Mangalaksen graver dybt i mangahistorien for at give dig de første titler, der revolutionerede mangaindustrien og inspirerede de værker vi læser i dag!
Som i resten af tegneserieuniverset, findes der utallige genrer og undergenrer af manga. Nogle af de mest populære genrer indenfor manga er f.eks. Magical Girl, Mecha og sportsmanga, og er helt centrale i japanske tegneserier. Men hvordan opstod disse genrer? Vi går på opdagelse i mangahistorien for at finde den allerførste serie i fem af de mest betydende manga-genrer.
FØRSTE MECHA: NUCLEAR POWER ANDROID
Mecha er en genre i sci-fi-kategorien. Mecha er robot-manga og ordet stammer fra mechanics, da det altså handler om maskiner. I mecha er det som oftest en ung dreng eller mand, der bliver sat til at styre en stor, menneskelig robot, via et kontrolrum inde i selve robotten, så robotten fungerer som en slags tank. Det er som oftest krigsfortællinger, hvad enten de kæmper mod andre robotter, aliens eller flyvemaskiner.
De første mecha-fortællinger opstod lige efter 2. Verdenskrig, hvor plottet gik ud på, at de store robotter skulle forsvare Japan i krigen, dog blev der allerede i 1940 udgivet mangaen デンキダコ Denki Dako (Elektrisk blæksprutte) om en robot-blæksprutte med styrrum. Først i 1948 kom der en manga, hvor protagonisten skal styre en robot i menneskelig skikkelse, som vi kender dem fra Mobilesuit Gundam eller Neon Genesis Evangelion, så i denne liste har jeg altså valgt at betegne denne manga som den første rigtige mecha, da det er den, der har startet hele franchisen. Denne manga hed Nuclear Power Android (原子力人造人間) af Itiro Uno, og sammenlignet med de intimiderende kæmpemaskiner vi kender fra genren i dag, er Nuclear Power Android spektakulært nuttet i sin tegnestil.
Det har desværre vist sig at være meget svært at finde mere information om denne serie på nettet, da jeg hverken kan læse eller skrive på japansk, så de engelske kilder til min research var meget begrænsede. Til gengæld har jeg fundet nogle virkeligt fine tegninger fra serien, hvor man ser de typiske mecha-træk (Stor, stærk robot, lille styrmand indeni). Det er også interessant at denne serie var i farver, da manga jo ellers typisk er i sort-hvid.
Fire år senere, i 1952 udkom Osamu Tezuka så med Astro Boy som vi jo alle kender, og det var mangaen, der for alvor satte fut i den japanske robot-manga trend. Selvom Astro Boy ikke kunne styres indefra i et cockpit, da han selv havde følelser og intelligens, var det alligevel denne manga der virkelig revolutionerede mangaindustrien og inspirerede hundredevis af mangategnere til at kaste sig ud i mechagenren.
Den første anime, hvor protagonisten styrede en kæmperobot indefra et cockpit var Mazinger Z, skrevet af Go Nagai (skaberen af den populære Devilman) og sendt på tv i 1972. Go Nagai har lavet mange ”firsts” i manga- og animebranchen, så ham vender vi tilbage til senere.
FØRSTE MAGICAL GIRL: THE SECRETS OF AKKO-CHAN
Magical Girl eller Mahou Shoujo er en af de mest populære genrer i Shoujo-kategorien (Manga til piger). Selvom du måske ikke har læst disse mangaer, er du måske bekendt med ansigter som Sailor Moon, Cardcaptor Sakura eller Tokyo Mew Mew. Magical girl-mangaer har altid mere eller mindre det samme plot: en ganske almindelig pige i alderen 10-18 får en dag at vide (ofte af et mytisk væsen), at hun er særligt udvalgt til at beskytte jorden og bekæmpe onde ikke-jordiske kræfter, ved at transformere sig til sit magiske alterego ved brug af magiske genstande som spejle, smykker eller makeup.
Den første magical girl manga var Himitsu no Akko-chan (The Secrets of Akko-chan), skrevet og tegnet af Fujio Akatsuka og udgivet i 1962. I Himitsu no Akko-chan bliver den unge skolepige Akko-chan kontaktet af en ånd i en drøm, som giver hende et magisk spejl, der kan transformere hende om til lige den person hun vil være. I 1966 blev den første magical girl anime (ovenikøbet den første shoujo-anime generelt) vist på tv, med titlen Mahoutsukai Sari (Sally the witch).
Inspirationen til denne anime, og mange andre magical girl-fortællinger efter, kom faktisk fra den amerikanske animationsserie Bewitched, som blev sendt på japansk tv i 60’erne, og blev et kæmpe familie-hit. Mahoutsukai Sari og serierne Mahotsukai Chappy (1972) og Majokko Megu-chan (1974) populariserede termen Majokko (lille heks), og skabte således en subgenre under magical girl, hvor hovedpersonen altså er en heks.
For at vende tilbage til Go Nagai, var han den første til at lave den typiske transformationsscene i en magical girl-serie, som i dag er et af de største kendetegn ved genren. I Himitsu no Akko-chan transformerede Akko-chan sig på stedet i en kort bevægelse, men i Go Nagai’s anime Cutie Honey (1973), udløser Honey sin transformation ved at råbe en magisk sætning, og herefter igangsætte den typiske magical girl-transformation som vi også kender den i Sailor Moon, hvor hendes tøj på magisk vis forsvinder, og hun transformerer sig nøgen i luften til Cutie Honey, warrior of love!
FØRSTE HORROR: GEGEGE NO KITARO
Horror-manga slog igennem i Japan i løbet af 1950-1960’erne efter man i USA var begyndt at udgive gyser-tegneserier om kendte monstre som Frankensteins monster og Dr. Jekyll & Mr. Hyde. Men horror- og monsterfortællinger i form af tegnede motiver i Japan kan egentlig spores tilbage længe før.
Den japanske skriftrulle Gaki Zoshi (紙本著色餓鬼草紙) (The scroll of hungry ghosts), illustrerer et narrativ om sultne spøgelser gennem en længere række tegninger på denne rulle, og dermed en form for tegneserie. Gaki Zoshi stammer fra Heian-perioden i det 12. århundrede.
Udover dette, har Japan en stor tradition for folkeeventyr om uhyggelige monstre, spøgelser og overnaturlige væsener (Yokai som en fællesbetegnelse). Japan har altså altid været fascineret af det overnaturlige og gyselige, så det kan ikke komme bag på nogen, at de tog imod gys i tegneserieform med kyshånd.
I 1960 udkom Shigero Mitzukis GeGeGe no Kitaro (GeGeGe er så vidt jeg har forstået et lydord, der beskriver lyden når man skælver) om yokai-drengen Kitaro og hans eventyr og møder med andre yokai og monstre. Selvom karaktererne i denne manga er klassiske gyser-figurer, og serien havde (og har stadig i dag) kæmpe success, er det dog Kazuo Umezu de fleste betegner som ”The Godfather of Horror”.
Interessant nok udgav Kazuo Umezu sin første horror- manga i et shoujoblad, altså et blad med unge piger som målgruppe, med mangaen Benigumo i 1965. Denne manga er desværre ikke oversat til engelsk, så her var der heller ikke meget info at finde om historien, men jeg fandt nogle fotos og scanninger af mangaen på en auktionsside, hvor to bind er blevet solgt for 240.000 yen! (Det svarer til næsten 14.000 DKK!) Historien handler tilsyneladende om en ung pige og en masse edderkopper. Det er også nogle virkelig flotte tegninger, og kontrasten mellem de smukke piger tegnet i bedste 60’er shoujo-stil og de mørke skygger og behårede edderkopper giver en rigtig god gyser-effekt. Kazuo Umezus næste værk, Hebi Shoujo (slange-pige) er dog blevet udgivet på engelsk under titlen Reptilia i 2007 (originalt fra 1965), desværre med en forside som ikke er tegnet af Kazuo Umezu, i en hel anden tegnestil som slet ikke passer til indholdet i mangaen. Udover forsiden, skulle resten af tegningerne dog være de originale. Man kan finde den på Amazon her.
FØRSTE SPORTSMANGA: STAR OF THE GIANTS
Sportsmanga er endnu en populær genre, særligt indenfor shonen (manga til drenge), hvor vi i dag har mangaer som Haikyuu!, Kuroko no Basuke og Yowamushi Pedal. Den første sportsmanga blev udgivet i 1966 som et resultat af Japans entusiasme for baseball. Kyojin no Hoshi (Star of the Giants på engelsk) skrevet af Ikki Kajiwara og tegnet af Noburu Kawazaki, handlede om en dygtig baseballspiller og hans strenge, tidligere profesionelle far, og denne serie blev også den første sportsanime vist på tv (1968). Efterfølgende kom der flere sportsmangaer om baseball og tennis især, og i dag findes der både sportsmanga og anime om basketball, svømning, skøjteløb, cheerleading, karate og en hel del mere. Den første sportsmanga med en kvindelig protagonist er Yawara! Af Urasawa Naoki, som handler om en pige, der tvinges af sin bedstefar til at lave judo, selvom hun egentligt hellere vil have en kæreste.
I 1990 slog Takehiko Inoue igennem med monsterhittet Slam Dunk, og skabte en form for renæssance for sportsmanga, som nu igen er vanvittigt populært, både hos piger og drenge.
FØRSTE YAOI: THE POEM OF WIND AND TREES
Ah, endelig får vi en kvindelig mangategner på listen. Selvom det er meget tabubelagt at indrømme at man læser yaoi, kan man ikke benægte genrens popularitet. Yaoi og BL (boy’s love) bliver ofte beskrevet som en genre af kvinder, til kvinder, og er kort sagt romantisk manga med homoseksuelle mænd i hovedrollen. Keiko Takemiya udgav Kaze To Ki No Uta (The Poem of Wind and Trees) i 1976, som den første yaoi/BL-manga nogensinde. Det tog Takemiya 9 år at overbevise hendes publisher om at udgive den, da hun nægtede at censurere de seksuelle elementer i historien. I forhold til at det er den første manga af denne slags nogensinde, og altså var noget folk aldrig havde set før, har Takemiya bestemt ikke lagt låg på sig selv, og allerede på den første side i mangaen bliver man mødt med en sexscene.
Historien foregår på en kostskole i Frankrig, og handler om to 15-årige drenge der begge har mange problemer med fordomsfulde og lede folk. Mangaen indeholder ikke kun sød romance og homoerotik mellem de to unge hovedpersoner, men behandler også temaer som racisme, pædofili, voldtægt, homofobi og stofmisbrug. Takemiya har virkelig givet den hele armen, hvilket kom hende til gode da Kaze To Ki No Uta vandt Shogakukan manga-prisen for shoujo-manga i 1979. Takemiya var også den første til at udgive en historie hvor to mænd kysser, hvilket hun gjorde i 1970 i mangaen In the Sunroom.
Kunstkritikeren Midori Matsui har beskrevet Takemiya som en af de største indflydelser i skabelsen af yaoi-doujinshi subkulturen, altså fantegnet manga.
Det ville ikke være fair at snakke om BL uden at nævne Hagio Moto. Hagio Moto er blevet beskrevet som en af de mest elskede shoujo-tegnere nogensinde, og har også haft stor indflydelse i BL verdenen. Allerede i 1971 udgav hun en kort manga Juichigatsu no Gimunajiumu (The November Gymnasium), hvor to drenge havde et romantisk forhold. I 1974 lavede hun denne historie om til en længere fortælling: Thomas no Shinzo (The heart of Thomas) og i 1976 vandt hun også Shogakukan manga-prisen, dog for en science-fiction manga, der ikke havde noget at gøre med homo-romance.
♡ ♡ ♡
Jeg har personligt en stor forkærlighed til vintagemanga, retro vinylfigurer og 60’er-70’er shoujo æstetikken, så det har været en fornøjelse at finde billeder og stof til denne artikel, selvom det tog noget tid. Da det er min første artikel, synes jeg det gav mening at gå back to basics og få lidt mangahistorie på plads, så vi alle har en god grundviden. Selvom du har læst meget manga, tror jeg du har fået lidt ny viden, jeg lærte i hvert fald meget mens jeg researchede til artiklen. Jeg håber det har været spændende og lærerigt at følge med, og forhåbentligt har denne artikel givet lidt inspiration til den næste manga du skal i gang med at læse.
Er der andre genrer Mangalaksen skal gå i dybden med? Har du mere information der kan tilføjes? Skriv endelig i kommentarfeltet ♡
♡ ♡ ♡
Om Mangalaksen:
Vi er to søskende, Ida & Klara, der i mange år har svømmet rundt i det uendelige univers af japansk tegneseriekunst. Vores mission er at guide dig gennem den evigt udvidende mangalakse, og udforske og undersøge mangaens utællelige grene af undergenrer lige fra de store shonen-hits til de endnu ikke-udforskede planeter af nyudklækkede mangategnere.
At modigt begive sig hen, hvor ingen mangablog før har været!