En pakke cigaretter
I’m an alligator,
I’m a mama-papa coming for you
De ældre læsere vil nikke genkendende til disse klassiske sætninger. Til de uoplyste yngre kan jeg opklare, at det er fra David Bowies sang fra 1972, Moonage Daydream. Ordene er fremkommet ved den cut-up teknik, som Bowie brugte i mange år. Cut-up er ganske enkelt en teknik, hvor man klipper ord eller passager i en tekst ud og sætter dem sammen igen i en anden rækkefølge. Derved kan de forskellige tekstelementer indgå i nye sammensætninger og opnå en ny betydning.
Den selvsamme teknik har Johanne Helga Heiberg anvendt til sin lille tegneserie, En pakke cigaretter, der er blevet til ved at klippe og klistre i tekst fra Tove Ditlevsens Vilhelms værelse.
Johanne Helga Heiberg debuterede i 2015 med Dear Frida, en 156 sideres grafisk roman med cut-up tekster, der var baseret på Frida Kahlos breve i Frida by Frida. Den er én stor kærlighedserklæring fra Heiberg til Frida. Brevene er i starten formet som fanpost, hvor Johanne Helga blot vil være ven med Frida, og det varer lidt før hun svarer, men herefter udvikler det sig. Den er god, men denne anmelder kan bedre lide den mere kontante form som En pakke cigaretter har, og så kan jeg bedre lide tegningerne, der her er udformet i tusch, masser af sort tusch i forskellige laveringer påført med pensel, der giver den et mere dystert udtryk.
I En pakke cigaretter har Johanne Helga Heiberg en samtale med Tove Ditlevsen, forfatteren stiller spørgsmål og Tove Ditlevsen svarer. Den store forfatters liv var i de senere år præget af misbrug, både piller og alkohol. Dertil kom psykiske problemer, hun var flere gange indlagt, og i 1976 begik Tove Ditlevsen selvmord som 58-årig. Har man forbilleder inden for kunsten, er det ofte mennesker, der er passionerede, de er flittige og lever og ånder for kunsten. Hvordan kan sådan et menneske vælge at tage sit liv i stedet for at fortsætte sin kunstneriske levebane til glæde for andre? Det er spørgsmålet, som danner omdrejningspunkt for En pakke cigaretter. Johanne Helga Heiberg forsøger at finde svar, og det er der blevet en rigtig fin historie ud af. Men den er kort. Alt for hurtigt overstået. 12 sider er for lidt. Den virker lidt som en overture, som en forsmag på noget endnu større og bedre. Jeg ville ønske en længere historie som med Dear Frida eller måske flere små historier, der tilsammen kunne danne en helhed.
David Bowie endte med at have et program på sin computer, hvor han kunne taste sætninger ind og så spyttede den nye sammensætninger ud. Om Johanne Helga Heiberg også ender med det, må tiden vise, men hun har i hvert fald vist at cut-up teknikken i hendes hænder og tilsat tegneserie kan give et spændende nyt udtryk.
