Tegner og forfatter Lars Kramhøft, der blandt andet står bag Pingpris-vinderen Noget frygteligt er altid lige ved at ske, instagram-serien Working Poor og bloggen Under-Danmark her på Nummer 9, debuterer fredag med dagsstriben Byens lys i dagbladet Information .
Det hører efterhånden til sjældenhederne, at landets aviser lancerer en ny dansk avisstribe, men knap har veteranen Statsministeren meddelt sin pension, før en ny serie dukker op. Nummer 9 har bedt Lars Kramhøft fortælle lidt om tilblivelsen af Byens Lys, og de tanker, der ligger bag.
Allerførste stribe
Hvad handler Byens lys om?
– For nu at starte med titlen, så handler Byens lys om dobbeltheden i den tiltrækningskraft storbyen udøver og realiteten som tit ikke er så romantisk! Der er selvfølgelig en reference til Charles Chaplins fantastiske filmklassiker, City lights, og det er ikke tilfældigt. Byens lys er ligesom Chaplins film et forsøg på at lave en socialt bevidst komedie om de hårde kår i den moderne storbyjungle. Derudover er titlen også et billede på forventninger til livet som helhed og ikke mindst arbejde.
– Jeg tilhører en generation, som voksede op med en enorm optimisme. Der var nærmest ingen grænser for, hvad vi kunne blive, hvis bare vi ville det nok, men realiteten viste sig for manges vedkommende at være prekære deltidsjob og stressrelaterede sygemeldinger. Jeg blev selv færdig på min uddannelse midt i finanskrisen, og det sætter altså sit præg på de muligheder, man har.
– Hovedpersonen i striben er en klassisk fish out of water-figur: en ung fyr fra Jylland som bogstavelig talt kommer til København med firetoget. Han har muligvis visse lighedspunkter med mig selv for år tilbage, med et strøg Michael Strunge og en ung Knud Romer, for han drømmer i hvert fald om at blive forfatter. Men egentlig kunne han være en hvilken som helst af de tusindvis af tilflyttere til København der kommer hvert år med rygsækken fuld af drømme. Han er ikke forberedt på at København hen over de sidste 25 år er blevet de riges by, og på hvor svært det kan være bare at finde et sted at bo. Der opstår så komik og drama i skellet mellem land og by, mennesker han møder og mellem forventning på den ene side og realitet på den anden.
Hvordan opstod idéen til striben?
– Det kom ud af det blå og var bestemt ikke noget jeg havde arbejdet hen imod, eller overhovedet overvejet kunne ske! Kim Schou, som er ny digital redaktionschef på Information (og den ene halvdel af podcasten Supersnak red.), ringede til mig og spurgte om jeg var interesseret i at pitche en ny stribe da de skulle til at finde en afløser for Lille Berlin.
Skitser til “Byens lys”
– Information har alle dage været “min avis”, jeg er vokset op med den og har klippet Doonesbury ud dag efter dag, så det ville jeg selvfølgelig gerne. Kim havde vist Working Poor til nogle af de andre på avisen og de ville gerne have noget i lidt samme stil. Jeg lavede det første pitch hen over en intens arbejdsweekend og sendte det mandag.
– Som freelancer lærer man aldrig at forvente noget, så jeg regnede selvfølgelig ikke med, der ville komme mere ud af det. Det første pitch bestod af tre hovedkarakterer med hver deres storyline, men det var kun den ene af dem de kunne lide på avisen, så vi endte med at blive enige om at fokusere på den, som jeg så udviklede og udvidede til at blive den stribe som starter i avisen 9. september.
Hvem henvender striben sig til?
– Jeg prøver først og fremmest at lave en stribe som jeg og Kim synes er god og sjov, og så håbe at andre også synes det. Det er den eneste måde jeg kan gøre det. Men jeg er som sagt vokset op med Information. Det har alle dage været “min avis”, og både Doonesbury og Livet i helvede har formet min humor og min streg så forhåbentlig passer jeg til avisens “vibe”.
Hvad kan læserne af striben forvente?
– Autofiktion i stribeform om livet i prekariatet og masser af selvironi. Ikke dagsaktuel satire, men en tegneserie om virkeligheden og de ting der fylder; bolig, arbejde, venner, familie, drømme og kærlighed. Som Iggy Pop sang: You gotta deal with the real!
– Det bliver en lang historie fortalt i små bidder af fire ruder ad gangen som (forhåbentlig) er morsomme. Hvis læserne følger fast med over længere tid, vil de komme til at lære mere og mere om karaktererne. Det er noget af det, jeg selv holder allermest af ved serier; at man kommer til at leve med karaktererne og holde af dem som en slags venner. Måske vil nogen også blive provokeret nu og da.
– Der er tematiske ligheder med Working Poor, men et mere mangfoldigt persongalleri og mindre klynk fra en enkelt bitter, hvid cis-mand. Jeg har prøvet at udfordre mig selv ved f.eks. at have karakterer der har en anden seksualitet og anden etnisk herkomst end dansk, så forhåbentlig vil det føles som et tidssvarende billede af verden af i dag.
Hvordan har du det med at skulle udkomme hver dag?
– Jeg har jo trænet til det her hele mit liv! Hvis der er én ting jeg har, så er det disciplin, og jeg er arbejdsnarkoman om en hals, så det er ikke noget problem at levere. Når der aldrig er noget der er kommet let til én, så lærer man at gribe de muligheder, man får, og løbe med dem.
– Det kommer på et godt tidspunkt, for jeg er blevet færdig med Working Poor, som udkommer samlet på Fahrenheit til oktober. Jeg var begyndt at gå og tænke på nye projekter, havde skitset og skrevet ideer ned, men jeg havde ikke lige helt knækket nødden endnu, i forhold til hvordan det skulle gribes an. jeg havde ikke lyst til at gentage mig selv med endnu en instagram-serie eller et selvudgivet blad, så det var perfekt med noget helt nyt og nye udfordringer!
Fremover vil Informations læsere kunne læse Byens Lys mandag til fredag. Samtidig vender Gary Trudeaus Doonesbury tilbage til Information med en ugentlig stribe hver fredag.
