Dan Knudsen fortæller om sine planer med Seriejournalen.dk
Seriejournalen, der fra 1990-1995 var den danske tegneseriebranches fagblad og nyhedsmagasin, debuterede på internettet i 1995, og har lige siden været drevet af tegneren Frank Madsen. Imidlertid melder selvsamme site nu, at Madsen har valgt at overlade styringen af Seriejournalen.dk til Dan Knudsen og “Blækfabrikken“. Blækfabrikken er Knudsens relativt nyetablerede tegnestue og forlag, et virtuelt kollektiv, der foruden Knudsen selv tæller Peter Becher Damkjær, Thomas Nøhr, Ole Damsgaard, Svend Amstrup Jeppesen og Anne Neergaard. I øjeblikket udstiller Blækfabrikken på Højbjerg Bibliotek i Århus, og forlaget udsender en ny dansk tegneserieantologi i næste weekend, på tegneseriemessen Art-bubble i Horsens.
Seriejournalen.dk har i en årrække først og fremmest været et debatforum, hvor en lille gruppe entusiastiske debattører dagligt fører samtaler om dette og hint, og dækningen af nyheder og anmeldelser er langsomt skrumpet ind til et minimum – i øvrigt en medvirkende faktor i forhold til etableringen af nærværende site.
Nummer9 har taget en snak med Knudsen om Seriejournalens fremtid og om Knudsens syn på den danske tegneseriekultur i øvrigt.
Dan Ræder Knudsen, hvorfor tænkte du, at det var en god idé at overtage Seriejournalen?
– Jeg vil gerne understrege at det ikke kun er mig, men hele Blækfabrikken der overtager. I første omgang er det Ole Damgaard og jeg der kommer til at stå for de design- og brugerflademæssige samt tekniske ændringer, men vi trækker på resten af holdet – Thomas Nøhr, Svend Amstrup, Peter Becher, Anne Neergaard – i den udstrækning der er brug for det.
– Har man fulgt Seriejournalen gennem et stykke tid har man nok kunnet fornemme at Frank efter 21 år alene på posten begyndte at føle han havde ydet sit. Det har ofte været øretævernes holdeplads, der er store tekniske udfordringer og der er dagligt arbejde med at holde en god tone på debatforummet, komme med inspirerende indspark, håndtere anmelderiet osv. osv. – ja, hvad skal man sige andet end at det er imponerende at han ene mand har kunnet blive ved så længe. Nedgangen i branchen har ikke gjort det sjovere og hvis sitet ikke skulle lide en stille død, er det nødvendigt med en større omgang nytænkning.
Peter Becher Damkjær og Frank Madsen
Men hvad er dine planer med Seriejournalen?
– Ja, planer kan man jo altid have – lad os kalde det visioner. Er det ikke det, man kalder planer, der risikerer at ende som luftkasteller? Men visionen er at gøre sitet mere tilgængeligt for nye brugere, at starte debatter op der kan interessere flere læsere, at indgå i samarbejde med Nummer9, hvor man ville kunne supplere hinandens kompetencer på hhv. nyheder og debat, og med Danske Tegneserieskabere og på den måde samle den danske tegneseriedebat og skabe en grobund for frugtbare diskussioner mellem serieskabere, forlæggere og læsere. Men vi har ikke haft tid til at diskutere mulighederne med de forskellige – så som sagt. Det er en vision.
De sidste mange år har seriejournalen jo i realiteten været et forum for en mindre håndfuld faste debattører, skal der organiseres nyheder – i givet fald hvilke? – og anmeldelser?
– Som sagt – branchen er ikke større end at der ikke er megen grund til at have sites der overlapper – hvis vi kunne fordele opgaverne så Nummer9 var nyheder og anmeldelser og Seriejournalen var debat, webcomics og tegneserieskole så udnyttede vi de begrænsede ressourcer optimalt. Og vi vil hellere bruge vores ressourcer på at udvide feltet af debattører end at bringe de samme nyheder som man kan finde andre steder.
Overordnet, hvordan ser du så danske tegneseriekultur, hvad synes du der rør sig nu, og hvad skal der til for at gøre tingene bedre?
– Vi tror jo på mediet – ellers ville vi ikke investere så meget i det. Og netop nu, befinder vi os i en brydningstid – de gamle der i høj grad lever på mindet om mediets heydays i 80erne er så småt ved at forsvinde og en ny generation af tegneserieskabere står klar med nye og spændende bud på hvor meget mere end klassiske albums man kan bruge mediet til. På den lavpraktiske side med produktion og distribution er der nye muligheder og udfordringer. Mediekonvergens er helt klart et af nøgleordene – men som man siger: Schweiz har haft fred i 800 år – det har givet os mælkechokolade og og kukure – Italien har været 800 års ufred og ballade – det har givet os Leonardo Da Vinci, Marco Polo og Peterskirken…
– Så alt er i spil og dermed kan alt ske – det er hårdt, men det giver også muligheder for dem, der forstår at udnytte dem. Og det er så forhåbentligt bl.a. os fra Blækfabrikken.
