Han er nomineret til en Eagle Award for “The Man of Glass” og er på vej til den amerikanske MoCCA-festival med graphic novel’en “Lizard” under armen. Men hvad arbejder Martin Flink på netop nu?
“På tegnebordet” er en ny serie Nummer 9-artikler, hvor serieskabere fortæller lidt om, hvad de arbejder på lige præcis nu, hvor de arbejder på det og hvordan. Første mand i spotlyset er danske Martin Flink (født 1976), der er aktuel med en nominering til de britiske Eagle Awards og i øvrigt på vej til New York, hvor han vil forsøge at skabe forlagskontakter på The Museum of Comic and Cartoon Arts årligt tilbagevendende festival.
Hvor tegner du?
– Jeg har en lille krog hjemme hos mig selv i Hillerød, hvor det hele bliver til. Faktisk er det rimelig ryddet på billedet her. Det er som oftest meget værre …
… og lige ved siden af er hjørnet, hvor de mest basale referencer findes på hylden – omgivet af alt det andet, jeg holder meget af. Min gamle tusindårsfalk, for eksempel!
Hvad tegner du på lige nu?
– Lige p.t. arbejder jeg på et science fiction-eventyr kaldet “Æon”. Det handler helt overordnet om en dreng, der leder efter sin far. Faderen var en heroisk figur, der rejste ud i verden omkring byen Æon for at finde “den evige ild”, som er skaberens gave til sit folk. Så afslører jeg ikke mere …
Hvorfor lige dét projekt?
– “Æon” er lidt af et sidespring i forhold til hvad jeg tidligere har kastet mig ud i. Men jeg trængte til at lave noget mere lettilgængeligt oven på “The Man of Glass” og mit senest afsluttede projekt, “Lizard”. Den førstnævnte handler om at miste, den sidstnævnte handler om religion, sex og mødet med døden – så nu var det tid til at tegne lidt science fiction uden de store forpligtelser!
– Jeg har stadig nogle temaer, jeg arbejder med i “Æon”, som religion, forfængelighed og barndom. Men temaerne er kun underlægning til et godt eventyr, i modsætning til mine tidligere serier, hvor de har båret historien.
– Her er et eksempel på et opslag i layoutet form (øverst) og færdig rentegning (nederst):
– Det er ikke en pantomime, hæ, jeg tegner alle taleboblerne på senere – bemærk bogstavreferencerne og teksten nederst. Det er i øvrigt første gang, jeg gør det sådan.
Hvorfor det, egentlig?
– Jeg har altid tegnet mine talebobler med ind på originalerne og jeg går meget op i, hvordan de ser ud. Men til Æon skal taleboblerne stå i kontrast til tegningerne, og en effektiv måde at gøre det på, er at tegne dem stramt op på computeren. Det har også den fordel, at man nemmere kan tilpasse dem til forskellige sprogversioner. På den anden side bliver de mindre organiske, og det skal man være sig bevist, hvis man vælger at gå den vej. For talebobler siger næsten lige så meget som den tekst, de indeholder.
– Her begynder næste side så at tage form. Indtil videre er tre billeder øverst på siden blevet til ét:
Ændrer du ofte på opsætningen af siderne fra layout til skitse og rentegning?
– Ja. Mit layout (skitser/manus) er altid ret stramt struktureret. Så jeg forsøger at åbne det mere op og forenkle siden, når den rigtigt skal tegnes. Ofte gavner det forståelsen og aflæsningen af en side, at jeg bryde den ned til færre elementer. Det handler simpelthen om at skære det fra, som er unødvendigt for historien eller den følelse, jeg gerne vil have frem.
