Fem danske tegneserieskabere skal lave tegneserier over udledsagede flygtningebørns oplevelser.
Vi modtager stadig mange uledsagede børn og unge som flygtninge i Danmark, hvis historier kan være svære at forstå for de af os, der aldrig har oplevet krig eller været tvunget på flugt. En ny tegneserieantologi vil nu forsøge at formidle de unge asylansøgeres oplevelser, og produktionsmetoden er ganske unik:
I uge 43 skal fem tegneserieskabere bo sammen og dagligt få besøg af en gruppe unge asylansøgere, der vil fortælle tegnerne deres historie. Med tolk som sproghjælp og historiske rammer omkring sig, skal tegneserieskabernes unikke indsigt i de modige unge menneskers liv udformes til en samlet tegneserieantologi.
– Tanken om at jeg selv skulle flytte i morgen og bo et andet sted, fordi det var blevet for farligt at bo her, synes jeg overvældende. Hvad skulle jeg have med, hvor skal vi hen, hvordan er der, hvor jeg skal hen, hvem passer på mig, kan man overhovedet stole på ,hvad folk fortæller mig, og kommer jeg nogensinde tilbage? Det, synes jeg, er spændende og aktuelle spørgsmål for mange mennesker omkring os lige nu, og det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på, fortæller tegneserieskaberen Lars Horneman.
Lars skal ikke møde udfordringen alene. Halfdan Pisket, Karoline Stjernfelt, Adam O. og Tom Kristensen deltager også i det nye grafiske bogprojekt, der skal videregive unge flygtninges historier i ord og billeder. De skal bo sammen i en historisk bolig i Svendborg, der også vil være rammen for de daglige møder med en gruppe unge flygtninge, der netop et kommet til Danmark.
Boligen tilhørte i 1933-36 digteren og dramatikeren Bertolt Brecht, der var på flugt fra det undertrykkende regime i datidens Tyskland. Brecht fandt tilholdssted i Danmark, hvor han frit kunne fortsætte med at arbejde og leve livet med sin familie – ligesom tusindvis af flygtninge håber på at kunne gøre det den dag i dag.
– Tanken bag projektet er, at tegnerne oversætter selve kulturmødet i deres tegninger, så det bliver forståeligt for alle os andre. Hvordan oplever de unge mødet med det danske samfund? Hvad undrer de sig over, hvad glædes de over, hvad gør dem bange? Gennem de tegnede fortællinger får vi et sjældent indblik i, hvem de unge flygtninge er som mennesker, og hvilke historier de har med, forklarer Asbjørn Rune Bourgeat fra Svendborg Bibliotek, der er en af initiativtagerne til projektet.
Antologien kommer til at hedde Tegnede fortællinger, og planen er at udgive den i forbindelse med den nye festival Svendborg Graphic i starten af februar 2017.
De fem deltagende tegneserieskabere er:
Halfdan Pisket (1985) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han har tegnet og forfattet den anmelderroste og prisbelønnede trilogi ’Desertør’, ’Kakerlak’ og ’Dansker’. I 2015 modtog Halfdan Pisket Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat som en af de første tegneserieforfattere nogensinde.
Karoline Stjernfelt (1993) er uddannet på Seriaskolan i Malmø. Hun har tegnet og skrevet første bind af sin trilogi ’I morgen bliver bedre’, der handler om Caroline Mathilde, Christian VII og Struensee. Hun har allerede vundet flere priser og er desuden nomineret til Bogforums Debutantpris 2016.
Adam O. (1976) er uddannet grafiker, men har fungeret som selvlært plakat og bladtegner siden sine dage i Ungdomshuset. Han har udgivet tegneserierne ’Ruiner’ og ’Kakofonia’. 2014 blev han nomineret til prisen som Årets journalistiske tegner. Han er desuden fast tegner på Hus Forbi avisen.
Tom Kristensen (1982) er uddannet på Designskolen Kolding. Han har tegnet den anmelderroste tegneserie ’Made Flesh’ (’Fordærvet’), der vandt prisen for Årets bedste horrorudgivelse. Derudover har han lavet tegninger til flere børnebøger, bl.a. ’Billy smiler rødt’.
Lars Horneman (1966) er en rutineret tegneserieskaber og illustrator, der bl.a. under viser på Billedskolen i Tvillingehallen. I 2014 udgav han det roste og prisnominerede tegneserielangdigt ’Når jeg ikke er til stede’. Fredag d. 28. oktober udkommer tegneserien ’Zenobia’, der er lavet i samarbejde med Morten Dürr.
