Den amerikanske undergroundlegende understreger vigtigheden og rækkevidden af ytringsfrihed.
Som Nummer9 tidligere kunne berette, er Robert Crumb udpeget til at være en del af det team af kunstnere, der skal repræsentere Danmark under årets kommende Venedig-biennale. I den forbindelse er det lykkedes DRs Annegerd Lerche Kristiansen at fange Crumb til et fint miniinterview. Crumb diskuterer bl.a. sine tegningers virkning, og snakker også direkte om vigtigheden af ytringsfrihed, og kommer derfra ind på Jyllands-Postens Muhammedtegninger:
– Vi har ret til at tegne Muhammed lige præcis som vi ser ham. Hvis du bliver fornærmet, så er jeg ked af det, men så lad være med at se på tegningerne. Det giver dig ikke ret til at undertrykke eller straffe mig for at tegne det. Men det forstår de islamisme fundamentalister ikke. I et liberalt og åbent samfund, hvor der eksisterer ytringsfrihed, så har du ret til at sige, hvad du har lyst til så længe, at du ikke lyver eller bagvasker – du laver jo bare en satirisk tegning, siger Crumb, og fortsætter:
– Når folk siger, at jeg er racistisk eller kvindefjendsk, så har jeg det jo ikke godt med mig selv. Når jeg begynder på en ny tegneseriestribe, tænker jeg jo ikke “hurra, det her kommer til at såre nogle mennesker”. Det er ikke derfor, jeg tegner. Jeg vil ikke såre mennesker, og det er meget svært at forklare, men jeg bliver bare nødt til at tegne mine tegninger. Det er ikke noget, jeg kan forklare, måske vil en psykoanalytiker kunne forklare det bedre end mig, siger han.
– Men jeg fortryder alligevel ikke noget, jeg har tegnet. Jeg synes stadig ikke, jeg gjorde noget forkert. Selvom jeg godt selv kan få et jag af åh-åh, når jeg genser noget af det, jeg har lavet tidligere, som har gjort nogle mennesker rigtig rasende. Så kan jeg godt tænke, “det var godt nok friskt at tegne”.
Læs hele interviewet på DRs hjemmeside.
Illustrationer: åbningssiderne på to af Crumbs mere kontroversielle arbejder, “When the Niggers Take OVer America”, og “When th Goddamn Jews Take Over America”, opr. trykt i Weirdo #18 (1993)
