Lena Nicolajsen tegner på et tegneserieeventyr til tweens, fuld af sagnvæsner og myter hentet fra Færøerne. Vi har fået lov at få et kig ind i hendes arbejde med projektet.
Lena Nicolajsen er tegneserieskaber og illustrator, uddannet ved den danske designskole, og udkom i 2018 med tegneserierne Når jeg skal sove og Mit første kys. Siden da har hun primært illustreret børnebøger, men har arbejdet på en tegneserie gennem flere år.
Eventyret med arbejdstitlen Petrina og fjordtrolden er en historie vævet sammen af research, hendes personlige erfaringer og de historier og sagn fra Færøerne, hun har fået fortalt som barn. Hun er oprindeligt fra Færøerne, og har boet både i Danmark og på Færøerne. Hun fortæller, at mange af de lokale historier på de færøske øer ikke er skrevet ned. De er mundtligt overleveret, ligesom eventyr- og sagntraditionen tidligere var det i Danmark, inden de begyndte at blive indsamlet og nedskrevet af forskellige ildsjæle.
På en måde er Lena Nicolajsen også sådan en ildsjæl. Hun har fokuseret på at bruge historier hun har fået genfortalt fra den en lille ø Fugloy (Fugleøen), hvor hendes farmor stammer fra. Fugloy er en meget isoleret ø, hvor vejret kan gøre den utilgængelig mange uger eller måneder af gangen. Det har dannet grobund for en stor fortælletradition.
Lena Nicolajsens forældre er begge fra Færøerne, men studerede i Danmark da hun var lille, inden de flyttede tilbage. Hun fortæller, at det har skabt en dobbelthed i hendes følelse af tilhørsforhold at have haft et hjem både i Danmark og i Færøerne, og det er det er en følelse, hun gerne vil give sin hovedperson i tegneserien.
En farveskitset side fra serien, hvor vi ser hovedpersonen er på rejse mellem de to lande.
Hvordan kommer den splittelse til udtryk i tegneserien?
– Jeg plejer at sige at jeg er tosproget og to-kulturel. Jeg føler mig hjemme og lidt off i begge lande. Der er dele af mig, der kun findes på Færøerne og omvendt. Jeg ville bruge mig selv og en del af det jeg kommer fra, som få kender til, i min tegneserie. Hovedpersonen har en splittelse ligesom mig, ved at hun er født i et land med en forælder fra et andet land. Hun er splittet, ingen ser det, hun forstår det ikke selv. Fordi hun er et barn er det en oplevet ting og ikke en tænkt tilstand.
– Jeg skrev mig selv ind i fortællingen; pigen, der følte sig anderledes, der viser sig at være anderledes. Hun bliver sendt til Færøerne for at holde sommerferie og en aften hvor hun skal gå hjem, tør hun ikke. Hun overtaler den gamle kone i huset til at følge hende hjem, som siger til hende: “Du må love mig, at du ikke tager mig i hånden. Hvis du tager mig i hånden, så ser du det jeg ser.” De går imellem husene og pigen bliver forskrækket af en skygge, rækker ud og tager den gamle kone i hånden. Nu ser hun, hvad hun ser. (En genfortalt historie fra Fugloy). En verden af magiske væsner er nu en del af hendes verden og eventyret er i gang.
Skitseret opslag
Hvad er din motivation for at lave tegneserien og hvordan kan det være, at du vender tilbage til at lave tegneserier igen efter så lang tid?
– Det er en historie jeg har været i gang med i mit hoved i måske 10 år, uden at vide helt hvilken form det skulle tage. Jeg vidste, at jeg ville gå i gang med de færøske eventyr, sagn og sagnvæsner. Jeg elskede universet. Vi lærte kvæder udenad i Thorshavns kommuneskole, hvor jeg gik. Jeg bad ofte min omma (bedstemor, red) om at fortælle huldehistorier (Huldre minder om mørk-elvere, red) fra Fugloy. Det ville hun ikke, for så ville jeg ikke lukke et øje, sagde hun. Det var næsten værre, så kunne jeg forestille mig ALT, og det gjorde jeg.
Karakteren Dulda, der er en hulde, i en drømmesekvens
– Så det er en tegneserie, som har været på tegnebordet i alt for mange år. Når jeg har fået et legat eller har haft nogle godt betalte opgaver, så har jeg regnet ud, hvor lang tid jeg så nu havde til at lave tegneserien. Det er jo desværre sådan, at man ikke er frataget livets almindelige krav, som husleje, mad og den slags trivialiteter, som tegneserietegner. Der har været lange pauser, hvor jeg har måtte lægge det fra mig, fordi legatpengene slap op. Når jeg så vender tilbage, har jeg nærmest glemt hvor jeg var og hvad der nu skulle laves.
– Jeg har forsøgt at lave noter og lister over hvad der skal arbejdes med, så jeg ikke bruger for meget tid på at starte op igen, det lykkes 80% af tiden at forstå hvad f… jeg har ment med de noter.
Men hvordan tilrettelægger man sådan et ambitiøst projekt, så man kan løfte ansvaret for at formidle folkesagn på tværs af kulturforskelle?
– Jeg har tegnet øen ind meget præcist i tegneserien. Hvordan man sejler til øen, hvordan husene ser ud, de mennesker, der bor der og især dem jeg er i familie med. Så også gamle fotos af familien er blevet brugt. De to hovedkarakterer er begge opkaldt efter nogen i min familie. I historien er kløften, som fjordtrolden er spærret inde i er en bestemt kløft på øen. Den har jeg placeret, der hvor jeg ved den er. Jeg har været ude på øen flere gange, for at få lidt mere information og for at tage referencefotos.
– Visuelt startede jeg planlægningen af tegneserien med at tegnet et overblik løst op for at få sideantal og forløb på plads. Hvor lang tid hver scene skal tage, og være bevidst om at hver side skal have et formål der skubber læseren længere ind i historien.
Eksempel på overblik over tegneserien
– Jeg har selv fundet på idéen, skrevet, tegnet, og udviklet karakterne. Så processen har været virkelig lang. Den første del var research: jeg læste alt jeg kunne komme i nærheden er, og talte med fagfolk, bl.a. Eyðun Andreassen, der er professor i mundtlig kultur ved Færøernes Universitet, og med folk jeg kendte, som kunne historierne.
– Så var det udvikling af fortællingen, plot og derefter visuel research. Jeg ville have, at det skulle være en meget stedspecifik historie. Tegneserien foregår på Fugloy, og historierne er fra Fugloy.
– I min research læste jeg bl.a. den færøske filolog Jakob Jakobsen og en ting som han nævnte, var at de færøske sagn er steds- og persons- specifikke. Så du ved hvilket hus i bygden havde et husvætter (nisser/husånder, red), hvor trolden var spærret inde med runer, eller hvor kæmpen blev til sten da solen stod op. Den person der spærrede trolden inde, var nævnt ved navn. Det er meget anderledes end, ”der var engang en konge i et rige langt væk…” Det ville jeg have med, og det kræver ret præcis research. På det tidspunkt følte jeg at jeg spildte min tid, men det er det vigtigste, jeg har gjort i min proces.
Hvad arbejder du på lige nu?
– Jeg er i øjeblikket i gang med flere spor. Jeg gennemlæser dialog, leger med farvelægning og nogle karakterer. Bl.a. er der tre børn, der ender i hulderiget inde i bjerget. Det bliver også noget jeg skal tage visuelt stilling til og nogle gange må jeg tilbage og læse hvad der er skrevet om hulderiget. Der er også en huldepige, som både dukker op i hovedpersonens drømme, i virkeligheden som en fugl og til sidst som en huldepige. Så der er en del worldbuilding i tegneserien. Derfor har det været vigtigt at holde styr på mange ting på en gang. Nogle gange er det ret uoverskueligt. Men jeg forsøger at give mig selv lov til at lege med det også, ellers mister man jo gejsten, og det var jo den, der fik mig i gang med projektet.
Karakterark for karakteren “Dulda” tegnet fra forskellige vinkler og farvelagt med forskellige farver
Hvor langt er du og hvor arbejder du på projektet henne?
– Jeg har tegnet ca. 60 sider og mangler ca 40. Så det begynder at ligne noget. Jeg ville gerne lave en tegneserie i akvarel. Det kommer ikke til at ske, så bliver den aldrig færdig. Så jeg tegner det hele i Procreate på en iPad pro.
– Jeg sidder på tegnestuen Pinligt selskab sammen med en masse dygtige illustratorer og tegneserietegnere. Det har været en gave at have nogen at sparre med undervejs – jeg kan virkelig anbefale at sidde med folk, der er dygtigere end dig selv.
Farveprøve på tegneserieside
– Christian Højgaard har givet mig feedback på tegneserien. Han er virkelig eminent og klar over hvilket elementer, der får en tegneserie til at gå op i en højere enhed. Hans feedback har fået min tegneserie til et helt nyt niveau. Det er virkelig en gave! Ja, altså efter jeg havde slugt frøen og indset, at jeg nu var nødt til at tegne 80 sider om! Men det var det hele værd.
– Det er nærmest en uddannelse at lave en tegneserie; en ironman indenfor illustration/tegning. Heldigvis er det en passion for mig i mit liv hele tiden at blive bedre til at tegne. Jeg har lavet to små tegneserier inden jeg gik i gang med den her, som en slags opvarmning. Det at lave små zines og mindre udgivelser er virkelig en god måde at komme i gang på. Men de større tegneserier, hvor der er en klar klassisk fortælling, er en helt anden disciplin. Jeg har faktisk slet ikke den slags tålmodighed, så måske det her projekt også er en form for buddhistisk træning?
