afgangsprojekt “Fortress” er hun taget til det tidligere Dansk Vestindien for at lavet en journalistisk tegneserie om Danmarks mørke fortid som slavenation. Det har været en grænseoverskridende oplevelse for hende.
Vi har talt med Sofie om “Fortress” og hendes tid på Grafisk Fortælling.
I “Fortress” tager du udgangspunkt i et mørkt kapitel i Danmarkshistorien. Fortæl!
I 1917 solgte Danmark de Vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars i guld. Øerne blev omdøbt til Jomfruøerne og den danske koloniale æra forsvandt ud af vores kollektive hukommelse. 100 år senere rejser jeg til Jomfruøerne for at møde Khury, en aktivist fra Boston, hvis slavegjorte forfædre tilhørte den danske familie Petersen.
Færdiggør sætningen: “Du er nødt til at læse den her tegneserie hvis…”
…du vil se mit første fumlende forsøg på at kanalisere min kærlighed for fortællende podcast ind i en indie-tegneserie!
Hvilket aspekt af projektet er du mest stolt over?
Den journalistiske tilgang. Jeg er så stolt over, at jeg kastede mig ud i det her sindssyge projekt, hvor jeg både laver feltstudier, rejser rundt i verden og interviewer fremmede på gaden, til trods for at jeg er en introvert og genert person – også selv om det snare skyldes ungdommeligt overmod og storhedsvanvid, end et bevidst ønske om at udfordre mig selv.
Hvis du kunne rejse tilbage i tiden til da du startede projektet og give dig selv et godt råd, hvad skulle det så være?
At lave et projekt der af natur er både politisk og racemæssigt følsomt har fra starten af gjort mig meget opmærksom på de faldgruber der kunne være – i en sådan grad, at det ofte har paralyseret mig! Jeg ville råde mig selv til at bekymre mig mindre og handle mere og at tage de slag der kommer fordi jeg er ærlig omkring hvem jeg er, med glæde.
Hvad fik dig til at søge ind på Grafisk Fortælling i Viborg?
Jeg havde aldrig seriøst overvejet, at tegneserier var noget man kunne specialisere sig i. Men som ung teenager legede jeg med tanken om at blive billedkunstner og opdagede så, at jeg ikke behøvede at tage på kunstmuseum for at se de smukkeste billeder – dem kunne jeg finde i bøger på Fantasks hylder, og så til en pris jeg kunne betale. Man får så meget fantastisk kunst i tegneserier, og jeg kan godt lide den på én gang personlige og kommercielle form.
Har dit udsyn på tegneserier som medie ændret sig undervejs i uddannelsen?
Før uddannelsen har jeg aldrig rigtig haft de store idéer om, hvad tegneserier var, og hvad jeg skulle med det, så det der har åbenbaret sig, er en sikkerhed om, at det er det jeg vil – også fordi mediet er blevet åbnet op, fra blot at betyde tegneserier, til at omfatte mange andre former for grafisk fortælling. Jeg havde længe en ret vag idé om, at jeg skulle lave personlige tegneserier eller illustration, men fordi uddannelsen har et kommercielt fokus, kan jeg nu se mig selv i mange andre roller – som fx konceptudvikler, manuskriptforfatter eller visuel facilitator.
Hvis du skulle pege på nogle af de vigtigste ting du har lært – hvad ville det så være?
Først og fremmest har jeg lært at håndtere den kreative proces. Det at skabe tegninger og historier var i lang tid for mig forbundet med meget stress, tvivl og angst, for at det ikke skal være løgn. Nu har jeg en proces og nogle arbejdsmetoder, jeg kan bruge, om det så er et personligt eller kommercielt produkt jeg arbejder mod. Og selvom processen altid er en rutsjebane – det skal den være, for det betyder, at projektet er vigtigt for mig – synes jeg nu, at det er overvejende sjovt og spændende frem for angstprovokerende.
Skitse fra Fortress
Og hvis du skulle pege på noget som du savner i din uddannelse?
Man kan godt mærke at The Animation Workshop oprindelig er en filmskole, hvor udviklingen inden for animation den sidste lange tid har været at digitalisere og bruge computergrafik og 3D-teknikker. Tegneserier springer mere ud af en tradition for illustration, og selvom der er rig mulighed for at arbejde analogt, har jeg savnet lidt mere fokus på illustrations-, trykke-, og printteknikker, som jeg tror, man har på andre skoler rundt om i verden. Man kunne godt lade sig inspirere af fx Center for Cartoon Studies’ struktur med, at hvert semester afsluttes med en egentlig produktion af minicomics, der kræver indføring i fx både print og indbindingsteknikker.
Hvilke tanker gør du dig om tegneseriemediets fremtid og din rolle indenfor tegneserier?
Lige nu er jeg ret spændt på at udforske tegneseriens brugsmuligheder inden for uddannelse, og gøre selve dens skabelsesproces mere innovativ. Jeg synes, det er spændende, når tegneserier bliver socialt relevante, som for eksempel Piskets trilogi, og det projekt han, Horneman og Stjernfelt har for, hvor de baserer en antologi på et ophold med asylansøgere. Jeg har opdaget, at jeg kan imødekomme den drøm, jeg har om at arbejde med mere akademiske fag ved at bruge tegneserien til at formidle og ikke mindst lære.
En af de bedste oplevelser jeg har haft med tegneserier har været med Liv Strömquists bøger Prins Charles Känsla og Kundskabens Frugt, der i en lettilgængelig form har givet mig et nyt sprog til at opfatte verden og min plads i den. Jeg drømmer om at gøre noget lignende for andre, altså bidrage til den offentlige bevidsthed om emner, der ellers kan være svære at nærme sig.
Hvad kan den danske tegneseriebranche lære af nye serieskabere som dig?
Jeg vil være varsom med at tale om en branche, som jeg kun har taget spæde skridt ind i – men mit indtryk er at der sker en hel del lige nu i forhold til at udforske mediets brug og proces. Jeg synes miljøet har bakket sindssygt godt op om, at vi nu kommer 18 mennesker ud og skal finde vores plads. Jeg håber, der vil være mulighed for spændende samarbejder, hvor tegneserier ellers tit kan være en solo-ting, men det er også mit indtryk, at der er plads til det.
Hvad skal du så nu?
Lige nu ser det ud som om, at mine øjeblikkelige drømme kommer til at gå i opfyldelse: at arbejde med forfattere, at tegne tegneserier. Jeg er ved at tegne en billedbog og har et par andre tegneserieprojekter på vej. Jeg håber også på at kunne arbejde videre med emnet fra min bachelor-tegneserie på den ene eller anden måde.
Interview af Thomas Berger og Erik Barkman. Bearbejdet af Kristian Bang Larsen. Dele af interviewet har tidligere være tryk i Dansk Tegneserieråds Hvidbog for 2016.
Del på
