Et fyrtårn. Danmarks første tegneserieaktivist, og tillige uhyre indflydelsesrig redaktør, forlægger og forfatter og oversætter. Få har haft så stor indflydelse på dansk tegneserie som Jens Peder Agger, der modtager Pingprisens Ærespris 2024.
Redaktør-kollega Carsten Søndergaard gennemgår den enorme indsats og motiverer for prisen.
Hvis man skruer tiden tres år tilbage, lander man midt i 1960’erne, hvor oprettelsen af Kulturministeriet og en ny bibliotekslov satte fokus på, at kulturen skulle demokratiseres og udbredes til hele befolkningen for at formidle dannelse, dygtiggørelse og kunstneriske oplevelser. Men demokratisering af kulturen var endnu ikke det samme som kulturelt demokrati. Mange etablerede, konservative bibliotekarer mente, at de alene vidste, hvordan begreber som dannelse og kunstneriske oplevelser skulle forstås, og dermed hvad der var passende og upassende litteratur for folket. Blandt andet tegneserier kunne umuligt være passende litteratur, uanset deres beskaffenhed.
Den unge bibliotekar Jens Peder Agger, født i Skjern 1943, var bestemt ikke enig i, at loven om folkebiblioteker – trods betegnelsen – tog netop folkets behov i betragtning. Snart blev han formand for foreningen Yngre Bibliotekarer, angiveligt fordi han var den yngste af de yngre. Men han var også den mest rapkæftede, velformulerede og rebelske, der samtidig havde sat sig ind i, hvad tegneserier egentlig var for noget, hvordan de fungerede, hvilke oplevelser de kunne tilbyde læserne, og hvorfor de dermed absolut kunne være passende litteratur på linje med al anden litteratur.
Danmarks første tegneserieaktivist
På den måde blev Jens Peder Agger Danmarks første tegneserieaktivist. Yngre Bibliotekarers foreningsblad Biblioteksdebat blev i 1969 centrum for et sandt kulturelt felttog og en ophidset debat mellem yngre og ældre bibliotekarer. Heri formidlede Jens Peder Agger sin viden om tegneseriens fortælleteknik, historiske udvikling og udbredelse, kort og godt Danmarks første seriøse behandling af tegneserier. Kravet var også, at Bibliotekscentralen lavede lektørudtalelser, der ikke som udgangspunkt var negative, blot fordi der var tale om en tegneserie.
Også i 1969 skabte Jens Peder Agger sammen med sin bibliotekarkollega Ole Hansen Danmarks første tegneserieudstilling, som det lykkedes dem at få til at turnere på landets folkebiblioteker under parolen, at tegneserien er sin egen kunstart, som må anerkendes på lige fod med andre kunstarter. En tilkendegivelse, som i den forbindelse for første gang kom offentligheden for øre, da pressen omtalte udstillingen.
Jens Peder Agger var tidligt opmærksom på, er der fandtes tegneserier af helt andre typer end dem, der faktisk udkom på dansk på den tid, og begyndte at opsøge dem og studere dem. Sidst i 1960’erne kunne man købe Marvel-tegneserier i butikken Superlove i Larsbjørnsstræde rundt om hjørnet fra, hvor Fantask åbnede i 1971. Franske tegneserier anskaffede han i Den Franske Boghandel i Badstruestræde.
Indtil da var uhyre få franske og belgiske tegneserier udgivet på dansk, stort set kun Tintin og børnetegneserier i ugebladet Fart og tempo. Potentialet i de fransksprogede tegneserier stod imidlertid allerede klart for Jens Peder Agger, og i 1972 udgav han det informative hæfte Franske og belgiske tegneserier, egentlig først og fremmest med henblik på at anbefale bibliotekerne at hjemkøbe eksemplarer på fransk, når nu så få af dem udkom på dansk.
Redaktør, forlægger, entreprenør
Men i bund og grund ville bibliotekaren Jens Peder Agger ikke være bibliotekar, for som han sagde: ”Jeg HADER biblioteksbøger! De er ulækre og indsmurt i leverpostej!” Ved en tilfældig mellemkomst blev han anbefalet til Per Carlsen, der på sit forlag Illustrationsforlaget – senere Forlaget Carlsen – havde brug for en franskkyndig oversætter af en illustreret børnebog.
Dermed blev Jens Peder Aggers skæbne beseglet, og det samme gjorde det danske udbud af tegneserier i de følgende årtier – udviklet i en slags parløb med forlaget Interpresse, hvor redaktøren Henning Kure samtidig fyrede tilsvarende op under tegneseriegryderne.
I første omgang blev Jens Peder Agger hyret af Per Carlsen til at videreføre Den store COMICS-bøgerne, som Illustrationsforlaget havde startet – og som indirekte kom til at lægge navn til begrebet Carlsen Comics i både Danmark, Sverige og Tyskland. Men da han nu havde foden indenfor på forlaget, kunne han for alvor udfolde sin aktivisme i praksis, som redaktør, forlægger og entreprenør.
Jens Peder med sin hustru Lene på forlaget Carlsen i 1975. Fotograf ukendt.
Den unge, langhårede bibliotekar fra Skjern, som gik i hippietøj og med Stetsonhat, formåede at håndtere forlæggeren Per Carlsen, der ellers selv var af højborgerlig herkomst og opvokset i Klampenborg og havde en hang til sentimentale amerikanske børnebøger. De var væsensforskellige, sagde De til hinanden gennem alle årene, men respekterede hinanden og viste sig at udgøre en power-duo.
I de følgende ti år voksede Forlaget Carlsens tegneserieudgivelser eksplosivt fra år til år baseret på Jens Peder Aggers viden, indsigt, mavefornemmelser og smag. Som han ofte sagde: ”Man har vel lov til at have en dårlig smag!” med henvisning til alle dem, som indtil da havde set ned på tegneserier som fænomen og kunstform.
I hastig rækkefølge udgav Jens Peder Agger en perlerække af i dag klassiske tegneserier som Linda og Valentin, Smølferne, Adeles ekstraordinære eventyr, Doonesbury, Sibyline, Henrik og Hagbart, Spirit, Blake og Mortimer, Buddy Longway, Vindens passagerer og fabelagtige tegneserier af Bilal, Hugo Pratt, Will Eisner og uendeligt mange andre. Indførte begrebet ”Tegneserier for voksne” og udgav fyldige og gratis kataloger med informationer om tegneserierne og deres skabere.
En lille udvalg af de tegneserier Jens Peder Aggers stod bag hos Carlsen Comics.
Og ikke blot i Danmark, for Carlsen havde afdelinger i Sverige og Tyskland, så Jens Peder Agger kom til at præge tegneseriens udbredelse i både Skandinavien og Tyskland og skabte en stor del af tegneseriebagtæppet for datidens læsere i flere lande.
Undervejs blev det også til bogen Tegneserier. Fortælleteknik – Funktion – Udvikling udgivet på Borgens Forlag i 1974, skrevet sammen med Ole Hansen. Danmarks første seriøse bog om tegneserier nogen sinde.
I starten af 1980’erne henvendte han sig til Tintins skaber, Hergé, og foreslog at lave en stor, illustreret bog om Tintin – der blev den første af sin slags i verden, for Hergé havde tillid til Jens Peder Agger. Bogen er siden udkommet på otte sprog og solgt i et oplag på næsten en million eksemplarer.
Danske tegneserier og erotiske tegneserier. Nogle af de mange serier Jens Peder Agger udgav hos Bogfabrikken.
Da Per Carlsen i 1983 solgte sit forlag, søgte Jens Peder Agger andre græsgange, i tre år som tegneserieudgiver på Borgens Forlag, men fra 1986 på eget forlag, Bogfabrikken, som i det næste kvarte århundrede kom til at udgive en alenlang række tegneserier af både danske og internationale tegneserieskabere, Will Eisner, Bourgeon, Niels Roland, Peter Heydenreich, Ralf König, Prado, Dan Piraro, Mattias Schultheiss, Schuiten & Peeters, Sussi Bech, Horacio Altuna, Lars Horneman, Moebius, Michael jensen, Ivar Gjørup, Freddy Milton, Måns Gahrton & Johan Unenge, P. Craig Russell, Jodorowsky, Carlos Trillo, Gotlib, Bjørn Ousland, Henriette Westh, Arne Ungermann, Erik Hjorth Nielsen, Peter Kielland, Daspastoras, Paul Gillon, Henrik Rehr, Caza, Gibrat, Hans Ovesen, Winsor McCay, Bjarne Hansen, Peter Snejbjerg, Rune T. Kidde, Bo Torstensen, Jørgen Mogensen, Karsten Mungo Madsen, Jacques Tardi, Robert Crumb, Mårdøn Smet, Carsten Graabæk, Marini … for nu blot at nævne nogle ”få”.
Jens Peder Agger interesserede sig ikke kun for tegneserier, men også tegnekunst i bred forstand, hvilket kom til udtryk i hans altruistiske udgivelse af store samlinger med tegninger fra Politikens ”Magasinet” af Sikker Hansen, Axel Nygaard, Ib Spang Olsen, Ib Andersen og Arne Ungermann, en helt enestående kulturarv.
Pingprisens første bestyrelse, 1986. Bagest og med uret fra venstre: Jens Peder Agger, Karsten Lindhart, Anne Møller, Henning Kure, Kjartan Olufson, Ole Steen Hansen, Paul Schiøtt. Billede ved sidstnævnte.
Et fyrtårn
Sideløbende har Jens Peder Agger oversat flere hundrede tegneserieudgivelser til dansk, først og fremmest fra fransk, og skrev også manuskripter, blandt andet til nye episoder med Felix, oprindelig skabt af hans mangeårige nære ven Jan Lööf.
Det allersidste, Jens Peder Agger har foretaget sig i professionel sammenhæng, er at
indskrive og redigere sine næsten 50 år gamle oversættelser af Deribs ikoniske
westerntegneserie Buddy Longway i forbindelse med genudgivelsen i samlebind.
Man kan næsten ikke tænke sig en smukkere afslutning på et helt livs arbejde med
tegneserier, for han igangsatte i 1977 selv udgivelsen af serien på dansk, svensk og
tysk – og lighederne mellem Buddy og Jens Peder er ret iøjnefaldende: Generøsitet,
kærlighed til sine omgivelser, masser af selvtillid og en bemærkelsesværdig
stædighed samt hjælpsomhed, loyalitet og mod – også et uforfærdet mod til at sige
sin ærlige mening på godt og ondt om de tegneserier, han blev præsenteret for af
danske tegneserieskabere. Og så stå ved det. En livslang og ubrydelig kærlighed til
hustruen Lene, uanset hvad tilværelsen måtte bringe, akkurat som Buddy med sin
elskede Chinook. En begejstring for og opmærksomhed omkring naturens gaver og
levende væseners velbefindende. En entreprenant selvforsørgelse, for eksempel at
snedkerere alle sine talrige reoler selv, så de passer perfekt til tegneserier i alle
formater, herunder et stort antal selvindbundne samlinger af klassiske
ugebladstegneserier.
Jens Peder Agger står som et fyrtårn, der gennem et halvt århundrede aktivt understøttede interessen for og anerkendelsen af tegneserien som en selvstændig og attråværdig kunstform. Som viste interesse for og gav plads til danske tegneserieskabere, og som ikke mindst i Danmark, men også på internationalt plan styrkede tegneseriens position markant i kulturlandskabet. Derfor skal han have Pingprisens Ærespris 2024.
Heldigvis har historikere fra både Danmark, Sverige og Tyskland i de senere år opsøgt Jens Peder Agger og sørget for at dokumentere hans epokegørende virke for tegneserier i Skandinavien og Tyskland, så fortællingen om det vil stå for eftertiden.
Agger til udstillingsåbning i Nikolaj Kirke, 1986. Foto: Jørgen Angel.
Rubrikfoto af Agger fra 1978, taget af Rolf Lindby.
