Traditionen tro annonceres Pingprisens Ærespris kort inden prisfesten i Vega, og I år tilfalder den Ivar Gjørup, en af dansk tegneseries mest betydningsfulde skikkelser.
I 1984 lokaliserede Gjørup Gud i det enkelte menneske. Det skete i dagbladet Information, hvor han først lancerede sin stribe Egoland. Tegneseriens ene centrale figur — Gud i menneskets billede, Divus Madsen — ankom til virkelighedens galeanstalt og blev prompte indlagt for storhedsvanvid. Under sin første samtale med Overlægen, blev han spurgt ”Hvad får Dem til at tro De er Gud?”, til hvilket han naturligt svarede ”Hvad får Dem til at tro De er overlæge?” Her lå stribens eksistensgrundlag, i selve den menneskelige erkendelse og den ramme af betydning, vi skaber ved at tro.
Egoland flyttede i 1986 til Politiken, hvor Gjørup tegnede den indtil 2009. Efter 25 år bundfældede pointen sig hos Overlægen og det var slut. Ved stribens afslutning Pinsesøndag sad han, forladt af Gud, på en strand med tidevandet om anklerne. Han indså, at meningen med livet er den betydning, der går forud for al forklaring — den troens ramme der er vilkåret for al mening. Som han konstaterede, er det ”så hjerteskærende banalt” — ”Ordkloden er det eneste sted i mio. af lysårs omkreds hvor betydning findes!!”
I Egoland udforskede Gjørup denne betydning på alle tænkelige niveauer, fra det lavkomiske til det højpandede. Stribens anden centrale figur, Sandra, hvis drøm striben sandsynligvis iscenesatte alle de år, satte fra starten den ramme, at fantasi er virkelighed, netop fordi virkelighed er betydning.
Dette har alle dage været en sandhed i tegneserien, der i sin moderne inkarnation konsekvent har gjort en dyd ud af at udviske netop denne kunstige modstilling og samtidig udpege sine egne rammer. Egoland er således ikke blot en tegneserie, der selvbevidst og superlativt gør brug af sit medies traditioner og formsprog, men en tegneserieklassiker af nærmest unik karakter. Den er en ærketegneserie, men ligner samtidig intet andet.
Vi har snart måttet klare os uden Egolands daglige betoning af tvivlen som livets styrende princip og mange af os savner den. Siden er det blevet til andre markante arbejder. I 2013 blev det til ½-elluja!, en opera-versionering af Egoland i samarbejde med komponisten John Frandsen, og forrige år udsendte han sin store udlægning af Platons filosofiske digtning, Platons gåde. Den blev bl.a. modtaget med Holbergmedaljen og Brandesprisen. Han burde naturligvis for lang tid siden have fået begge for Egoland, men det var nok for lysegrønt et håb.
Det er derfor med desto større glæde, at vi med Pings Ærespris nu kan honorere hans fuldstændigt enestående indsats som tegneseriekunstner, inden både vi og han begiver os videre i tuschmørket i vor personlige søgen efter den bedste af alle mulige verdener.
(Foto: Martin Lehmann)
