Kiki fra Montparnasse er franske Catel Muller og José-Louis Bocquets ambitiøse og voluminøse biografi om 1920’ernes måske største muse i Paris’ boheme-miljø. Men bogen er også et spændende bud på en multibiografi om en hel kunstnergeneration.
Paris var i årene efter 1. verdenskrig samlingspunkt for en stjerneparade af det tyvende århundredes allerstørste skikkelser og fornyere indenfor kunst og litteratur. Få epoker er så sagnomspundne som netop denne, hvor kunstnere og intellektuelle udfordrede tidens moral- såvel som kunstbegreb. Her mødtes Hemingway og Picasso. Her blev surrealismen til. Og her blev provinspigen Alice Ernestine Prin til modellen og musen Kiki.
Forfatteren José-Louis Bocquet og tegneren Catel Muller fortæller historien om pigen, der kom fra trange kår i det østlige Frankrig og som 14-årig flyttede til Paris, hvor hun hurtigt kom til at stå nøgenmodel for forskellige malere. I løbet af få år blev hun den måske mest feterede skikkelse blandt kunstnerne i bydelen Montparnasse. Hun kendte alt og alle, var venner med de fleste – og gik i seng med endnu flere.
I Kiki fra Montparnasse følger vi hovedpersonen fra fødslen i 1901 gennem årene i Paris og til hendes død i 1953. Kiki opnår stor succes som cabaretsangerinde og model. Især hos en enkelt fotograf. Hun indleder et langt og kompliceret forhold til den amerikanske surrealist Man Ray, der i 1924 bruger Kiki som model til et af sine allermeste berømte billeder, Le Violon d’Ingres, der også er blevet til forsidemotiv i Kiki fra Montparnasse. Sammen med Man Ray kommer Kiki for alvor ind i inderkredsen af dadaister og surrealister, hvor hun også selv begynder at male og høster anerkendelse fra alle sider.
Men på trods af succes og stor popularitet er Kikis udsvævende liv i store perioder en konstant kamp mod fattigdom og sult – for kunstens skyld. Eller rettere for kokainens og champagnens skyld. For hun ender som en tyk, fordrukken og forhutlet sut, der har overlevet de fleste af sine gamle kunstnervenner. Men selvom hendes liv i udtalt grad var præget af stofmisbrug og adskillige fornedrelser forbliver Kiki munter, livsglad og ihærdig til det sidste.
Desværre får José-Louis Bocquet og Catel Muller ikke helt nok ud af hendes deroute. Det er som om at det hele er lidt for muntert og kriserne bliver til tider lidt for behændigt afværget af et kapitelskift og et ”to år senere”. Og det er ærgerligt, for det er i den drastiske optur – og ligeså drastiske nedtur – at en stor del af Kikis tiltrækningskraft ligger.
På den måde er Kiki fra Montparnasse en klassisk fortælling om pigen, der bevæger sig fra landet til byen, fra periferi til centrum, fra ukendt til berømthed. Og en klassisk fortælling om kunstnerdekadence, forfald og faldet fra tinderne. Men Kiki fra Montparnasse er ikke kun en biografi om Kiki. Det er også et seriøst bud på en multibiografi over hele The Lost Generation.
Kikis livshistorie fungerer som afsæt for et portræt af kunstens og litteraturens Paris i de brølende tyvere. Der er dårligt nok én af bogens 416 sider, hvor en kubistisk maler eller en avantgarde-digter ikke lige dukker op: André Breton, Jean Cocteau, Tristan Tzara, Amedeo Modigliani og Marcel Duchamp – for bare at nævne nogle få – er nogle af de af tidens kunstneriske hovedpersoner, der i Kiki fra Montparnasse må nøjes med mindre biroller.
Netop dét er med til at gøre Kiki fra Montparnasse til en interessant tegneserie. Perspektivet er nærmest vendt rundt og en af den gængse kunsthistories bipersoner, bliver i José-Louis Bocquets fortælling til hovedperson. Dette greb kombineret med Catel Mullers sikre og ukrukkede stil gør værket til en, på trods af alle indvendinger, stor fornøjelse.
Selve boghåndværket er også en fornøjelse i sig. Forlaget Fahrenheit har været generøse og udstyret den store bog med både smudsomslag og læsesnor. Det klæder i den grad en tegneserie, der selv forkæler læseren med et omfattende ekstramateriale komplet med bl.a. kronologisk og biografisk register.
Ligesom Woody Allens charmerende film Midnight in Paris, giver tegneserien lyst til besøge Paris, til at se malerierne og til at læse digtene. Man sukker: ”Gid jeg havde været der selv!” Men når det nu ikke kan lade sig gøre må man nøjes med det næstbedste – og det er slet ikke så dårligt …
Karakter: 4/5
Titel: Kiki fra Montparnasse
Forlag: Fahrenheit
Tegner: Catel Muller
Forfatter: José-Louis Bocquet (oversat af Dorthe Frei Christensen)
Form: Indbundet, 416 sider i sort/hvid
Pris: 299,50 kr. (Vejledende pris)
Udgivelsesår: 2013
ISBN: 978-87-92320-08-7
Udgivelsesland: Danmark
Del på
