Arbejdsgruppen for Litteratur har sendt Kulturministeren 30 anbefalinger til fremtidssikringen af dansk litterær kultur. Men har de tegneserierne med? Nummer 9s skribenter giver et overblik.
”Litteraturens grundlag er i krise. Vores evne til at læse og fordybe os er dalende, og de økonomiske rammer for hele branchen er pressede. Til sammen udfordrer dette udviklingen af dansk litteratur, og det er i sidste ende vores sprog og kultur, der er på spil, hvis vi ikke handler.”
Onsdag den 28. maj offentliggjorde Kulturministeriet en række anbefalinger, udarbejdet af Arbejdsgruppen for Litteratur – og der blev ikke lagt fingre imellem.
Her på Nummer 9 har vi ventet spændt på arbejdsgruppens anbefalinger, ikke mindst for at se, om tegneserierne og anden visuel litteratur fik plads i rapporten. Det gør de – og selvom ordet ”tegneserie” optræder blot 9 gange på de 65 sider, er det ikke langt bag ”skønlitteratur” (11) og suppleres af billedbøger og ”billedbåren litteratur”, der nævnes 17 gange. Og vigtigere endnu: flere af de konkrete anbefalinger angår tegneserier og anden billedlitteratur direkte.
Anbefaling 5.1 er således ”At Statens Kunstfonds Legatudvalg øger støtten til illustratorer og tegneserietegnere.”, med et forslag om 3-4 mio. kr. årligt i puljemidler, og anbefaling 5.6 lyder på ”At øremærke en andel af de statslige midler til bibliotekernes overbygning til specifikke genrer fx faglitteratur, billedbøger, tegneserier og lyrik.” I samme bunke anbefalinger nævnes også muligheden for at udvide de faglige kompetencer i Projektstøtteudvalget for Litteratur. Følgeteksten henviser bredt til ” Bedre repræsentation fra forfattere/illustratorer/oversættere inden for specifikke genrer”, og det virker rimeligt at antage, at den omfattende kritik af udvalgets manglende støtte til tegneserietegnere i 2024 ligger til grund for anbefalingen.
Rapporten undgår ikke at reproducere et par kedelige tendenser. Anbefalingerne der vedrører Projektstøtteudvalget for Litteratur mudres af et dårligt datagrundlag, hvor tegneserier tilsyneladende opgøres i kategorien ”B&U-litteratur/Graphic novels”. Af Arbejdsgruppen opdrag kan man da også se, at tegneserier fortsat anses for noget, der især er for børn: ”6. Muligheder og udfordringer for specifikke genrer, f.eks. faglitteraturen, som ikke oplever samme vækst på digitale formater, eller tegneserien, som bl.a. kan imødegå den faldende læselyst i udskolingen og hos drenge.”
Tegneserier forstås i arbejdsgruppens udgangspunkt som noget, der især kan øge læselyst blandt unge, især drenge. Det udtrykker på mange måder et gammelt syn på tegneserier som ’for børn’ og ’for (nørdede) drenge’, men understøttes faktisk også at nutidig forskning og indsatser på f.eks. biblioteker. Vi kan uanset konstatere, at det har været særligt vigtigt med stærke tegneseriestemmer i Arbejdsgruppen.
Vi må antage, at det især er Marianne Eskebæk Larsen og Signe Parkins, der har ført fanen for tegneserier og anden visuel litteratur, herunder illustrerede børnebøger. Parkins blev en del af arbejdsgruppen i forbindelse med tegner-oprøret ’Finansvreden’ i foråret 2024, hvor hun blandt andet gjorde kulturministeren opmærksom på fraværet af tegneserieskabere, illustratorer og børnelitterære forfattere i gruppens oprindelige sammensætning.
Arbejdsgruppens diagnose er da heller ikke ulig den, Parkins og mange andre fremførte: ”Den gode nyhed er, at talentmassen og infrastrukturen er der […] Den dårlige nyhed er, at mange forfatteres arbejdsvilkår, trivsel og økonomi er truet, og at vores infrastruktur bygger på et skrøbeligt fundament, der er alt for afhængigt af uundværlige ildsjæle og frivilligt eller lavt betalt arbejde.” Det er et sørgeligt genkendeligt billede, ikke mindst i tegneseriebranchen.
Og nu kommer der altså løsninger – eller i hvert fald løsningsforslag – på bordet. I korte træk går det ud på at øge støtten via Statens Kunstfond, fjerne bogmomsen og øge det offentlige indkøb af litteratur til folke- og skolebiblioteker. Men hvor skal det bære hen herfra? Vi har spurgt en række af Nummer 9s skribenter, hvad de mener om Arbejdsgruppens anbefalinger og deres betydning for tegneserie-Danmarks fremtid.
Udtalelserne er forkortet af redaktionen.
Christine Reinwald, tegneserieskaber og tidligere dansklærer:
– Som en af dem der var med i opråbet om tegneres vilkår, er det rigtig rart at se, at de pointer vi bragte frem dengang – heriblandt at indkøb til biblioteker, digitale udgivelser, bemandede skolebiblioteker og kunststøtten – alt sammen er faktorer som udvalget peger på skal justeres for at sikre litteraturen i Danmark.
– Det er fantastisk at se, at udvalget ønsker at støtten fra Statens Kunstfond til især illustratorer og tegneserieskabere skal øges. Men bekymrende at der blot foreslås at der tilføres flere penge til udvalget for litteratur. Da man ikke skal markere om man er illustrator eller tegneserieskaber ved ansøgning, er der pt ingen optælling af, hvor mange procent af litteraturudvalgets puljemidler der går til illustratorer og tegneserieskabere.
– Til gengæld er det et fint kompromisforslag at der foreslås, at udvalget for litteratur får sikret at der er mindst en i udvalget med indsigt og ekspertise i relevante genrer (faglitteratur, illustration/oversættelser). Det ærgrer mig dog, at illustratorer og tegneserieskabere skæres over en kam her, da arbejdet med at lave en tegneserie er langt større og mere tidskrævende end at illustrere en billedbog. Derfor havde jeg håbet på at se et forslag om at der altid bør være en tegneseriefagligt indsigtfuld person i udvalget/som udvalget har til rådighed som ekstern ekspert.
– Det er også opløftende at der foreslås en illustratoruddannelse, da sådan en mangler, og TAW på ingen måde kan opfylde behovet for uddannelse og efteruddannelse for billedskabende tegneserieskabere. Dog ærgrer det mig at sidstnævnte (efteruddannelse) ikke er berørt som emne. Men til gengæld er det vidunderligt at der foreslås uddannelse i entreprenørskab og forfatterøkonomi.
Foto: Copenhagen Comics / Marianne Bøgh
Simon Petersen, tegneserieskaber og lærer:
– Jeg er meget enig i arbejdsgruppens anbefalinger. Store ændringer og forbedringer er nødvendige, særligt når vi nu står i en situation hvor selve det at skrive, læse og fortolke er udfordret af AI.
– Det er trist at læse om den manglende læselyst hos danske børn og unge. Skolebibliotekerne har en del af ansvaret for at løfte opgaven, ja. Men indkøbes der de rette materialer for at stimulere denne manglende læselyst?
– Det er selvfølgelig vigtigt at der er ”et øget fokus på og viden om aktuel børne- og ungdomslitteratur, læsevaner, læsestrategier og fordybelse.” (s.23) Det anbefales at skolebibliotekernes bogsamlinger får finansieret store og løbende opdateringer. Men ud fra hvilke kriterier? Det savner jeg svar på.
– Rapporten har stor vægt på skolebibliotekernes ansvar. Men hvad med forældrene? Frankrig bruger en model som kan kaldes ’kulturchecks’. Borgere modtager hæfter fra staten med blanketter, som anvendes til at få rabat på fx privat bogindkøb i stats- godkendte butikker. Denne mulighed kunne overvejes til at stimulere privat bogsalg.
Malene Hald, bogtilrettelægger af børnebøger og tegneserier, samt næstforperson i Dansk Tegneserieråd:
– Børn har sjældent en stemme i den offentlige debat, så det bør hyldes, at rapporten slår en tyk streg under, at danske børn ikke har lige muligheder for at møde bøger i hverdagen og kommer med forslag som at (gen)oprette skolebibliotekerne, give alle børn et minimumsantal udlån på eReolen og sikre, at alle børn møder en professionel forfatter eller illustrator i deres skoletid. Rapporten slår samtidig fast, at billedlitteraturen trækker et læs for børns læsning den bør have støtte til – og at billedlitteraturens vilkår hænger nøje sammen med vilkårene for billedlitteraturens skabere.
– Forslag som øget indkøb af bøger til skolebibliotekerne, fair honorering, gennemsigtighed i kontrakter om streaming og mærkning af AI rammer alle producenter af bøger, mens andre forslag – som styrkede kompetencer i billedbåren litteratur på pædagoguddannelsen, øget støtte til billedskabere fra Statens Kunstfond (som fast bør have legatmedlemmer med visuelle kompetencer – en mangel vi intenst har kritiseret her på Nummer 9), og ikke mindst oprettelsen af en reel illustratoruddannelse – er rettet specifikt mod visuelle skabere.
– Hvis jeg skal helt op på den høje klinge – og det skal man jo nogle gange – så er dette den første officielle rapport om bogbranchens vilkår, hvor børnebøger og billedlitteratur har hovedrollen, frem for at gemme sig i en indskudt sætning i rapporter, der fokuserer mest på voksnes læsning og rene tekstbøger. Det er rigtigt set af udvalget, at fremtiden tilhører næste generation – og billedlitteraturen.
Foto: Copenhagen Comics/Marianne Bøgh
Nico Holmeå Ravn, tegneserieskaber og medindehaver af Snackbag Studios:
– Der er mange gode tilvalg i hele rapporten, bl.a. at lære pædagoger om billedfortællinger. Herhjemme læser vi tegneserier med vores halvandetårige og det er en god måde for hende at lære om komplekse følelser på. Det vil være godt, hvis pædagoger kunne bruge det til hverdag og det kunne være med til at skabe en god læsekultur.
– Det er godt af udvalget at adressere det og fortælle, at hvis vi i Danmark vil have en levende billedlitteratur, så skal den støttes fra statens og kunstudvalgets side. Som skaber er jeg gået på kompromis med min fremtid: jeg kommer ikke til at have en pensionopsparing, der er noget værd; jeg kommer sandsynligvis aldrig til at eje et hus; jeg har sjældent penge til andet end livets nødvendigheder; jeg har svært ved at gå på dagpenge, fordi jeg ikke tjener nok. Jeg vil mit erhverv nok til at tage den chance og ikke have den sikkerhed. Men det ville også være løgn at sige, at dén mangel ikke tærer på min energi. Mere økonomisk sikkerhed ville give mig ro til at lave flere dybe, vigtige værker.
– Det undrer mig, at der siden 2018 er sket en fordobling af ansøgere til Kunstfonden, men der er ikke blevet afsat flere penge til at imødegå det større behov. Det vil være en god idé for Kunstfonden at have et bredt felt af skabere i deres udvalg, så der er nogen med forstand på de underrepræsenterede felter.
– Jeg har personligt selv meldt mig til Open Call for Projektstøtteudvalget for Litteratur, så der ER en mulighed for at have en tegner med. Vi skabere skal også melde os på banen, hvis vi ønsker forandring.
Martin Rovang Jensen, kulturformidler ved Næstved Bibliotek:
– Som kulturformidler på et folkebibliotek tilslutter jeg mig i første omgang udvalgets påstand om, at digitaliseringen i de her år ændrer vores læsevaner på en måde, der udfordrer den mere komplekse, tunge litteratur. Det tror jeg mange af os på bibliotekerne fornemmer i det daglige, hvor både børn, unge og voksne i stigende grad lader til at gå specifikt efter at låne udgivelser, de ser som overskuelige og lettilgængelige. Måske netop pga. digitaliseringens konsekvenser for vores læsevaner og deraf afledte ønsker til den litteratur vi kaster os over?
– Jeg synes også, det er spændende at tænke over det potentiale, der måtte være for tegneserierne som e-bøger på eReolen og eReolen GO. Rapporten hinter selv lidt til dette ved at fremhæve et flot udlån på eReolen af 21 nye tegneserietitler i 2022. Men når der ikke er mere viden om, hvilke titler der var tale om eller hvor massivt de blev lanceret på tjenesten dengang, vil jeg være varsom med at tillægge dette så stor vægt.
– Tværtimod oplever jeg i det daglige ikke særligt stor efterspørgsel på tegneserier som e-bøger.I Næstved har vi f.eks. i flere år forgæves forsøgt at engagere vores lånere i tjenesten Comics Plus som indgår i vores digitale tilbud. Det er en rigtig god tjeneste, der giver adgang til tusindvis af engelsksprogede tegneserier, også fra store, velrenommerede forlag som f.eks. Image og Dark Horse. Selvom vi flittigt reklamerer for det, bliver det brugt forsvindende lidt. Mit indtryk er at langt de fleste lånere stadig klart foretrækker deres tegneserielån som fysiske materialer.
– Derfor tænker jeg at tegneserier klart er blandt de materialetyper, det især giver mening for bibliotekerne at satse endnu mere på med hensyn til indkøb. Om det skal ske som en form for tvungen øremærkning af det enkelte biblioteks midler, som udvalget selv foreslår er jeg mere tvivlende over for. Så hælder jeg nok mere til at landets centralbiblioteker pålægges en specifik opgave med løbende at inspirere og videreuddanne folkebibliotekernes litteraturformidlere- og indkøbere til at satse stadigt mere på tegneserier. Herefter kunne de så selv lægge formidlings- og indkøbsniveauet alt efter den lokale efterspørgsel og lånemønstre.
