Årets Pingpriser uddeles lørdag den 28. maj ved et festligt show i Kulturhuset Islands Brygge i København. Men allerede i dag afsløres vinderen af Pingprisens Ærespris: Tegneseriekender, tegneserieelsker, kritiker, journalist og forfatter Søren Vinterberg.
Her følger Pingprisens motivation.
PINGPRISEN 2022. MODTAGER AF ÆRESPRISEN: Søren Vinterberg
Søren Vinterberg har i mere end 50 år med stor indsigt og kærlighed arbejdet nærmest uopholdeligt og ikke mindst begavet og handlekraftigt på at højne tegneseriens status i Danmark og på at fremme udbredelsen og kvaliteten af tegneserier. Både generelt og hvad angår tegneserier af danske tegneserieskabere.
Selv om Søren elsker tegneserier, er han ikke tegneserienørd. Søren er heldigvis meget mere end det. Han er tegneseriekender og tegneserieekspert. Ekspert i tegneseriens historiske udvikling såvel som dens fortælleteknik, udtryksformer, grafiske virkemidler og dens udbredelse og indplacering i samfundet før og nu. Søren elsker og kender de store klassikere, men han har gennem alle årene været mindst lige så optaget af at følge nye former for tegneserier, nye formater, nye genrer, nye fortælletekniske greb, nye distributionsformer og nye tegneserieskabere – og at præsentere dem og understøtte dem.
Selv om Søren har overordentlig stor veneration for tegneserier, har han også veneration for andre kunstformer, som han også er ekspert i, for eksempel film, tegnefilm, litteratur og teater. Man lytter til ham, fordi man straks fornemmer, at her er en mand, der ved noget om det, han formidler – og som har en veludviklet sans for at udtrykke sig både skriftligt og mundtlig. Det har gjort ham til en anerkendt kulturformidler, kulturkritiker og kulturreporter i brede kredse. Som så helt naturligt OGSÅ lytter til ham, når han skriver og taler om tegneserier. Det har han gerne og ofte gjort, og det har været utrolig værdifuldt for tegneseriens status i Danmark i dag.
Søren Vinterberg med den “rigtige” Anders And-tegner Carl Barks, i USA i 1999.
Musikalsk, malerisk & mundret formidler
Søren Vinterberg behandler kultur som kultur. Ikke højkultur eller lavkultur, finkultur eller massekultur, men kultur. Enhver kunstart og enhver udtryksform har sine forskelligheder, men også sin berettigelse, herunder naturligvis tegneserier.
Som kulturkritiker skriver Søren ikke for hverken at nedsable eller skamrose – i hans anmeldelser er det svært at finde de korte, smigrende sætninger, som reklamefolk efterfølgende elsker at citere en kritiker for (og som visse kritikere elsker at blive citeret for). Uanset om Søren anmelder bøger, teater, film, tegnefilm eller tegneserier, favner han i stedet værket, fokuserer på det positive, det livgivende og opløftende og sætter det gerne ind i en større kulturel ramme, så læseren bliver i stand til at danne sin egen mening.
Som skribent er Søren Vinterberg velgørende for læseren. Uanset emnet skriver han musikalsk, malerisk, mundret og ligefremt, og han forstår at kombinere sit betragtelige ordforråd med sin enorme kulturelle, historiske og sociale referenceramme i formidlingens og dermed læserens tjeneste. Hans sans for tør humor flettes lydefrit ind med et lille underforstået indskud, en gemytlig parentes eller et overraskende velplaceret udråbstegn. Han er værd at læse og værd at lytte til.
Doonesbury, Claire Bretécher og Brdr. Deleuran i Information
Søren afbrød sin journalistuddannelse i 1964, fordi han hellere ville læse litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Allerede inden sin magisterkonferens havde han imidlertid for længst indledt sin mangeårige journalistiske karriere som skribent i dansk presse. I første omgang som medredaktør af Studenterrådets blad, Q, og fra 1967 litteraturkritiker på Dagbladet Børsen, hvor der næppe var rum for at tale om tegneserier, senere nyhedsmagasinet NB, men i 1972 blev han tilknyttet Dagbladet Information, hvor han gjorde tegneserier til et naturligt felt for avisens kulturdækning – og til en naturlig del af selve avisens visuelle udtryk.
Til en af Danmarks første tegneseriefestivaller i Huset i Magstræde i 1976 stillede Søren Vinterberg op som repræsentant for Information til debat om avisernes behandling af tegneserier. Han ses her som nummer to fra venstre i panelet. Siddende fra højre mod venstre: Jørgen Falcon (Politiken), Lars Borberg (Aalborg Stiftstidende), Holger Ruppert (B.T.), Søren Vinterberg (Information) og Carsten Søndergaard (ordstyrer). Blandt tilskuerne findes de ganske unge tegneserietegnere Peter Madsen og Niels Roland.
I første omgang blev avisens hidtil eneste tegneseriestribe, Walt Kellys Pogo, efter Kellys død erstattet med Garry Trudeaus Doonesbury, som fortsatte i avisen i mere end 40 år, og på den mere kuriøse side fik Søren sneget et kortere forløb med George Herrimans klassiker Krazy Kat ind.
Senere fulgte også datidens største europæiske kvindelige tegneserieskaber Claire Bretéchers De frustrerede, samt ikke mindst Claus og Jesper Deleurans i dag ikoniske Pirelli og Firestone alias Schiønning og Arvé, bragt i avisen med én side hver uge fra 1979.
Tegneserier på finansloven
1975-82 var Søren sideløbende med sit arbejde for Information ansat i Kulturministeriet som blandt andet taleskriver for skiftende kulturministre. I ministeriet havde han et tæt samarbejde med specialkonsulent Helvinn Høst, som var drivkraften bag oprettelsen af Statens Kunstfonds puljer til støtte for hidtil negligerede grupper som børnebogsforfattere, illustratorer – og tegneserieskabere. De kom nu på finansloven på lige fod med andre kunstnere, uden tvivl med Søren store viden om og kærlighed til tegneserier som indirekte fødselshjælper. I ministeriet var han også sekretær for Kulturministeriets Arbejdsgruppe om Børn og Kultur, der beskæftigede sig med børns kulturforbrug, herunder tegneserier.
I samme periode var han ekstern lektor ved Københavns Universitet i litteraturvidenskab og nordisk filologi og tillige ved Danmarks Biblioteksskole, ligesom han var formand for bestyrelsen for Børneavisen En for Alle og medlem af redaktionen af kulturtidsskriftet Hug!.
I 1982 blev Søren Vinterberg fastansat på Dagbladet Information som kulturredaktør, kronikredaktør og kulturreporter og fortsatte med at skrive om og bringe tegneserier i avisen – herunder det formentlig mærkeligste inden for tegneserier, der nogen sinde har været bragt i en dansk avis: Tintin-skaberen Hergés ufuldendte Tintin og alfa-kunsten, der stort set kun består af ufærdige skitser.
Men først og fremmest og nok så markant debuterede Ivar Gjørups Egoland i Sørens regi i Information i 1984. Ganske vist forlagde Divus Madsen residensen til Politiken to år senere, og så kunne Søren jo lige så godt selv følge efter. Det gjorde han i 1990, hvor han blev litteraturredaktør på Politiken og straks løftede avisens omtale af tegneserier fra at være henvist til sporadiske smånotitser i selskab med kuriositeter på Politikens bagside til at blive fuldgyldigt repræsenteret på kultursiderne sammen med alle andre kunstformer. Et markant løft for tegneseriens status.
Fra Egoland til WulffMorgenthaler
1960’erne havde være en guldalder for føljetontegneserier i Politiken med en hel stribe af daglige striber og hele sider med ugentlige sider, men ved indgangen til 1990’erne var kun et par af klassikerne tilbage, Poeten og Lillemor, Livets gang i Lidenlund og Radiserne. Foruden, naturligvis og mere moderne, Ivar Gjørups Egoland, som i 1994 fik avisselskab af Nikoline Werdelins Homo Metropolis, hvorefter den tids to store danske stribefortællinger kunne følges ad i en længere årrække sammen med søndagsserien Her på bjerget, også af Werdelin.
Søren Vinterberg i Politiken-tegner Roald Als’ streg.
Til dette selskab sluttede sig i 1999 Jakob Martin Strid, som året før havde debuteret som tegneserieskaber i ugeavisen Socialisten. Med gode ord og betaling lokkede Søren Vinterberg ham over til Politiken med den daglige og frygtløse stribe Strid. I 2001 fik Søren Vinterberg så avisen til at udskrive en tegneseriekonkurrence, som blev vundet af Mikael Wulff og Anders Morgenthaler med deres grænseafsøgende WulffMorgenthaler, som i mange år enten bestyrtede eller opmuntrede avisens daglige læsere.
I 2004 gav Søren Vinterberg svenske Martin Kellermann danmarkspremiere med den mistrøstige, men begavede og populære Rocky-stribe, endnu en tegneserie, der var i pagt med tiden og klædte Politiken. Flere tegneseriekonkurrencer fulgte – i 2013 vandt Maren Uthaug med Ting jeg gjorde, som afløste Homo Metropolis, og i 2021 StineStregen med Vox, som afløste WulffMorgenthaler. Indimellem fik Søren Vinterberg også tilkæmpet sig plads i avisen til uddrag af moderne graphic novels som Paul Austers roman By af glas tegnet af David Mazzuchelli og Paul Karasik samt Marjane Satrapis Persepolis.
Søren Vinterberg er nu teknisk set mere eller mindre pensioneret, men han skriver stadig lejlighedsvis i avisen, både om tegnefilm og tegneserier, og man må konkludere, at hans hånd og ånd hviler godt og tungt over Dagbladet Politikens storartede omgang med og behandling af tegneserier gennem de seneste 30 år.
Lydefri oversætter
Ud over sit journalistiske virke har Søren Vinterberg også været oversætter siden 1967, og ikke mindst har han oversat en perlerække af tegneserier til dansk. Han var en af de få, der rent faktisk kunne fransk – og samtidig interesserede sig for tegneserier – i 1970’erne, da flere og flere tegneserier skulle oversættes fra fransk til dansk. Det var for eksempel tegneserier af Christin & Bilal, Comés, Tardi, Sokal, Bourgeon, Varenne, Schuiten & Peeters, Yslaire og talrige andre, der gerne strør om sig med ikke altid ligefremme franske tekster.
Søren Vinterbergs tegneserieoversættelser er velanskrevne hos både forlagsredaktører og læsere, for man kan altid være sikker på, at de er korrekte og i fuldstændig samklang med tone og indhold i originalteksten, at indbyggede spidsfindigheder afkodes lydefrit på dansk, og at tilbundsgående research er foretaget. Også når det indimellem bliver rigtig filosofisk, fantasifuldt, videnskabeligt eller historisk. Og også når der skal oversættes lærde værker om tegneserier, artikler om tegneserier eller forord til tegneserieudgivelser – som Søren har en hel del af på samvittigheden.
Søren har også i tidens løb været anmelder ved filmtidsskriftet Levende Billeder og været medlem af Litteraturkritikernes Lav, som oldermand i perioden 1993-1997, af Danske Filmkritikere, Dansk Tegneserieråd, Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg og af Litteraturrådets udvalg for tegneseriestøtte.
Han er medredaktør eller forfatter til blandt andre Børn, Litteratur, Samfund fra 1972, Kulturprojekter for Børn fra 1982, Levende streger – Politikens tegnere og tegneserier i 125 år fra 2009 og Ib Spang Olsens ABC fra 2015.
Pingeling
For alt det, skal han have Pingprisen Ærespris.
Den er så inderligt velfortjent, for som ovenstående gennemgang viser, har Søren Vinterberg som formidler, kritiker, oversætter og kurator, særligt hos dagbladene Information og Politiken, han haft en enorm betydning for udbredelsen af tegneserier og den samlede opfattelse af kunstformen i Danmark over de seneste 50 år.
Søren er kort og godt Pingeling.
